Selvom sommeren er slut, er der stadigvæk godbidder at finde i naturen. I år er det nemlig nøddeår, og derfor bugner hasselbusken af nødder

Af DN

Egernet har kronede dage og vælter sig i hasselnødder. I år er nemlig et rigtig nøddeår, og det betyder, at buske i skove og langs stier for øjeblikket er fyldt med friske hasselnødder, der er lige til at plukke ned og spise eller bruge til madlavning.

– I år er det et godt nøddeår, og der er overflod af hasselnødder langs vejkanter og skovbryn, hvor hasselbusken ofte står. Så det er bare med at komme af sted, før egernet gør, siger Nick Leyssac, som er biolog hos Danmarks Naturfredningsforening.

Hasselnødderne blæser ofte ned i den strenge efterårsvind, men nødder som ligger på jorden kan fint bruges, fortæller Nick Leyssac.

Og gode nøddeår er ikke tilfældige. Hvis den forrige sommer har været både varm og tør, så sætter hasselbusken ekstra mange frugter året efter. Og i år er ingen undtagelse.

I konkurrence med dyrelivet

Men ikke kun mennesker er vilde med nødder. Både egern, mus og skovskader er vilde med hasselnødder, og dyrene også til gavn for hasselbusken, forklarer Nick Leyssac.

De gemmer hasselnødder i revner og graver dem ned i små huller. Når kulden kommer, opsøger de deres depoter. De finder ikke altid alle de nødder, agern, bog og kogler de har gemte, og på den måde er dyrene med til at så træer nye steder, siger han.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...