Efterskolen Flyvesandet tilbyder jagt som linjefag, som er baseret på nordiske principper om frihed, fællesskab og det oprindelige udgangspunkt for det at være jæger

Efterskolen Flyvesandet – linjefag med jagt eller linjefag i lystfiskeri, outdoor og islandske heste.

Af Michael Sand, Foto: Efterskolen Flyvesandet

– Kan vi snakke sammen senere – evt. på onsdag? Jeg er lige på vej på jagt med en gruppe elever, lød det fra Pavia Haaber Jakobsen, forstander fra Efterskolen Flyvesandet, da jeg ringede ham op en eftermiddag på mobiltelefonen  …

– Naturligvis, svarede jeg, men kunne ikke styre min nysgerrighed og spurgte til hvad der stod på programmet.

– Vi skal på gåsejagt, lød det korte svar, inden vi ringede af og jeg satte et kryds i kalenderen onsdag kl 10.

Denne gang var der bedre tid og vi startede samtalen, hvor vi slap, da Pavia Haaber Jakobsen kunne fortælle, at gåsejagten endte uden fugle på tasken.

– Men der findes ikke resultatløse jagtture. Enhver jagt er et studie i naturen og eleverne kommer altid hjem med noget, som de kan bruge, forklarer han.

– Denne gang lærte de, at det er en god ide at sikrer sig, at der ikke arbejdes med store landbrugsmaskiner på de marker, der skal drives jagt på. Det er også nyttig viden at tage med sig …

Ideen til jagtlinjen

Ideen til den jagtfaglige uddannelse på Efterskolen Flyvesandet for 9.-10. klasses elever er en længere historie, som egentlig udspringer af et projekt på Grønland, som Pavia Haaber Jakobsen var med til at løbe i gang for flere år siden.

Jeg lovede dog forstanderen, at jeg ikke ville bruge spalteplads på den del, selv om hans vej fra jæger til forstander på efterskolen kommer vidt omkring – lige fra en periode som helt ung jagt-hjælpe-guide i Canada til en fangertilværelse på Grønland, hvor han er født og hvor han trådte sin første stier inden han som barn flyttede til Danmark.

Det er ellers en beretning, som bestemt er en artikel værd, men den må vente til en anden gang. Denne artikel handler om efterskolen og det linjefag, som retter sig mod særligt jagtinteresserede elever.

Ruhår i stand med et hold elever fra Efterskolen Flyvesandet i baggrunden.

Bygger bro i Rigsfællesskabet

Pavia Haaber Jakobsen fortæller, at han på flere områder bygger videre på nogle af de erfaringer, som han gjorde sig i forbindelse mere etablering og ledelse af efterskolerne på Grønland.

Han nævner her vigtigheden i, at jagt kobles sammen med mad. Det at være jæger, er også forbundet med at være en dygtig kok, som kan gøre det nedlagte vildt til lækre menuer. Derfor er denne kobling væsenligt i skolens principper, der ifølge hjemmesiden bygger på Grundtvig/Koldske grundsyn. Ifølge første søgeresultat på Google kan man læse følgende udlægning af denne filosofi:

” I den grundtvig-koldske tankegang er det myndige menneske et menneske, som er selvbevidst og ansvarsbevidst. Menneskets myndighed er en forudsætning for aktivt at kunne indgå i et demokratisk samfund. Det selvbevidste menneske er interesseret i at forstå sig selv og være en del af et fællesskab.”

De fleste elever på efterskolen er bosiddende i Danmark, men de tætte bånd til forstanderens netværk i Grønland betyder, at man også her er bevidste om skolen og dens jagtlinjen. I reglen deltager to, tre elever fra Grønland på linjen ligesom der også af og til deltager elever fra Færøerne og andre nordiske lande.

– Nogle af vores grønlandske elever kommer fra bygder, hvor fangst og traditionel grønlandsk levevis stadig praktiseres. Andre kommer fra byerne, hvor det eneste våben de har haft i hånden, når de ankommer til skolen,  er en kontroller til Country Strike, siger skolens forstander, der ser efterskolen som en del af fællesskabet mellem Grønland og Danmark.

– Man kan sige, at vi på Efterskolen Flyvesandet bygger bro mellem Grønland og Danmark – at vi styrker rigsfællesskabet.

Eleverne fra Grønland lærer noget om dansk kultur og jagtkultur og eleverne fra Danmark lærer noget om den tilgang man har til jagt og fangst på Grønland.

– Det er tydeligt, at vores elever fra Grønland i almindelighed har en lidt anden tilgang til jagt end de danske elever har. For dem er jagt lig med mad. Det at gå på jagt handler om at få mad på bordet, siger Pavia Haaber Jakobsen.

Han har erfaret, at danske elever naturligvis er præget af danske jagttraditioner, og kødet ikke altid er det vigtigste ved en god jagtoplevelse. Her er det ofte mere jagt- og naturoplevelsen og måske trofæet, der tæller ved en god jagtdag.

– På efterskolen forsøger vi at rumme begge synspunkter. Vi nedprioriterer værdien af trofæer og opprioriterer den oprindelige mening med jagten, som er maden. Vores tilgang er på den måde i tråd med den fælles nordiske tilgang til jagt, forklarer Pavia Haaber Jakobsen.

Det betyder, at eleverne ikke kun lærer om jagt i Danmark, men også om jagt i nogle af de øvrige nordiske lande.

– Inuk er en fantastisk naturdreng, dygtig friluftselev og jæger, lyder det fra forstanderen som har ladet sig inspirere af efterskoler fra Grønland, som  knytter eleverne til naturen via bl.a. jagt og fangst

På jagt i udlandet

En gang om året rejser jagtlinjen på vinterjagt på snesko efter rype- og hare i Norge. Dermed får de en parallel til de mange danske jagtformer, som eleverne oplever i løbet af opholdet.

Forstanderen vil gerne tage eleverne med på jagt i Grønland, som han kender så godt, men oplyser, at der er for omkostningstungt.

– Det norske fjeld minder dog meget om Grønland og det er dejligt at se hvordan ikke mindst de unge fra Grønland folder sig ud på højfjeldet.

– Landskabet ligner de områder, som de er vokset op i og det er som om de får ekstra energi fra de vidstrakte landskaber.

Men også i Danmark har forstanderen lagt sig i selen for at give eleverne en god forståelse for de danske jagttraditioner – lige fra et stille aftentræk til en kommerciel fuglejagt med mange fugle på paraden.

På hjemmesiden kan man læse at:

“Vi har vores eget jagtområde på ca. 180 hektar, som vi skal passe og pleje og bruge til jagt, når den tid kommer. Samtidig har vi haft et rigtigt godt samarbejde med godset Egebjerggård, hvor elever hjælper til ved godsets jagter, og fra tid til anden giver skytten en hjælpende hånd med fasanopdræt og andre praktiske gøremål.”

Udover jagtlinjen tilbyder Efterskolen Flyvesandet også en lystfiskelinje og under tilblivelsen af denne artikel (sep. 2022) er skolens fiskeinteresserede netop vendt hjem fra en meget succesrig tur efter laks og havørred i Vestjylland. Billedet herover – med elev og en meget smuk søørred – er optaget under en tur til Island. 

Forskellige former for jagt

Forstanderen finder det vigtigt, at eleverne prøver forskellige former for jagt. Også jagtformer, som måske ikke ved første øjekast passer ind i skolens grundprincipper om den direkte kobling mellem jagt og mad til eget bord.

Det gælder ikke mindst de indtryk, som elverne får, når de deltager på en kommerciel fuglejagt på f.eks. opdrættede ænder og fasaner.

– Nogle af jægerne rører jo ikke ved de fugle, de selv skyder, kan det lyde forbavset fra elever, når de har deltaget som klapper på en stor fuglejagt for første gang.

– De mange indtryk efter en sådan jagt snakker vi så om. Sammen prøver vi at finde frem til et natursyn, der rummer de mange forskellige tilgange til vores brug af naturen.

Forstanden oplyser, at han forklarer eleverne, at jagt i selskab med gode venner, hvor det handler om skyde og overlade opsamlingen til apportørerne, også kan være en god jagtdag. Ikke mindst fordi en del af det nedlagte vildt naturligvis kommer en helt masse mennesker udenfor jagtmiljøet til gavn.

Kun få hundrede meter fra Efterskolen Flyvesandet kan der opleves et rigtig godt andetræk og eleverne på jagtlinjen kan anvende hundegårdene på skolen til deres egne, medbragte hunde, som dermed bliver en del af hele opholdet. 

Jagt for alle

– Det meste af det jagt vi praktiserer på efterskolen, er hagljagt. Men vi har også muligheder for at tilbyde eleverne riffeljagt med en af de voksne på skolen som guide.

Det er dog kke alle elever på jagtlinen, der endnu har fået jagttegn og dermed kan deltage som skydende under jagterne. Derfor er det i følge forstanderen særlig vigtigt, at jagt bliver til en fælles oplevelse, der rummer alle.

– De elever, der har held med sig under en riffeljagt på råvildt eller dåvildt, deler kødet med skolens øvrige elever. Er det et trofæbærende dyr, tilfalder trofæet naturligvis skytten, men kødet: Det skal alle have gavn af.

Også “de ikke skydende” elever yder en stor indsat under jagterne, forklarer han. Det gælder ikke mindst, når der afvikles trykjagt på nogle af de terræner, som forvaltes af Aage W. Jensen Naturfond. Her er eleverne med til at presse vildtet frem mod skytterne og der er tydeligt, at forstanderen sætter særlig stor pris på dette samarbejde, som han oplyser ikke blev etableret uden indsats.

– Jeg vidste vores elever kunne være et stort aktiv under jagterne og blev ved med at insisterer på deres deltagelse overfor fondens vicedirektør Jacob Palsgaard Andersen.

– I er simpelthen nød til at se eleverne og mærke deres entusiasme, udtrykte jeg ved gentagne lejligheder.

Til sidst gav forstanderens indsats og markedsføring af elevernes gåpåmod pote og dermed fik eleverne chancen til at vise, at de kunne leve op til de mange lovord.

– I dag er eleverne ofte med på Naturfondens reguleringsjagter og det, at de opfører sig ordentligt og ikke skåner sig selv, når de skal gå igennem tæt krat, er forklaringen på det gode samarbejde, lyder det.

Arbejde for chancerne

Pavia Haaber Jakobsen finder det vigtigt, at eleverne lærer, at man ikke får alting foræret under jagt. Der må ydes en indsats. Han er selv vokset op med jagt i Råbjerg mile i Nordjylland og i det forblæste, vildtfattige landskab, må man arbejde for sine chancer.

– Jeg har et fotografi af mig selv med en nedlagt fasan, jeg engang skød i klitterne ved Skagen. Jeg tror det var den eneste fasan på den tid, som kunne opdrives i området, siger han

Der er næppe tvivl om, at det er denne ånd, som forstanderen gerne vil give videre til sine elever.

De skal lære naturen at kende. Sætte sig ind i hvordan man lokker gæs på skudhold eller pifter brunnakker ind over lokkerne.

De skal lære at tyde de små detaljer, som i sidste ende gør den store forskel og udløser glæden, når det hele klapper og moder natur kvitterer med en and eller en gås til middagsbordet.

Jagt med bue og pil hitter

” Vi uddanner også buejægere og buejagt som kursus tilbydes særligt med fantastiske faciliteter indendørs, samt ved udendørs træning med mulighed for at låne compoundbuer af mærket Hoyt og diverse lang og recurvebuer kan benyttes til fita, og 3.d. skydning.” Efterskolen Flyvesandet.

Ikke kun om at skyde

– Jagt handler ikke kun om at skyde. Det handler om meget mere, og jeg mener, der hviler et stort ansvar på hver af os, hvis jagt skal overleve i Danmark.

– Vi skal ikke blot opføre os ordentlig. Vi skal også tale ordentlig.

Han påpeger, at dumsmarte kommentarer om at skyde ulve ikke kun er absolut no go. De provokerende udsagn skal også italesættes.

– Også dette er en del af undervisningen, siger han. Han drager her en parallel til drengene på jagtlinjen, når de forsøger at gøre indtryk på pigerne på hestelinjen med udtrykker: “Hestebøffer smager godt”

– Det er en rigtig dårlig indgangsreplik og i hvert fald en rigtig dårlig scorereplik, har forstanderen erfaret.

Han hævder, at den slags provokerende udsagn kun er med til at grave grøfterne dybere. Ikke kun mellem jægere og hestepiger, som ikke altid sympatiserer med jagt, men også mellem jægere og antijægere.

 På Efterskolen Flyvesandet er der mulighed for at deltage på jagt og fiske havørred få hundrede meter fra efterskolen – også om natten, hvis man har lyst til det. Dog forudsat at man stadig kan passe undervisningen og ellers har forældrenes tilladelse.

Efterskolen Flyvesandet tilbyder følgende fire linjefag; jagt, fiskeri, outdoor og en islandsk hestelinje.

Efterskoen Flyvesandet er en nordisk orienteret efterskole, som bygger bro til rigsfællesskab mellem Danmark, Grønland, Færøerne og har fokus på resten af Norden. Det  pædagogiske sigte er at forene traditioner og de forskellige kulturbaggrunde fra de nordiske lande.

Før 1991 havde Roskilde Amt et skolehjem i bygningerne – Egeby Skolehjem. Da skolehjemmet lukkede i 1990, tog lokale borgere initiativ til at starte en efterskole i det tidligere skolehjems bygninger få hundrede meter fra den Nordfynske kyst, omkranset af skov og marker. 

På hjemmesiden flyvesandet.dk kan man læse, at elverne på skolen bl.a. skal opnå:

– Viden om og forudsætninger for at tage hensyn til naturen og udøve friluftsliv i et bæredygtigt perspektiv
– Livslang glæde ved friluftsliv og alsidig fysisk aktivitet i naturen
– Kunne tage ansvar for sig selv og hjælpe andre i sikker udøvelse af friluftsliv

LÆS MERE

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »