Arealbegrænsning vil gøre det stort set umuligt at afholde fællesjagt på under 100 ha på kronhjorte. Det skriver vildtbiolog Egon Bennetsen, der påpeger, at areabegrænsning desuden er “helt utilstrækkelig til at nå målet” 

Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog

AREALBEGRÆNSNING

Arealbegrænsning er – ligesom ”mellemhjorte”-fredning – ikke løsningen på den skæve aldersfordeling blandt kronhjorte.

Sammen med brunstjagt trækker alle tre elementer i den forkerte retning.

Brunstjagt er skræddersyet til at fjerne hjortene fra toppen, og arealbegrænsning og ”mellemhjorte”-fredning øger bestanden i bunden.

Begge dele fjerner os fra det rimelige forvaltningsmål om 5 % 8+ hjorte.

                                           ……………………………..

Fig.1 Hvis man i en given bestand (den retvinklede trekant) ønsker en større andel voksne hjorte (grønt areal) må man nødvendigvis fjerne brunstjagten. Tilvæksten i det grønne område skal ved uændret bestand modsvares af øget jagt blandt de 1 – 3 -årige. (Rødt areal). Men det forhindrer arealbegrænsning og ”mellemhjorte”-fredning.

 

Arealbegrænsning vil som sagt ikke løse problemet med den skæve aldersfordeling.

En normal og biologisk hensigtsmæssig afskydning kræver netop en meget stor afskydning af 2–3 -årige hjorte. I en bestand med en jævn afskydning af hver tredje hjort i hver aldersklasse, skal ikke mindre end 50 % falde blandt denne aldersgruppe. En sådan afskydning opfylder netop målet om 5 % hjorte, der er 8 år eller ældre.

Med den nævnte afskydning af hjortene og en ligelig kønsfordeling, vil det kræve en bestand før jagt på ca. 125 krondyr for en bæredygtig afskydning af 1 voksen (8+) hjort om året. Med en bestandstæthed på f.eks. 10 dyr pr. 100 ha, vil det svare til et areal på ca. 1250 ha. 

Derfor vil den foreslåede arealbegrænsning på 1 hjort uanset areal og efterfølgende 1 hjort pr. 100 ha jo være helt utilstrækkelig til at nå målet. 

………..…………………

Arealbegrænsning vil naturligvis begrænse afskydningen af de yngre hjorte.

1) På arealer hvor kvoten er opbrugt, er de øvrige hjorte de facto fredet. Det er nok de fleste steder unge 2- 4 årige hjorte.

EKS: 400 ha skov. Her skyder man i brunsten de tilladte 5 hjorte fra toppen.

Toppen er sandsynligvis på 5, måske 6 år. Resten af sæsonen kan der på ejendommen ske en stor ophobning af unge hjorte.

Altså nøjagtig den modsatte situation af det krævede, som vist i fig. 1.

2) På langt størstedelen af ejendommene, som er under 100 ha, har man altså kun 1 hjort til afskydning. Hvis man har den mindste chance for at skyde en trofæmæssigt større, lader de fleste den mindre gå. Og i mange tilfælde får de slet ikke chancen til en acceptabel hjort, så facit er, at ingen bliver skudt.

Derved overlever flere hjorte, men fra bunden af alderspyramiden, hvilket – som beskrevet – er ødelæggende for bestandsmålet.

3) Det vil stort set være umuligt, at afholde fællesjagt på arealer under 100 ha. Hvem kan garantere, at der ikke falder mere end 1 hjort, inden man når at få meddelt jagtdeltagerne, at kvoten er brugt! 

4) Arealbegrænsning ønskes anvendt for at begrænse ”urimelig” afskydning. Det problem kommer man i vid udstrækning ud over ved at flytte hjortejagten til efter 16/10.  Så bliver det langt sværere.

Desuden opstår der bare andre lige så indlysende urimeligheder. Den der har en ejendom på 99 ha, og må skyde 1 hjort, har sikkert vanskeligt ved at se det rimelige i, at man på en ejendom på 100 ha må skyde 2 hjorte. Og begge har de sikkert svært ved at se det retfærdige i, at man generelt må skyde en hjort på 5 – eller 1 ha.

                                                     ………………………………..

Fordeling

Inden for populationer opererer man med tre fordelingsmønstre: Jævn, tilfældig og klumpet fordeling.

Kronvildt er i ekstrem grad klumpet fordelt. I de plantager jeg er omgivet af, er der en plantage med måske 50 krondyr/100 ha og en naboplantage hvor bestanden nærmer sig 0 størstedelen af året.

Derfor giver det overhovedet ingen mening, at forvalte kronvildt ud fra arealkrav. Kronvildt bør derimod forvaltes som bestande uafhængigt af areal.

                                                             …………………………………….

(Sammenhold med fig. 1)

Løsningen er en meget simpel, virkningsfuld og ubureaukratisk tidsstyret model:

  1. Som rykker jagten ud af brunsten, hvor hjortene efter 7 mdr. uden jagt er mest tillidsfulde og gør tydeligt opmærksom på deres tilstedeværelse. Det bevirker, at de er alt for nemme at skyde fra toppen. (Ofte 4 – 5 år). Øger det grønne areal.
  2. Som kan anvende kortere jagttid på kronebærende hjorte og længere jagttid på ikke-kronebærende hjorte. Begge jagttider er fleksible i forhold til at skabe en bedre kønsfordeling. Øger det grønne areal og reducerer det røde areal.
  3. Som sikrer, at dem der har de største bestande også kan skyde de fleste hjorte.

 

BENNETSEN – MODELLEN

 

EN UBUREAUKRATISK, EFFEKTIV OG FLEKSIBEL FORVALTNINGSMODEL, KOMBINERET MED STORE NATUROPLEVELSER FOR ALLE I BRUNSTEN.

1) Regionalt valgte jagttider i perioden 1/10 – 31/1

2) Ingen brunstjagt på hjorte.

3) Tilstrækkelig andel af voksne hjorte (8+) sikres ved en passende kort jagttid på hjorte med mindst 3 sprosser i én krone (kronebærende hjorte).

Eks. Thy: 16/10 – 31/12

Eks. Vendsyssel: 16/11 – 15/12

Eks. Djursland: 16/11 – 30/11

4) Kontrol med bestandsstørrelse ved passende lang jagttid på hjorte, der ikke er kronebærende.

Eks. Thy: 16/10 -31/12

Eks. Vendsyssel: 1/11 – 31/12

Eks. Djursland: 1/11 – 31/12

5) Hinder, kalve og spidshjorte.: 1/10 – 31/1

6) Ingen jagtetiske regler for hyppighed af jagt. Må styres af behov.

       

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...