“Giv keiseren, hvad keiserens er” Der er ifølge denne redaktion en rød tråd i Egon Bennetsens artikelrække, som nu runder 75. For den danske vildtbiolog er det nemlig afgørende, at man kan adskille den overordnede forvaltning fra enkeltstårende, uheldige eksempler 

Af Michael Sand, Netnatur.dk 

Ikke færre end 75 artikler har vildtbiolog Egon Bennetsen leveret til læserne af Netnatur.dk. Langt de fleste faglige artikler, hvor han dobbelttjekker den danske vildtforvaltning og opstiller reviderede og velunderbyggede modeller til fremtidens forvaltning. 

Egon Bennetsen, vildtbiolog med hjortevildt som speciale, har nu leveret 75 artikler til læserne af Netnatur.dk

Artikel nummer 75 blev hans kommentar til en nærmest årelang debat om DCE’s rapport om det danske kronvildt. En rapport, som bygger på konklusioner, som den danske og uafhængige biolog ikke kunne få til at hænge sammen. 

Desværre var viljen til at debattere de fejl og mangler, som biologen påpegede, til at få øje på.

DCE diskuterer ikke med enkeltpersoner og Danmarks Jægerforbund bakkede op om det synspunkt og slog ring om DCE. Det samme gjorde Den Nationale Hjortevildtgruppe (NHG) og i en artikel i et dansk, uafhængigt jagtblad udråbte formanden for hjortevildtgruppen kritikkerne som støjsendere. Men der blev ikke sat adresse på støjsenderne og måske derfor blev de heller ikke hørt i bladet. 

Det virkede unægteligt til, at Jægerforbundet, Århus Universitet, Vildtforvaltningsrådet og herunder Den Nationale Hjortevildtgruppe var vokset sammen med dele af det, som burde være den frie og uafhængige jagtpresse, som dog efterfølgende har fået ny redaktør. 

Uanset, hvad man mener om dette, var det “systemet” mod manden. 

DCE-sagen endte i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed og dermed brød ringen sammen. DCE indrømmede, at rapporten indeholdte fejl og i en skrivelse sendt til “Nævnet” undskyldte universitetet sig. 

Hvorvidt det var indrømmelserne, der medførte, at DCE slap med, hvad der herfra ligner en såkaldt næse, skal være usagt. Uanset har Nævnet bedt  universitet undersøge om der er begået forskning af tvivlsom karakter. 

Undskyldningerne til den danske vildtbiolog, der i et utal af ubetalte artikler har redegjort for sin kritik, lader dog fortsat vente på sig.

Men … med mit kendskab til Egon Bennetsen er jeg dog sikker på, at han også lige så gerne vil være den for uden.

For Bennetsen er det fagligheden, der tælle og ikke andet. Det er kronvildtets tarv over den gode stemning. 

– Hvis I mener jeg tager fejl, så sig dog, hvor det er jeg tager fejl.

Det han sagt igen og igen, når han har redegjort for, at den danske kronvildtforvaltning – set ud fra et fagligt synspunkt – bedst lader sig styre via regulering af jagttiderne og evt. kortere jagttid på voksne, kronebærende hjorte.  

Egon Bennetsen ser den danske forvaltning i fugleperspektiv. Han stirrer sig ikke blind på, at der her og der er en eller flere, som skyder mere end de burde – set ud fra et jagtetisk synspunkt.

” Gi kejseren, hvad kejserens er”, lyder det i cirka 2000 år gammelt bibelsk citat. Dermed menes der noget i retning af: Bland ikke sjæl og samfund.

Tilsvarende vil jeg hævde, at man kan sige om Bennetsens syn på forvaltningen.

Forvaltning er én ting, og grådighed en anden. Men de to ting skal tilgås hver for sig. 

Så længe grådigheden hos enkelte jægere ikke har indflydelse på den overordnede forvaltning, må man løse tingene hver for sig. Man kan ikke lovgive sig ud af tvivlsom jagtmoral. 

Egon Bennetsen er udover at være uddannet vildtbiolog også skovejer, jæger og videofotograf og har i de sidste årtier filmet og dokumenteret kronvildtet i Hjardemål Klit

Hvilken indflydelse Egen Bennetsens mange skriverier får på den danske forvaltning, må fremtiden vise.

I det dansk jagtmiljø har han sået frø, som dag for dag ser ud til at vokse sig stærkere og stærkere. En undersøgelse gennemført på de sociale medier viser, at 9 ud af 10 jægere er modstandere af arealkrav. 

Skal det så tolkes som tilslutning til Egon Bennetsen og hans argumentation?

F.eks. når han hævder, at det danske kronvildt ikke alene kan forvaltes uden arealkrav og andre mere kreative forvaltningstiltag, der er heller ikke nogen effektiv vej uden om? Ja, det er op til den enkelte at vurdere og evt. diskutere med ligestillede. 

Uden at tage Egon Bennetsen til indtægt for holdningerne, han ikke har, vil jeg påstå, at han betragter enhver faglig debat som frugtbar.

Selv deltager han ikke i diskusionerne på de sociale medier. Men flere af de mere underbyggede indlæg – uanset om de kommer fra “rød” eller “blå” stue – finder alligevel frem til biologen.

Indlæggene giver ham mulighed for at se, hvor skoen – set ud fra et kommunikativt synspunkt – evt. måtte trykke. Dermed giver indslagene ham energi og inspiration til at levere endnu en faglig og velunderbygget artikel om det danske hjortevildt.

Vi håber han med respekt for sin familie, sin fritid og sin økonomi vil fortsætte lidt endnu.  

På vegne af Netnatur en stor tak for det enorme bidrag, der har gjort vores læsere – uanset, hvor de måtte stå henne i spørgsmålet om fremtidens forvaltning, – klogere på mangt og meget. 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »