– Et betydeligt mørketal indgår i beregning af alderen på nordjyske kronhjorte. Det påpeger Egon Bennetsen, der hævder, at den nordjyske forvaltningsmodel dermed fremstår mindre overlegen end den rent faktisk er 

Tekst og foto: Egon Bennetsen

NORDJYDERNE BLIVER SNYDT!

 

Kronhjortes aldersfordeling bliver beregnet på baggrund af skudte dyr, og derved tages ikke hensyn til den naturlige dødelighed, som i områder uden brunstjagt kan være betydelig.

Det får den Nordjyske model uden brunstjagt til at fremstå mindre overlegen end den er, sammenlignet med områder med brunstjagt.

 

Det viste sig, at Peter Sundes undersøgelse af tandsnits pålidelighed som aldersindikator, ikke hvilede på 37 krondyr med kendt alder, som ellers påstået. Det viste sig derimod, at de fleste var med skønnet alder, og kun 10 kunne dokumenteres med kendt alder.

Heraf var kun halvdelen, nemlig 5 bedømt korrekt. 3 afveg med et år, 1 afveg med 4 år og 1 afveg med 9 år!

Selvom tandsnitsmetoden altså på ingen måde er verificeret under danske forhold, men der tværtimod er stærke indicier for at den er ubrugelig, sætter man gladeligt kikkerten for det blinde øje og fortsætter med at bruge metoden.

Forkerte forudsætninger

Selv hvis tandsnitsmetoden kunne give en korrekt alder, er der ingen garanti for at den viser den korrekte aldersfordeling i den levende bestand.

Dels vil en indsamling baseret på frivillighed ikke give et dækkende billede, men afspejle hvilke dagsordener indsenderen har.

Dels forudsætter man, at kronhjortene alle bliver skudt, og deres kæber derfor kan danne grundlag for at vurdere bestandens alderssammensætning.

Det er naturligvis sammensætningen i den levende bestand, der er interessant. Med målet om 5 % hjorte 8 år eller ældre (8+), ønskede man at opnå det rimelige mål, at der i brunsten skulle være en voksen hjort til at beslå i snit 20 hinder.

Da hinderne som bekendt kun beslås af levende hjorte, opstår der et problem, når man opgør antallet ud fra kæber fra skudte hjorte.

Der findes nemlig også en naturlig dødelighed, som man helt vælger at se bort fra. Hvad værre er, denne naturlige dødelighed varierer fra landsdel til landsdel, især som følge af om man har brunstjagt eller ej.

Følgende tre omstændigheder gør, at man ved den anvendte metode undervurderer antal og andel af voksne og gamle hjorte i bestanden nord for Limfjorden, hvor man ikke har brunstjagt.

  • Nordenfjords har alle de hjorte, der bliver skudt i et givet år haft mulighed for at deltage i brunsten, da brunsten her begynder sidst i august og for længst er overstået, når jagten starter d. 16/10.

I områder med brunstjagt, er andelen af voksne hjorte mindre og brunsten starter ofte først i september. Med jagtstart d. 1/9 vil et betydeligt antal af de største hjorte, der i disse bestande ofte kun er 4 – 6 år, blive skudt, inden de når at deltage i brunsten.

Dette tager man ikke højde for ved beregningen af aldersfordelingen, og det får områder med brunstjagt til at fremstå med en bedre (men falsk) aldersfordeling, sammenlignet med forholdene Nordenfjords.

  • Jeg har i mange år dokumenteret tilstedeværelsen af store, voksne hjorte i Hjardemål Klit området i Nordthy, og har derved fået et indgående kendskab til bestanden her.

https://www.youtube.com/user/EgonBennetsen/videos

I dette område er der normalt 20 -25 brunsthjorte 6 år eller ældre (6+). Disse hjorte, som det ville være let at skyde i brunsten, er meget vanskelige at nedlægge efter brunsten, og der bliver nok i gennemsnit ikke skudt mere end 2 – 4 om året.

Der kan naturligvis blive skudt nogle af brunsthjortene uden for området efter brunsten, som jeg ikke får kendskab til.

At have et så stort antal voksne hjorte, som i en årrække deltager i brunsten, med adskillige potentielt dødelige brunstkampe år efter år, øger naturligvis den naturlige dødelighed, og da disse dyr ikke bliver skudt endsige fundet, kommer de ikke til at indgå i beregning af bestandens aldersfordeling. Og det på trods af, at de i årevis har deltaget i brunsten.

Uanset hvor stærk en hjort er, vil der altid være en risiko ved at indlade sig i en brunstkamp. I områder med brunstjagt hvor de ældste hjorte bliver skudt inden de er syv år, er det begrænset hvor mange brunstkampe, de kan nå at deltage i, og her vil næsten alle dyr, som forudsat i beregningerne ende med at blive skudt.

Lad mig som et eksempel tage den hjort, jeg kaldte Kæmpen.

Den døde i brunstkamp ugen efter denne optagelse: https://www.youtube.com/watch?v=_cRsqSz2HeY

Man ser tydeligt på optagelsen fra 2016, at den har vanskeligt ved at støtte på det ene forben, og ugen efter blev den fundet stanget ihjel.

I de fleste tilfælde, hvor hjortene ikke dør på stedet, vil de uden tvivl søge ind i de tætteste bjergfyrtykninger for at dø og derved næppe blive fundet.

Kæmpen havde jeg fulgt som pladshjort siden 2009 – altså i 8 år – hvor den har overlevet adskillige kampe på liv og død hvert år. Jeg har selv set den i tre kampe.

De to af dem ses her:

https://www.youtube.com/watch?v=icjiS3KRHjI

https://www.youtube.com/watch?v=utvBWWczXcU

Der er et betydeligt mørketal her, som ikke bliver medtaget i beregning af antal/andel af 8+ hjorte. Hvor stort tallet er vides ikke, men et par hjorte kan godt dø i brunstkampe hvert år.

  • Med det store antal voksne hjorte, er der naturligvis også hjorte, der bliver gamle og dør af alderdom. Jeg har set adskillige affældige hjorte, som næppe ville overleve yderligere et år. De har ofte degenererede gevirer, som gør, at de ikke er attraktive som trofæ, ja i visse tilfælde er de ikke mindst 10- endere, og må derfor slet ikke skydes på grund af den ødelæggende fredning af 6- 8 -endere.

Hvor mange der dør af alderdom, er umuligt at sige, men at det drejer sig om flere i et område som Hjardemål Klit end i et område med brunstjagt, er hævet over enhver tvivl.

Det er umuligt at sammenligne områder med- og uden brunstjagt, når der fra sidstnævnte områder er et væsentligt antal af voksne- og gamle hjorte, der dør en naturlig død, ikke bliver fundet, og dermed ikke indgår i beregning af aldersfordeling.

Og det gør, at vi Nordenfjords kommer til at fremstå med færre voksne/gamle hjorte end der reelt har været i den levende bestand sammenholdt med områder med brunstjagt.

At den lokale hjortevildtgruppe og de lokale vildtkonsulenter ikke kan se det, men fortsat opfordrer til indsamling af kæber fra skudte dyr, vidner desværre om et lavt vidensniveau.

Derved får de den Nordjyske model uden brunstjagt til at fremstå mindre overlegen end den er, sammenlignet med områder med brunstjagt.

Lad mig sluttelig endnu en gang minde om, at brunstjagt er etisk uforsvarlig, den forhindrer mange naturinteresserede i at få nogle fantastiske oplevelser, og er helt og aldeles ødelæggende for målsætningen om 5 % voksne (8+) hjorte i bestanden.

 

 

 

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »