Vildtbiolog sammenligner punkt for punkt DNH’s forslag med eget forslag til kronvildtforvaltning. Et forslag som tidligere er omtalt som en ubureaukratisk, effektiv og fleksibel model, som tillige giver store naturoplevelser i brunsten.

Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog og skovejer

Da der nu foreligger en enstemmig indstilling fra Den Nationale Hjortevildtgruppe om den fremtidige kronvildtforvaltning, som stort set er sanktioneret af Vildtforvaltningsrådet, føler jeg, at der er behov for at tydeliggøre forslagets konsekvenser sammenholdt med mit tidligere fremsatte forslag.

For henvisninger til skemaer og alderspyramider se:

Egon Bennetsen Lancerer helt ny hjorteplan

For overskuelighedens skyld er hovedpunkterne vist i nedenstående skema.

De enkelte elementer bliver uddybet i en efterfølgende tekstdel.

  1. DNH = Den Nationale Hjortevildtgruppe
  2. Hjorte = 2 år og ældre.
  3. Voksne hjorte= 8 år og ældre

Alle mine artikler angående kronvildtforvaltning er samlet på Netnatur.dk i:

Egon Bennetsen

 

  To modeller til fremtidig kronvildtforvaltning
DNH´s forslag Egon Bennetsens
forslag
Søndenfjords (1) Nordenfjords (2)  
Jagttid:
Hjort:
1/9 – 15/10 1/11 -15/12 Maks.:
1/11 – 31/1.

Dog evt. 16/10 – 31/1 ved
jagt på 6, 8 eller 10-ender.

Jagttid:
Hind og spidshjort:
16/10 – 31/1 16/10 – 31/1 1/10 – 31/1
Jagttid:
Kalv
1/9 – 31/1  1/9 – 31/1 1/10 – 31/1
Brunstjagt Ja Nej Nej
Hvem kan skyde hjorte Stort set kun skovejere med hinder i brunsten. Alle Alle
Arealbegrænsning Ja Ja Nej
5 -10 % hjorte 8 år og ældre Nej (Ja) Ja
Tryk- og drivjagt på hjorte Nej Ja Ja
Kødkvalitet på hjort Lav Høj Høj
Hjortebestand Stærkt stigende Stærkt stigende På et bestemt niveau
Naturlig selektion Nej Ja Ja
Fleksibilitet Ingen Ingen Regionalt og over tid
Oplevelsesværdi i brunsten Kun for få jægere For alle For alle
Afskydning af hinder Uvis. Fuld adskillelse af hind- og hjortejagt Uvis. Delvis adskillelse af hind- og hjortejagt Uvis. Lille adskillelse af
hind- og hjortejagt
Obligatorisk fotodokumentation Ja Ja Nej
Obligatorisk indberetning af kalvevægt Nej Nej Ja

 

Herunder følger forklaring og uddybning af modelsammenligning.

BRUNSTJAGT MV.

I brunsttiden fra ca. 1. september til ca. 15. oktober befinder hjortene sig på brunstpladser i nærhed af brunstige hinder eller er på vandring mellem disse. I de første dage af september, hvor krondyrene er knap så sky efter en lang fredningsperiode, er det måske muligt at skyde hjorte på markerne, men de lærer hurtigt, og færdes så kun i skoven, når det er skydelyst.

Derefter er jagt på kronhjorte af alle størrelser et anliggende for skovejeren med brunstige hinder i skoven. Jo flere, desto bedre set med den jagtglade skovejers øjne, for med et stigende antal hinder, stiger mulighederne for at tiltrække de største hjorte, som sjældent vil være over 6 år. Se skema 4, alderspyramide 4.

Vi kan som eksempel tage en skovejendom Søndenfjords med 400 ha. Her må ifølge DNHs forslag nedlægges 5 hjorte på ejendommen. Som det ses af skemaet, skal de 5 hjorte ved en bæredygtig afskydning, der følger tabellen, fordeles på 1 hjort 6 år eller ældre samt 4 hjorte jævnt fordelt over aldrene 2 – 5 år.

Det vil kræve en bestand før jagt på ca. 16 hjorte, 24 hinder og 20 kalve, i alt 60 krondyr.

(40 % hjorte: 60 % hinder). En meget stor bestand fra et skovdyrkningsmæssigt synspunkt.

Hvis vi antager, at skovejeren i stedet skyder alle 5 tilladte hjorte som 6+ årige brunsthjorte, skal der samtidigt nedlægges 20 yngre hjorte for at holde bestanden og alderspyramiden uændret. Da der på grund af arealbegrænsningen ikke må skydes flere hjorte i skoven, men hjortene i den 6 uger lange jagttid netop opholder sig her, er det vanskeligt at forestille sig, at ret mange af disse yngre hjorte faktisk bliver skudt.

Når skovejeren har skudt 5 hjorte – formentlig de største – vil ejendommen i realiteten fungere som et fredet område for alle øvrige hjorte. Det betyder, at de 20 yngre hjorte, der burde nedlægges, men måske står på ejendommen i brunsttiden – og dermed jagttiden ud – ikke bliver skudt. Resultatet er en ond spiral med en stadigt stigende hjortebestand – uden ret mange hjorte over 6 år.

En afskydning af denne art vil i øvrigt kræve en bestand før jagt på ca. 80 hjorte, 120 hinder og 100 kalve, i alt 300 krondyr.

På 400 ha! Og med stigende tendens! Velbekomme – især til naboerne!

Selv om man med brunstjagt aldrig vil nå 8 % voksne hjorte Søndenfjords, bemærker man af eksemplet i skema 1 og alderspyramide 1, at der skal skydes 9 hjorte i aldersgruppen 2 -7 år for hver voksen hjort.

For at nå målet om en større procentdel voksne hjorte, er det tvingende nødvendigt, at reducere afskydningen i aldersgruppen 4 – 8 år.

Netop denne aldersgruppe er brunstjagten imidlertid skræddersyet til at ramme på grund af netop disse hjortes brøl og voldsomme aktivitet på brunstpladsen. Helt modsat tiden efter brunsten, hvor netop disse hjorte er sky og spreder sig vidt omkring

At foregøgle at det er ligegyldigt om de seks ugers jagttid ligger fra 1/9 – 15/10 eller fra 1/11 – 15/12, er jo komplet latterligt.

I de 5 mdr. jagttid på hjorte som i dag gælder Søndenfjords, bliver 4 ud af 5 hjorte i aldersgruppen 4 – 7 år (de ældste), nok skudt i de seks uger i brunsten. Det ændrer derfor kun marginalt på afskydningen at reducere jagttiden til netop 6 uger i brunsten. Kommer der flere ældre hjorte med den model, skyldes det en generelt øget hjortebestand – ikke en større procentdel voksne hjorte i bestanden. De unge hjorte kan som nævnt vanskeligt skydes, da de i jagttiden er koncentreret på brunstpladserne, hvor jægerne fokuserer på de ”ældste” hjorte. Derefter er de reelt fredet, i kraft af at arealbegrænsningskvoten er brugt på de ”ældste”.

I DNHs forslag for området Nordenfjords reduceres jagttiden med 2/3 fra 5 mdr. til 6 uger samtidig med at jagttiden forbliver uden for brunsten. Dermed ligger jagten rigtignok i den tid, hvor hjortene i aldersgruppen 4 år og opefter er sværest at skyde, men pga. den korte jagttid på 6 uger vil det dog fortsat medføre en øget hjortebestand generelt på grund af en mindre afskydning i alle aldersklasser. Selvom der kommer flere voksne hjorte, vil deres procentvise andel imidlertid falde, da bestanden af unghjorte stiger endnu mere.

I mit forslag opnår man de tilstræbte ca. 10 % voksne hjorte ved hjælp af en jagttid på maks. 3 mdr. i tidsrummet 1/11 – 31/1. Jagttiden kan varieres fra region til region efter behov.

Er en kort jagttid på f.eks. 6 uger nødvendig for at nå målet, er det samtidig nødvendigt at øge afskydningen på anden vis for at holde bestanden under kontrol. Det gøres ved at give 3 1/2 mdr. jagt på op til 6 -, 8 – eller 10 endere efter behov. Det vil ramme de yngste og de ringeste af de øvrige hjorte.

Se endvidere:

Brunstjagt og bestandstørrelse hænger sammen

AREALBEGRÆNSNING:

I begge DNH`s forslag opererer man med en arealbegrænsning på 1 fri hjort, og derefter 1 hjort pr. påbegyndt 100 ha. Det er jo håbløst.

Kronvildt er klumpet fordelt. I brunsttiden endda i ekstrem grad. Man kan som ovenfor nævnt ikke bæredygtigt skyde en blot 6 årig hjort hvert år på 100 ha. Det kræver nærmere 500 ha. for en sådan hjort. Samtidigt kan det være nødvendigt at skyde ganske mange yngre hjorte på bare 100 ha i brunsten, da de netop her klumper sig sammen i store mængder på små arealer. Flyttes jagten ud af brunsten er dyrene meget mere spredt, flere får chancen, og det giver en mere jævn afskydning.

Den store taber med en arealbegrænsning er landbruget. Når man tager landbrugets store – og stigende – betydning som dominerende fødekilde for kronvildtet i betragtning, er det ikke urimeligt, at halvdelen af hjortene skydes på landbrugsarealer.

Medens man i skove med fast kronvildtbestand, sikkert jævnt kan skyde en hjort om året pr. 100 ha, er det at skyde en hjort uden for skoven et rent lotteri. Her får man måske chancen for at skyde 5 hjorte pr. 100 ha en gang hvert tiende år.

Selv om det over en tiårig periode kun giver en halv så stor afskydning som i skoven, bliver det forbudt. Og så får en sådan afskydning oven i købet prædikatet: UETISK!

I det tænkte eksempel kan en skovejer med 100 ha altså over 10 år skyde 10 hjorte (eller 20 med den frie hjort), hvorimod landmanden med de 100 ha kun kan skyde 1 hjort (2).

En høj jagtlejeindtægt, der kompenserer landmanden for markskader, vil dermed forvinde. Resultatet kan blive, at landmanden vælger at værge sig mod ødelæggelserne ved at hegne sine marker. Et fortvivlende privat- og samfundsøkonomisk spild. Det øger så problemerne for landmandens naboer og en accelererende negativ udvikling er startet.

I sidste ende er kronvildtet den allerstørste taber.

Se endvidere:

Arealbegrænsning og bestandstørrelse

JAGTFORM:

Ifølge forslaget DNH1, må der ikke længere udøves tryk- og drivjagt på hjorte. Hvordan man vil håndhæve dette, gad jeg nok vide. I mit forslag, er der ingen begrænsninger på tryk- og drivjagt. Det er mange steder nødvendigt at kunne udøve tryk- og drivjagt for at kunne nedlægge det tilstrækkelige antal (yngre) hjorte.

KØDKVALITET:

I DNH1 skydes alle hjorte i eller umiddelbart efter brunsten. Hjortene skydes altså mens de pga. brunsten er magre og ildelugtende. Personligt kunne jeg ikke drømme om, at spise kød fra en hjort i brunst.  Og bare nogle få uheldige eksempler kan bringe vildtkød generelt i vanry. Meget vil blive forkastet som menneskeføde.

I mit forslag vil kødet stamme fra hjorte, der er i acceptabel til fin foderstand, og kødet vil være velsmagende.

NATURLIG SELEKTION:

I DNH1 bliver de ældste hjorte skudt som 4 – 7 årige hjorte fra den største og flotteste ende. Måske inden de rigtig har nået at deltage i brunsten. De afløses så af 3 – 5 årige hjorte, der ikke har bevist deres værd.

I mit forslag er 1 ud af 10 hjorte voksne (8 år og ældre). En hjort på 10 år har i 5 år måttet kæmpe om hinderne, og det garanterer en effektiv selektion. De mange voksne hjorte sikrer også en stor genetisk spredning, da den enkelte hjort p.g.a. jævnbyrdighed normalt kun holder rudler på 20 – 30 hinder.

Enkelte enestående hjorte, der ved snuhed når en alder af f.eks. 13 år, kan, hvis de er stærke nok, efterlade sig et mærkbart aftryk på bestanden. Et eksempel herpå er en hjort, ”Kæmpen” som jeg har filmet siden 2010. Jeg vurderer, at den er far til over 300 stk. afkom, hvilket er enestående i fri natur.

IMGA0010

”Kæmpen” 2013. Kastestænger marts 2016: 9,5 kg, Ca. 213 CIC points.

FLEKSIBILITET:

I begge DNH`s forslag er der ingen fleksibilitet, men 6 ugers jagttid. Basta. Der tages ikke hensyn til de store regionale forskelle, der er i ejendomsstruktur.

I Nord- Midt- og Vestjylland er der mange store statsskove. I Østjylland mange private skovejendomme. På Sjælland store godser. Der er heller ingen fleksibilitet over tid. Hvis de 6 ugers jagt henholdsvis i – og uden for brunsten, tillige med arealbegrænsning, resulterer i en bestandsstigning, står man uden mulighed for at justere kursen.

I mit forslag kan man regionalt vælge den jagttid inden for perioden 1/11 – 31/1, som er nødvendigt for at give de ønskede 10 % voksne hjorte. Det kunne være 3 mdr. i Thy og måske 6 uger på Djursland. Giver det for stor stigning i antallet af unge hjorte, kan det være nødvendigt at give 3½ mdr. jagttid på op til 6 -endere i Thy og måske op til 8 -endere på Djursland. Det kan i princippet justeres fra region til region og fra år til år.

OPLEVELSESVÆRDI I BRUNSTEN:

Det siger sig selv, at med brunstjagt indskrænker oplevelsen sig for alle andre en netop brunstjægeren til at stå på en vej om natten og høre hjortene brøle. I DNH`s forslag2 er oplevelsesværdien tillige tvivlsom, idet der tillades kalvejagt i brunsten. Udnyttes dette vil dyrene hurtigt blive sky og nataktive.

Ufatteligt at de ”grønne” organisationer kan acceptere dette!

I mit forslag har alle naturelskere mulighed for ved selvsyn at opleve hjortenes brunst – noget af det mest storslåede dansk natur har at byde på. Et betagende drama, der emmer af urkraft.

Se også

https://www.youtube.com/user/EgonBennetsen/videos

AFSKYDNING AF HINDER:

I DNH`s forslag 1 skal hind- og spidshjortejagten starte den 16/10 når hjortejagten slutter. Det baseres på det synspunkt, at jægere generelt ikke skyder hinder og kalve, når de har mulighed for at skyde en hjort.

Jeg mener, den slutning er forkert. Når man f.eks. holder jagt i tiden 1/11 – 31/1 følger hjortene ikke længere hinderne. Så man kan på tryk- og drivjagter i denne periode udmærket skyde til hinder og kalve og samtidig bevare muligheden for øjeblikke senere at skyde en hjort. Og der er givetvis en verden til forskel på at trække jægere af huse på regnfulde, råkolde vinterdage, om der er tale om ren hind- og kalvejagt, eller der også er chance for at skyde bare en enkelt hjort. Og forventningens glæde vil bevirke, at alle har haft en spændende jagtdag – også selv om hjorten ikke bliver skudt, men der måske ligger en række hinder og kalve på paraden.

Dertil kommer, at skovejere med hjortejagt som hovedinteresse, med DNH forslag 1 har en klar interesse i at maksimere antallet af hinder, for på den måde effektivt at tiltrække egnens største hjorte (ofte 4 -7 år). En sådan ikke-bæredygtig koncentration af kronvildt brødfødes så i det væsentlige af de omgivende landbrug, som imidlertid ikke har nævneværdige muligheder for at høste af bestanden. Da slet ikke af hjortebestanden. Disse skovejere favoriseres i urimelig grad på bekostning af alle andre.

I mit forslag uden brunstjagt, er der ikke noget incitament til at opretholde en stor bestand af hinder i skoven. Det ændres tværtimod til en ulempe. For det første på grund af de skader en for stor bestand påfører skoven. For det andet fordi hjorte fra 3 års alderen og opefter, skyr områder med mange hinder.

Mon ikke det vil være en væsentlig motivationsfaktor til at holde hindbestanden på et rimeligt niveau?

AUTOMATISK FOTODOKUMENTATION:

Det er altid spændende, at se fotos af nedlagte hjorte. Men sådanne fotos har INGEN videnskabelig værdi til at dokumentere alderen på de nedlagte hjorte. F.eks. udvikles manken hen over efteråret, og geviret kan ikke bedømmes ud fra fotos. Endvidere bærer hjorte af samme alder vidt forskellige gevirer, alt efter fødens mængde og kvalitet og dyrenes arvemasse. Vurdering af alder baseret på fotos af kæber er særdeles usikker, og selv tandsnit er behæftet med usikkerhed.

OBLIGATORISK INDBERETNING AF KALVEVÆGT:

DNH foreslår løbende evaluering og vurdering undervejs. Hvordan?

Hjortevildtbestande på fri vildtbane kan ikke tælles ved direkte optælling. Punktum. Det er rene minimumstal man får, og man ved ikke om det er 20 %, 50 % eller 80 % man har talt. Al erfaring tilsiger, at man groft undervurderer bestanden.

Kalvevægten er derimod et fintfølende barometer for bestandens trivsel. Fald flere år i træk indikerer at den økologiske bæreevne er overskredet. Da er den økonomiske bæreevne langt overskredet. Ved at gøre den nuværende indberetning af kalvevægt obligatorisk kan bestanden meget simpelt overvåges og tilpasses.

OPSUMMERING AF MIT FORSLAG:

Regionalt valgt jagttid på hjorte maksimalt 3 mdr. i tidsrummet 1/11 – 31/1. Jagttidens længde vælges, så det giver de tilstræbte 10 % voksne hjorte i bestanden.

En eventuel jagttid på 3½ mdr. 16/10 – 31/1 på op til 6 -, 8 -, eller 10 endere, alt efter hvad der er nødvendigt for at holde bestanden under kontrol. Dette sikrer, at reguleringsafskydningen foretages blandt de yngste og de ringeste af de øvrige hjorte.

Jagttid på hinder, kalve og spidshjorte: 1/10 – 31/1.

En ubureaukratisk, effektiv og fleksibel forvaltningsmodel, kombineret med store naturoplevelser for alle i brunsten

IMGA0046