Ejner Gubi, tidligere hovedbestyrelsesmedlem af Danmarks Jægerforbund og nyvalgt formand for JKF-Haderslev, kandiderer til en post, der bliver ledig i Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse. I den anledning føler Netnatur.dk ham lidt på tænderne.

Download og læs CV for Ejner Gubi her:

Ejner Gubi, tidligere hovedbestyrelsesmedlem af Danmarks Jægerforbund og nyvalgt formand for Jægernes Kommunale Fællesråd – JKF-Haderslev, kandiderer til posten som hovedbestyrelsesmedlem for Kreds 4 Sønderjylland, som bliver ledig efter det nuværende medlem, Hans Chr. Fuglsang, der falder for aldersgrænsen, 65 år. Der bliver kampvalg om posten, idet to andre kandidater bejler til den. Kampvalget afgøres ved kredsmødet i Jels 18. marts. Netnatur.dk føler nedenstående Ejner Gubi på tænderne om, i hvilken retning han vil være med til at trække Jægerforbundet, hvis det bliver ham, der vinder kampvalget.

Hvad mener du med at sætte spørgsmålstegn ved, om der i dag er grund til at være stolt over at sidde i Jægerforbundets hovedbestyrelse, og hvad er det i givet fald, der i de senere år har ændret sig så radikalt, at stoltheden over et tillidshverv som dette er gået fløjten? Er det hovedbestyrelsens egen selvtilstrækkelighed, lukkethed og attituden “jeg ved bedre”, du sigter til, og hvad vil du konkret gøre for at ændre dette?

– Jeg mener, at man ikke bare skal kandidere og lade sig vælge til Jægerforbundets hovedbestyrelse, for at kunne bryste sig af det som status. Man skal mene det helhjertet og målrettet, energisk og entusiastisk gå efter resultaterne og de mål man selv mener, kan styrke forbundet. Blandt andet har den nye struktur på flere områder bevirket, at stoltheden næppe kan være det, som præger den politiske ledelse.

– Med en hovedbestyrelse på blot ni medlemmer er det for mig at se tvingende nødvendigt, at hele bestyrelsen koncentrerer sig om jagtpolitikken og i højere grad viser tillid til de mange dygtige organisationsfolk ude i jagtforeningerne og lade aktivitetsdelen køre, hvor den reelt hører hjemme. Samhørigheden i hele organisationen har lidt betydeligt i forbindelse med den nye strukturs ikrafttræden. Lukketheden i Forbundet har jeg altid ment, har været et uvæsen. Lad os bare tage det man kalder mødereferater, som i princippet er beslutningsprotokoller, som intet siger om holdninger, ytringer og forhandlingsresultater. Som tidligere byrådsmedlem kan jeg nikke genkendende til måden, man kalder sig åben og meddelsom, men den store forskel på byrådsmøder og HB-møder er, at byrådsmøder er åbne for offentligheden, hvilket i praksis ikke lader sig gøre med HB-møderne. Derfor bør beslutningsprotokollen erstattes af referater, som fortæller, hvad der rent faktisk er foregået på møderne. Der sidder trods alt en lønnet medarbejder med til HB-møderne til at tage notater, så ressourcen er til stede.

Under den nuværende formand er Jægerforbundet topstyret til det nærmest sygelige. Det var det også i forgængerens tid. Hvem ser du gerne sidder i formandsstolen, som du mener, kan og vil medvirke til at opgive “patriarkstyret” og gøre Jægerforbundet til en moderne, strømlinet organisation, der ikke skal ledes af en despot alene, men hvor åbenhed og lydhørhed over for medlemmerne nyder fremme?

– Jeg tror ikke det er bevidst, at en given formand målrettet går efter topstyring, men igen med sammenligning til kommunerne, oplever man nøjagtig det samme, hvor borgmesteren er på fuld tid og med kommunaldirektøren siddende på skødet. Alt andet lige vil en fuldtidsansat formand altid være bedre forberedt og med hjælp fra administrationen kunne fremvise sagspunkter på detaljeplan. Hvis man fastholder, at Forbundets formand skal være fuldtidsansat, er det særdeles vigtigt, at de øvrige HB-medlemmer er meget opmærksomme på, at det ikke blot er en kaffeklub, man sidder i og at den siddende formand respekterer hver enkelt bestyrelsesmedlems holdninger, uanset om man er enig. Den demokratiske opbygning i Forbundets vedtægter sikrer trods alt, at en afstemning vil kunne afgøre alle spørgsmål om uenigheder i forbindelse med beslutningsprocessen.

– Egentlig er det mig underordnet, hvem der sidder som formand, hvis blot vi sikrer, vi har den bedste af de til rådighed stillede personer, men i min verden skal politisk tæft, forhandlingsevner/vilje og ikke mindst fagligheden være overskyggende og et must.

Hvis du gerne vil ændre på tingenes tilstand, hvorfor bruger du så det selvtilstrækkelige begreb, den største landsdækkende jagtorganisation, om Danmarks Jægerforbund? Forbundet har jo med omkring 80.000 unikke medlemmer ikke engang halvdelen af de nuværende jagttegnsløsere som medlemmer. Var det derfor ikke en ide at skrue ned for retorikken og udtrykke sig mere i overensstemmelse hermed, for hvem er det dog, du ønsker at imponere?

– Mit udtryk om den største landsdækkende jagtorganisation er ikke et spørgsmål om at imponere. Det er blot fakta og realiteterne.

– At vi så ikke har formået af få samlet langt flere i medlemskartoteket, kan jeg kun begræde. Der ydes et enormt stykke arbejde for at skaffe flere medlemmer og fint nok med det, men redskaberne man gør mest brug af, til at hverve medlemmer, er økonomien, hvor et medlemsskab nærmest foræres væk det første år. Så vidt så godt, men når vi kommer til fastholdelse af medlemmer knækker filmen desværre. Hvad årsagen er til det, kan man kun gisne om, men mon ikke man i det første år vurderer kvaliteten af sit medlemskab og derefter tager beslutning om fremtiden – med eller uden medlemskab? Jeg tror det hænger sådan sammen.

Skal din holdning til nedbarberingen af antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer forstås sådan, at antallet af HB-medlemmer skal føres tilbage til det tidligere niveau?

– Jeg skal erkende, at jeg selv var med til at stemme den nye struktur igennem, men må også erkende, at jeg på flere områder har taget alvorligt fejl. Værst af alt er JKF-begrebet, (JKF = Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd), som i princippet er et politisk arbejdsudvalg under hovedbestyrelsen med formidling ud til jagtforeningerne. Desværre har det vist sig, at koblingen mellem HB og JKF´erne slet ikke eksisterer, og at et stort antal JKF´ere flyder hjemløse rundt ude i landet og endnu værre ser det ud, når vi kommer ud til jagtforeningerne, som i flere tilfælde næppe kender Jægerforbundet mere. Den holder ganske enkelt ikke i længden!

– Om antallet af HB-medlemmer er passende eller upassende er vel et personligt skøn, men personligt så jeg gerne hovedbestyrelsen udvidet til noget i retning af tidligere tider. Jeg ved godt, at det er at arbejde imod strømmen og udviklingen, som for mig at se uklogt fastholder, at stordrift altid er bedst. Desværre ser vi bare alt for mange eksempler på det modsatte, uden nogen tilsyneladende vil erkende det og lære af det.

Hvornår indser du, at den største hæmsko for at få Jægerforbundet gjort til en ordentlig organisation er den altødelæggende aflønning af formanden? Når du så gerne vil lave om på tingene, var det så ikke en ide at starte ved ondets rod og få fjernet formandsaflønningen, så man kan tiltrække en mere attraktiv personprofil fra det danske erhvervsliv til formandsposten, der skal aflønnes honorarmæssigt efter indsats? Synes du virkelig, det er tidssvarende, at en organisation med omkring 80.000 medlemmer efter bedste Sovjetunionen-stil både skal betale en høj løn til en formand og direktør + et væld af andre “under-, mellem- og overkommissærer?

– Se mit svar nummer to.

Du slår til lyd for, at hovedbestyrelsen ikke længere skal sidde oppe og jagtforeningerne (medlemmerne) nede. Er det ikke blot en parole? Hvordan i alverden vil du dog organisere dette i praksis? Vil du gøre det ved at give al det fryns, hovedbestyrelsesmedlemmer får i dag til medlemmerne, eller hvordan skal de føle sig mere oppe end nu, hvor de blot er “skaffedyr” for en organisation, der agerer uden hensyntagen til medlemmernes ønsker?

– Jeg ser tydeligvis ikke så sort på Jægerforbundets opbygning som du, men som jeg tidligere har nævnt skal ordet; samhørighed og nærhed sættes på dagsordenen. Ingen i Jægerforbundet er vigtigere end andre, og ingen kan undværes. Det drejer sig således ikke om fryns eller anden materiel påskønnelse, men om gensidig respekt begge veje. Din bemærkning om “al den fryns hovedbestyrelsesmedlemmerne får i dag, må stå for din regning. Jeg har – ikke længere – kendskab til fryns og hvis du mener enkelte jagtarrangementer, hvor HB er samlet kan jeg kun sige, at hvis ikke Jægerforbundets hovedbestyrelse skal samles til et jagtarrangement en gang imellem, hvem skal så. Hvis blot det holdes indenfor de rammer som er afstukket og godkendt af repræsentantskabet, er der intet at komme efter.

Når du åbenbart går ind for, at organisationen skal strømlines, så betyder dette vel også, at den skal gennemgås med tættekam og uhensigtsmæssige led fjernes? Det giver vel ingen mening at foretage et par mindre justeringer og køre videre med den samme organisation, hvis det er notorisk, at den ikke fungerer optimalt i forhold til medlemmerne, der betaler gildet? Kunne man forestille sig, at en mere klartseende hovedbestyrelse trimmer organisationen for chefer, som der næsten er flere af end indianere?

– Min højeste prioritet her og nu er, at organisationen – fra det enkelte medlem til landsformanden – på det politiske område finder en passende platform. Med den nuværende strukturelle opbygning, hvor vi har en ansat direktør, må kravet til denne være, at den administrative opbygning i organisationen er tilpasset behovene.

Du giver udtryk for, at hovedbestyrelsen i fremtiden skal fokusere mere på jagtpolitik end lege kommunalbestyrelse og sagsbehandle. Men er det dog ikke en vigtigere opgave at tilstræbe at bevare det nuværende jagtmønster end begynde den forgæves kamp for at få indført jagttid på nye arter, da holdningen hos DOF m.fl. er, at antallet af vildtarter, der må jages, allerede er for stort, og der ikke synes at være politisk vilje til at udvide artsregistret?

– Der er vi fuldstændig uenige. Jeg vil til enhver tid vove den påstand, at det blændende samarbejde der pågår regionalt og lokalt mellem de grønne organisationer, herunder også DOF kan overføres til den overordnede politiske ledelse, men det lader sig ikke gøre ved at vælge side eller ved at finde passende politiske samarbejdspartnere i det samlede forhandlingsorgan (Vildtforvaltningsrådet). Dette er netop et godt eksempel på, at de centralt placerede tillidsfolk måske kan lære af de lokalvalgte tillidsfolk. Alt for mange ting er tabubelagte, når det kommer til drøftelser på centralt plan. Alt for mange gange står vi (Danmarks Jægerforbund) i en forhandlingssituation på den defensive del af banen og forsvarer, hvad vi har. Vi skal i offensiven og stille gennemtænkte og bæredygtige krav, som via forhandlinger kan blive målt og vejet af de implicerede parter. (Det er næsten tradition for, at vi som jægere absolut skal afgive noget ved enhver jagttidsforhandling, så hvis ikke vi snart får tilkæmpet os flere rettigheder/muligheder, er der udsolgt, inden vi når at se os om.

Du giver udtryk for, at hvis du bliver valgt ind i hovedbestyrelsen, så skal Jægerforbundet være mere synligt. Hvordan vil du som ene mand forpligtige dig til det, hvis ikke den siddende formand er enig og hellere vil fortsætte sit sololøb? Betyder det så, at formanden skal holdes i kort snor, og denne ikke kan udtale sig eksternt, før hovedbestyrelsen har givet grønt lys, og vil man således ikke længere komme til at se en formand gå enegang og giver udtryk for, at Jægerforbundet vil trække sig ud af Vildtforvaltningsrådet?

– Mit ønske om øget synlighed for Jægerforbundet er både internt som eksternt. Internt forstået på den måde, at det enkelte medlem og den enkelte jagtforening skal føle et medejerskab af Jægerforbundet. Dette ved at få større indflydelse og ansvar og ikke mindst tillid til, at jagten og Jægerforbundet skal “sælges” alle steder, man optræder og ikke kun på visse strukturelle plan. Jeg har ofte sagt til mig selv, når jeg har set “Jagtmagasinet” i TV: Hvorfor er det ikke Jægerforbundet, som markedsfører jagten og organisationen på så blændende vis, eller hvorfor er vi i det mindste ikke en del af dette fantastiske udstillingsvindue?

– Hvis der i hovedbestyrelsen er gensidig respekt og loyalitet, vil det ikke blive nødvendigt at fratage formanden sit forhandlingsmandat på vegne af flertallets afgørelse.

– Vildtforvaltningsrådet er i mine øjne det vigtigste led for den danske jagts overlevelse og må under ingen omstændigheder forlades. I det øjeblik en given miljøminister ikke ser Vildtforvaltningsrådet som det rådgivende organ, som er grundlaget for dannelsen af Rådet og nedlægger det, vil jagten fremtid ende i Folketingssalen og så kan vi tage vores Hollandske artsfæller i hånden og søge udenlands for at jage eller sætte udstyret til salg.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »