En absolut ener blandt råbukke: Stærk og meget unik råbuk nedlagt af Mads Svane gør sig bemærket – selv blandt Danmarks historiens mest unikke opsatser
Mads Svane beretter her om sin enestående oplevelse med en ganske unik råbuk, som han nedlagde d. 3. juni 2020. Vi takker fordi han valgte at dele den enestående oplevelsen med læserne af Netnatur.dk
Af Mads Svane 9. juni 2020
I denne sæson har jeg ikke været god til at komme afsted på grund af for meget arbejde, men den 3. juni besluttede jeg for at tage afsted.
Jeg så mit snit til at give det en chance, den sidste time den aften.
Ankom til reviret omkring kl 21, fik magasinet i riflen og listede mig ned langs læhegnet og fandt en fint sted at parkere stolen og skydestokken.
Vinden var svag fra Nord øst og solen skinnede flot på himlen: Det var helt perfekt.
Jeg havde ikke siddet mere end 5-10 minutter, før en buk dukkede op i modsatte læhegn (meget åben og tyndt læhegn).
Jeg var bestemt ikke i tvivl om, at det var en pæn buk, men at det var en enhjørning, havde jeg ikke set.
Jeg besluttede mig for at pyrche mig lidt tættere på, da bukken var ude på 260 meter,
Jeg skulle over en åben, nysået roemark, uden bukken så mig.
Da jeg stod ude midt på marken, var bukken pludselig væk.
“Årh nej”, tænkte jeg.
Jeg gik lidt i panik og førte håndkikkerten frem og tilbage over de åbne marker.
“Hov”,
Fik igen øje på han. Han havde sat sig i det høje græs langs læhegnet.
Havde svært ved at vurdere, hvor han kiggede hen, pga den ene stang, men det gik.
Da jeg endelig var ved og være ved modsatte læbelte, kunne jeg jeg se det havde taget omkring en time at pyrche de 150 meter, og der var ikke mange minutter til lukketid.
I det samme jeg kom frem til læhegnet, rejste bukken sig, med fronten lige i mod mig.
Jeg kæmper lidt med at få skydestokken op, uden at han ser mig: Afstand til bukken cirka 120 meter.
Jeg får riflen op i skydestokken, og imens går bukken med raske skridt, skråt op imod mig.
Jeg får afsikret, finder bukken i kikkerten, gir et bette fløjt og han stopper op på omkring 100 meters afstand.
Sender kuglen og den flotte, meget specielle buk forsvinder i kikkerten, klokken præcis 22:00.
Lykken er enorm!
Jeg ringer med det samme til “den gamle” og prøver at fortælle, hvad der var sket, men han får ikke fat i et eneste af de ord jeg siger: Bukkefeberen ramte mig VIRKELIG efter skuddet
Han siger bare: Send et billede, når du finder ham, hvorefter han ligger på.
Jeg sidder 5-7 minutter og prøver at komme til mig selv, inden jeg går op i mod bukken.
Bukken fandt jeg præcist samme sted, som han stod, da jeg slap kuglen. Den var stendød.
Så ramte det mig, hvor kraftig og flot han egentlig var og det var en RIGTIG enhjørning.
Ikke bare en buk med en knækket stang eller en såkaldt munk, nej en enhjørning af høj klasse. Det høre til sjældenhederne herude.
Jeg stod og nød synet af ham i en times tid inden jeg fik ham slæbt op til bilen.
En god ven kom forbi for at ønske mig tillykke og tage et par billeder, hvor jeg sidder med bukken.
En helt fantastisk dag og en der aldrig vil blive glemt. Og oveni købet den første sommerbuk med den nye mauser m12 max .3006.
Bukken er skudt i tæt nær Hanstholm og vejede 18,5 kg