Palle Overgaard Sørensen kalder det en forbrydelse, at Dansk Jagtforsikring A/S endnu ikke har afsluttet en ni år gammel sag om erstatning

Af Redaktionen

Den dag uheldet er ude, kan alt ske. Selv for den mest forsigtige og ansvarsfulde. Derfor opfandt man i sin tid Dansk Jagtforsikring A/S, som træder til og holder den uheldige skytte skadesløs, den dag han eller hun kommer til at afgive et uheldigt skud.

Men sagen med cand. polit Palle Overgaard Sørensen, som nu kører på niende år, afslører en ualmindelig lang sagsbehandling i Dansk Jagtforsikring A/S.

Derfor bad vi d. 20.7 Danmarks Jægerforbund, der er medejer af Dansk Jagtforsikring A/S, om en kommentar til den principielle del af debatten omkring danske jægeres forsikringsmodel.

Er systemet godt nok? Og er det også fremtidens forsikringsmodel for danske jægere?  Men Jægerforbundet, der i andre sager har stået last og brast med sine medlemmer, når disse er kommet i juridisk klemme, har været forbavsende afventende i sagen omkring Palle Overgaard Sørensen. Årsagen må formodes at være, at Jægerforbundet er medejer af Dansk Jagtforsikring A/S, som endnu ikke – ni år efter ulykken – har udbetalt erstatning til den skadesramte.

(Palle Overgaard Sørensen har modtaget kr. 200.000 a conto, der dog skal tilbagebetales såfremt han taber sagen). Vådeskudsulykken og erstatningskravet blev rejst, da Danmarks Jægerforbunds første formand endnu sad i formandsstolen. I øvrigt samtidig med, at han var bestyrelsesformand i Dansk Jagtforsikring A/S.

Derfor kan det overraske, at den nuværende formand Ole Roed Jakobsen har valgt at være temmelig tilknappet, når det drejer sig om den principielle debat omkring jægernes forsikringssystem. Vi havde udover de nævnte spørgsmål bedt om svar på følgende centrale spørgsmål:

Netnatur.dk: Kan ejerskabet af Dansk Jagtforsikring A/S medføre, at Danmarks største jagtorganisation sætter kikkerten for det blinde øje, når vådeskudsramte personer, som f.eks. Palle Overgaard Sørensen har brug for hjælp?

– Jeg kan og vil ikke gå ind i den konkrete sag, som nu kører som en retssag i forhold til Dansk Jagtforsikring A/S. Jeg vil blot konstatere ovenpå Netnatur.dks fremførelse af Palle Overgaard Sørensens partsindlæg, at jagtforsikringen i Danmark sendes i offentligt udbud. Ved det seneste udbud vandt Dansk Jagtforsikring ud fra de krav, som er stillet op i forhold til jagtforsikringen af de danske jægere.

– Jeg kan ikke forestille mig, at det kan foregå mere korrekt og bedre end via sådanne løbende udbudsrunder. Jeg vil også slå fast, at jagtforsikringen ikke skal give overskud, men groft sagt hvile i sig selv. I min formandstid er jeg kun bekendt med, at Danmarks Jægerforbund som 49% aktionær har fået udbytte een gang og det var under kr. 25.000, slutter Ole Roed Jakobsen.

Men Jægerforbundet er ikke den eneste i sagen, der har flere kasketter på. Også cand. polit Palle Overgaard Sørensen har placeret sig i en dobbeltrolle.

Dels fører han stadig sag mod Dansk Jagtforsikring A/S vedr. den vådeskudsulykke, der ramte ham i år 2000 og dels er han ved at lægge sidste hånd på en phd-afhandling om det danske system for Jagttegnsforsikring. Derfor rejser der sig en række spørgsmål, som vi har bedt Palle Overgaard Sørensen svare på.

Netnatur.dk: Ifølge redaktions oplysninger er der stort set ingen fortilfælde i Dansk Jagttegnsforsikring A/S, hvor en erstatningssag er lukket åbenlyst utilfredsstillende? Tyder det ikke på, at de skadeslidte modtager en fair behandling?

– Jeg er overbevist om, at der er flere end mig, de har modtaget utilfredsstillende behandling. Det bygger jeg på en sammenligning med de tyske ulykkesstatistikker.

– Vi har ingen ulykkesstatistik! Vi har en skadesstatistik, der fortæller, hvor mange skader, der er kommet til udbetaling. Men vi har ingen viden om dem, der har været. Og slet ikke om de ulykker, der er blevet anmeldt uden at de er accepteret som skader. Men jeg vil formode, at sweissskader, hundeskader og tingskader får en fair og hurtig behandling. Problemet er personskader. I årsregnskabet kalder de det selv katastrofesager, der opstår med års mellemrum, fordi selskabet er så lille.

Netnatur.dk: Den nuværende forsikringsordning koster hver jagttegnsløser cirka 30 kroner. Tyske jægere betaler op til ti gange så meget. Hvordan tror du danske jagttegnsløsere vil reagere såfremt Dansk Jagtforsikring A/S liberaliseres og overdrages til private forsikringsselskaber? 

– Hvis det først dokumenteres, at der faktisk ikke er dækning for ‘katastrofeskader’ eller at det offer, der virkelig er ramt, skal gennem et langvarigt helvede i usikkerhed, så tror jeg godt jægeren vil betale det samme, som det koster at forsikre hunden. Altså ca. 300 kr.

– Jeg mener, det bør være standard ligesom når du tegner ansvarsforsikring på din bil. Uanset hvor fattig eller rig du er, så kan du ikke få plader på bilen uden ansvarsforsikring.

– Den danske jagttegnforsikring dækker op til 6 mio. kr. på enkelt skade. Den risiko, du løber er, at skaden bliver meget større og så hænger du selv på resten. Derfor siger tyskerne også, at de skal dække meget mere. Dermed er den, der afgiver vådeskuddet, dækket i alle tilfælde.

Netnatur.dk: Lad os vende tilbage til behandlingen af din sag: Hvordan havde du været stillet, hvis din arbejdsskade var pådraget af en modtrafikant? Havde du da været bedre stilet mht. erstatning af tabt arbejdsindtægt? 

– Jeg er medlem af FDM, og de har en juridisk afdeling. Under forudsætning af, at jeg havde været ædru og skylden ikke var min, ville jeg igen rejse krav om tabt arbejdsfortjeneste. Det ville også skulle ske på baggrund af én speciallægeerklæring og en efterfølgende udtalelse om erhvervsevnetab og mén udtalt af Arbejdsskadestyrelsen. ­­

– Jeg ville også skulle bringe en erstatningsadvokat ind i billedet, og skulle det blive vanskeligt så kunne FDM trækkes ind i sagen, fordi de sidder med juridisk viden og kompetence. Danmarks Jægerforbund har ikke den viden.

Netnatur.dk: Vådeskudsulykken medførte, at du ikke kunne gennemføre en PHD-opgave om lufttrafikken omkring Århus.

I dag skriver du en phd om den danske jagttegnsforsikringsmodel. Er din helbredsmæssige tilstand forbedret siden ulykken?

– Nej, min helbredsmæssige tilstand er forringet efter ulykken. Hjernen tager skade af mange års depression som følge af ulykken og den lange behandlingstid i sagen; det er lægeligt påvist. Men det modvirkes til en vis grad af depressionsbehandlingen med Lykkepiller, der bygger nye nerveceller og nervetråde i hjernen. En anden medicin mod depression er motion. Men kroppen er også svækket. Jeg er 66 og jeg var 57, da jeg blev skudt.

Netnatur.dk: Hvordan vil du sikre dig, at din afhandling forbliver ”objektiv” og upåvirket af det faktum, at du selv er følelsesmæssigt påvirket af systemet? 

– En samfundsvidenskabelig afhandling kan ikke være objektiv. Men jeg skal kunne redegøre for, hvordan jeg kommer frem til konklusionerne. Og jeg skal også redegøre for, hvor jeg ikke har kunnet finde svar.

– En afhandling skal først godkendes af den professor, der vejleder mig. Dernæst skal den bedømmes af to bedømmere og endelig skal den forsvares ved et forsvar, hvortil der er offentlig adgang. Dertil kommer, at den får en juridisk vurdering, således at jeg ikke kan strafforfølges på grund af uberettigede personanklager.

– Jeg har et ønske om, at min sag bliver den sidste af sin art i Danmark. Min påstand er jo, at det er en forbrydelse at trække en sag i snart 9 år.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »