Netnatur.dk på vej mod nyt rekordår. Sitet har allerede nu registreret en million besøg

Af Netnatur.dk

Netnatur.dk har haft de mest besøgte sommermåneder nogensinde og søndag den 24. august rundede sitet besøg nummer én million.

Fortsætter udviklingen resten af året vil Netnatur sætte ny rekord.

– Det er vanskeligt at pege på årsagen til væksten. Blot kan vi konstatere, at den overordnede strategi er blevet modtaget særdeles godt af de danske jægere. Sådan lyder det fra redaktionen og det lille hold bag Netnatur.dk, som glæder sig over, at danske jægere i stigende grad anvender Netnaturs digitale platform.

Redaktionen oplyser, at der fremover vil kunne frigives endnu flere ressourcer til redaktionen, som i de sidste tid har været involveret i en række udviklings- og optimeringsopgaver.

– Det sidst års tid har rykket mange ressourcer ud af det lille Netnatur-hold, som har udviklet nye apps, udviklet ny platform for billeder, optimeret Jagtmarkedet, udviklet helt ny hjemmeside, styrket strategien på de sociale medier samt optimeret Netnatur.dk og afsluttet endnu en Jagtårbog.

– Den næste periode vil blive anvendt på at optimere de ting, som vi allerede har udviklet, lyder det fra holdet, der oplyser, at den meget nemt lader sig begejstre, når nye ideer dukker op.

– De næste par måneder vil vi dog anvende på at optimere arbejdsgangen og dermed sikre, at sitet forbliver de danske jægeres mest populære digitale platform. En placering der forpligter …

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »