Der er højt til loftet og langt til horisonterne, når man triller ud over Værnet, som er den populære benævnelse for Værneengene, der grænser op til det statsejede fuglereservat Tipperne. Modsat Tipperne er Værnet altid åben for et besøg, så længe man respektere den følsomme natur. Ikke mindst i fuglenes yngletid
Af Michael Sand
Det privatejede Værnengene er en del af den delvist statsejede Tipperhalvø, der har været fredet siden 1898. Tipperne, som er den yderste del af Tipperhalvøen, blev i 1928 oprettet som fuglereservat og området udgør ikke mindre end ca 2.200 ha.
Tipperne udgør sammen med Værnengenene Nordeuropas måske største fuglereservat, selv om også Vejlerne mellem Hanherred og Thy bejler til denne titel.
Tipperne er lukket for jagt og der er kun begrænset adgang for publikum. På Værnet er det midlertidig mulighed for at drive jagt. Mest trækjagt på ænder og gæs, men også jagt på bekkasiner, der kan skydes på opfløj i det, set med danske briller, nærmest endeløse fladland.
På Værnet findes der godt 300 små jagthytter. Oprindeligt bygget af materialer fra udtjente hønsehuse, gamle fiskekasser og jernbanevogne. Hytterne er uden vand og el.
De mindste hytter er kun på 8 kvm., mens størstedelen af de hytter, der blev bygget i det, som er blevet kaldet det store hytte-bygge-bom i 1950erne og 1960’erne er lidt større. På Værnet finder man toværelses hytter helt op til omkring 30 kvm.
Hytterne er etableret i tre små kolonier og er i dag fredet for at bevare dem som en del af det oprindelige udtryk.
Tipperhalvøen er vigtigt raste såvel som yngleområde for en række fuglearter. Ikke mindst for den store kobbersneppe, der må være Tipperhalvøens varemærke og ukronede dronning.
Læs mere om Værneengene hos NATURSTYRELSEN