Troels N. Ifversen kalder det ” En uhyggelig tanke”, hvis Vildtforvaltningsrådets logik danner præcedens og anvendes, når velfærdsstaten fremover sætter ind overfor brodne kar

Læserbrev af Troels N. Ifversen, Bedsted

NEJ TIL AREALKRAV
HVORFOR? 

I forbindelse med forslag om arealkrav på hjortevildt vil jeg indledningsvist kort skrive lidt om min egen baggrund for at deltage i debatten. 

Jeg er 58 år, selvstændig revisor, gift og har 2 børn på henholdsvis 22 og 25 år. Jeg er født og opvokset på et landbrug med tilhørende skov i Thy i alt 215 ha – heraf 90 ha skov. Skoven er plantet af min bedstefar og min far – kun med henblik på natur og jagt. 

Jeg har været deltager på jagter, siden jeg kunne være med i rygsækken – så natur og jagt har en meget stor plads i mit hjerte. Jeg kan endvidere glædes over, at vore 2 børn ligeledes er meget interesseret i såvel natur som jagt. 

Som kuriositet kan nævnes, at min far sammen med en god ven udsatte det første kronvildt i Thy for 45 år siden. 

Rent jagtmæssigt er jeg mest driver med hund og ikke så meget riffeljæger. Jeg nyder mest af alt andres glæde ved at skyde vildtet – jeg skød min første hjort i 1999, en spinkel ulige 14-ender med en meget stor krop på 180 kg brækket vægt – dvs. en gammel hjort. I forhold til det vi oplever i dag, er trofæet på min hjort en lille killing .

Jeg mener vi i Thy har Danmarks flotteste bestand af kronvildt – herunder hjortevildt. Jeg har i min tid aldrig oplevet større bestand af meget store hjorte – det skyldes i min optik THY modellen – mere restriktive jagttider som ikke tillader brunstjagt – jeg anser det som et tilbageskridt, da man tillod jagt på hjort fra 16.10. og ikke som før fra 1.11, da brunsten ikke er helt væk 16.10. 

Til belysning af skaderne ved brunstjagt vil jeg tage udgangspunkt i en skovtur. 

Min kone og mig tog ud i vores skov ved 16-tiden for at nyde det gode vejr og hørte hjortebrøl. Vi satte os på en lille bakke og nød synet af en 16-ender hjort, som gik og brølede, mens den passede sine hinder med kalve.

Imens vi sad på bakken, havde vi 3 flotte 14-ender hjorte indenfor 75-100 meter. Alle med perfekt mulighed for afskydning – bemærk at hjortene gik ude ved højlys dag uden at sanse andet en hinderne – rent jagtmæssigt vil jeg af flere årsager betegne det som uetisk at skyde disse hjorte – kødet er ikke spiseligt, hjorten har smidt hjernen og bemærker intet samt det faktum, at det vil rydde de store stærke hjorte væk, da det er dem, som har vundet kampen om hinderne. Imens vi sad på bakken, kunne vi tælle 8-10 brølende hjorte på vore 90 ha – så at hjorte/store hjorte er i tilbagegang, fatter jeg ikke – jeg har aldrig oplevet så mange hjorte i mine mange jagt år. 

En uhyggelig tanke

 

Efter i 1992 at have købt mit fødehjem, købte vi skoven i 2017 af mine forældres dødsbo for et meget stort beløb – det mest urentable køb, som vi har gjort, da det kun var for naturen og jagten. Vi driver på ingen måde rovdrift på hjortevildt og de 3 hjorte, som vi efter forslaget må skyde er normalt ikke nogen restriktion, vi vil føle os ramt specielt af – men det bør ikke være lovgivning, som sætter normen, så længe vi selv kan forvalte en flot hjortebestand. 

I forhold til vort køb af skoven kan jeg sammenligne med at nogen køber en udlejningsejendom med 4 lejemål, som er prissat efter dette, for derefter at få en lov ned over hovedet, hvor der kun må benyttes et lejemål – det vil vist være den rene ruin. 

I miljøministeriets/vildforvaltningsrådets bemærkninger fremgår at arealkravet indføres i forhåbning om at hæmme de brodne kar. Jeg vil betegne denne simple argumentation som værende utilstedelig – det vil betyde at hovedparten af fine jægere skal rammes af, at der er brodne kar?. 

Vil det betyde, at de som laver socialt bedrageri skal medføre at retten til dagpenge/førtidspension/offentlige ydelser skal bortfalde for alle – for at dæmme op for de brodne kar? – uhyggelig tanke!! 

Hvis der skal indføres arealkrav, kunne man begynde med de steder, hvor problemet med hjortebestanden er et reelt problem – så tror jeg, man vil støde ind i de dele af landet, hvor brunstjagten er udbredt. 

Jeg har til tider været inviteret på jagt i november syd for fjorden, der er det et særsyn at se en hjort, som ville være skudbar i Thy – når man kommer hjem, bliver man virkelig stolt af, at vi Thyboer har formået at holde stand i forhold til brunstjagt – det er vejen frem. 

I forhold til at bruge så mange millioner på arealkrav/restriktioner/erstatninger kunne disse måske benyttes bedre til informationskampagner omkring forståelsen for etisk jagt, og hvorledes vi jægere i fællesskab kan skabe den gode bestand af hjortevildt samt minimere de brodne kar. 

Jeg håber meget at jeg har bidraget til en vis indsigt i hvad der er gjort i Thy og at mit indlæg kan bidrage til at forslaget om arealkrav tages af bordet. 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »