Den smitsomme afrikanske svinepest, der har udløst planer om dansk grænsehegn og udryddelse af vildsvinene i Danmark, har ramt endnu et EU-land
Af Redaktionen
Den frygtede virussygdom af afrikansk svinepest fortsætter med at sprede sig i Europa og nu har endnu et land indenfor EU konstateret smitten.
I denne uge er der rapporteret om afrikansk svinepest i et dødt vildsvin i Ungarn. Det er det første kendte eksempel på afrikansk svinespest i landet. Det skiver Svensk Jakt
Svensk Jakt oplyser, at det døde vildsvin blev fundet i nærheden af byen Gyöngyös i det nordlige Ungarn, cirka fem kilometer fra den slovakiske grænse og 20 kilometer fra Ukraine.
Noget tyder dog at det ikke er vildsvin, der har bragt sygdommen til landet.
“Den kendsgerning, at sygdommen forekommer lidt inde i landet, kan tyde på, at infektionen er kommet med mennesker”
Det udtaler Karl Ståhl vid SVA, Statens veterinärmedicinska anstalt. Han udelukker dog ikke, at vildsvin kan være smittet, uden at man har været opmærksom på det.
Dermed kan det heller ikke udelukkes, at det er vildsvin, som har flyttet smitten ind over grænsen, forklarer han.
Det bemærkes dog, at det døde vildsvin i Ungarn ligger i nærheden af de vigtigste trafikruter, der kommer fra øst. Dette samme skulle gøre sig gældende, da man fandt afrikansk svinepest i Tjekkiet for første gang, Også den gang blev smittet første gang konstateret i nærheden af trafikeret hovedvej mellem øst og vest.
Hidtil er der i år rapporteret cirka 2.300 tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende vildsvin indenfor EU
I samme periode forrige år var der konstateret omkring 800 tilfælde af den frygtede sygdom.