En springer spanniel er kendt for at kunne afsøge store områder, men den kan også sagtens lære at gå under bøssen

Af Redaktionen

Den største af spanielracerne er på én gang en rolig og afbalanceret familie- og selskabshund og en energisk jagthund, der skal have afløb for sin trang til aktivitet.

Den er trofast og hengiven i familien, venlig og overbærende sammen med børn. Den er vagtsom, men omgængelig i forhold til fremmede og andre hunde.

Aktivitetsniveau

Som jagtbrugshund søger den over et snævert områder, rejser vildtet og apporterer efter skuddet. Men den tager ikke stand som stående hunde den ellers danner baggrund for.

Den er meget glad for vand.

Generelt holder den relativt god kontakt med sin fører

Den behøver motion og nyder i fulde drag at få liv til at bevæge sig frit. Den har desuden brug for opgaver, som stimulerer den mentalt, og for et godt socialt liv med nær kontakt.

Pels og pleje

Pelsen er tæt tilliggende, glat og robust uden at være grov. Den beskytter godt mod vejrliget og er mindre plejekrævende end visse andre spanielracers, da behængene er moderate.

Den behøver kun en grundig ugentlig gennembørstning og lejlighedsvis vask, klip og trim.

Håndtering

I reglen er den glad for at lære og meget samarbejdsvillig. Begynd indlæringen tidligt og træn motiverende, venligt og konsekvent i korte, tempofyldte sekvenser.

Udnyt apporteringslysten og sporevnen til variation af belønningerne

Oprindelse

Racen er gammel – muligvis den ældste af alle jagthunde. Den blev oprindelig brugt til at finde vildtet og jage det op under jagt med net, falke eller mynder.

I hjemlandet er racen i dag opsplittet i en type, som udelukkende anvendes til jagt, og en type, der er familie- selskabs- og udstillingshund. Også her i landet kan man møde begge typer.

Udseendemæssigt er der desuden en smule forskel på hunde med engelsk og amerikansk baggrund – dog langt fra så udpræget som hos cocker spaniel.

Dimensioner

Omkring 51 centimeter i højden for begge køn. Vægten ligger mellem 22 og 24 kilo.

Farver

Leverbrun/hvid eller sort/hvid, begge evt. med tan aftegninger.
 

Oprindelsesland

Storbritannien.

Internationalt racenavn

English Springer Spaniel.

FCI-gruppe

Gruppe 8 – Apporterende jagthunde

Specialklub

Spaniel Klubben

Klubben for F.T. Spaniels 

 

Kilde: DKK

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »