De senere års udvikling og forbedring af stålhaglammunition har medført en betydelig stigning i kravene til våbnenes evne til at tåle det øgede tryk og medfølgende stress på våbnet

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

Det er nødvendigt at læse teksten på ammunitionsæskerne og stemplerne på våbnene meget grundigt.

Da amerikanske undersøgelser påviste kraftig øgede mængder af bly i svømmefugle, indførtes i løbet af firserne forbud mod anvendelse af blyhagl i store dele af USA’s vådområder. Dette forbud spredte sig til andre dele af verden og resulterede i et totalforbud mod blyhaglpatroner i Danmark i april 1993.

Af først og fremmest økonomiske årsager er stål, udenfor skovområder, blevet den mest almindelige erstatning for blyhaglene. Men stål er faktisk en lidt problematisk erstatning for blyhagl, blandt andet grundet lav vægtfylde og høj hårdhedsgrad.

Lav vægtfylde

Den lave vægtfylde betyder hurtigt tab af hastighed, forringet kinetisk energi og momentum i det enkelte hagl, der resulterer i generel dårligere virkning i byttet. Og den høje hårdhedsgrad ”river” mere i løbets indvendige overflade og gør haglsværmen mindre fleksibel ved passage af chokes, hvilket selvfølgelig øger trykket i løbet og giver kraftigere påvirkning og slid af alle dele.

En del af dette problem bliver dog klaret ved anvendelse af en plastikskål, der isolerer stålhaglene fra direkte kontakt med løbsvæggene.

Stålets ringe vægtfylde (7,87 g/cm3) modsat bly (11,34 g/cm3) betyder, at stålhagl mister deres hastighed og momentum hurtigere end blyhagl og derfor væsentligt hurtigere taber deres evne til at slå byttet ihjel. Dette resulterede da også i en øgning i anskydnings tallene, der ligefrem nødvendiggjorde en særlig kampagne for at få disse reduceret.

I de første år ”klarede” man problemet ved at anbefale, at jægeren skulle gå to numre op i haglstørrelse sammenlignet med blyhaglene og især reducere den maksimale skudafstand.

Disse anbefalinger virkede til en vis grad, men eksperterne var udmærket klar over vægt/momentum problemet, og i 2009 kom der så et ballistisk set mere realistisk krav, hvor haglmaterialet skal have en minimums vægtfylde på 7 g/cm3 eller 9 g/cm3 afhængig af materiale og mindst lige så væsentligt; en minimumshastighed.

De danske minimumskrav til haglpatroner blev fra 1. april 2009 derfor fastlagt som:

Patroner med hagl der har en vægtfylde på mellem 7 og 9 g/cm3, skal have en udgangshastighed (V1,5 m) på minimum 400 meter/sek.

Patroner med hagl der har en vægtfylde på over 9 g/cm3, skal have en udgangshastighed (V1,5 m) på minimum 375 meter/sek.

Det er her pudsigt at bemærke sig, at danske autoriteter endnu engang går deres egne uransagelige veje; Man har valgt afstanden 1,5 meter fra mundingen til at foretage sine beregninger, hvorimod den internationale standardiserings komite CIP  ”Commission Internationale Permanente pour l’Epreuve des Armes à Feu Portatives”, har valgt at angive alle deres oplysninger 2,5 meter fra mundingen!

Forskellen i målingsafstand vanskeliggør selvfølgelig bedømmelse af patroners aktuelle hastighed 1,5 meter fra mundingen.

CIP

CIP fastlægger standarter for produktion af våben og ammunition for en stor del af verdens våben- og ammunitionsfabrikanter, og disse standarter følges af alle europæiske våbenfabrikanter samt Chile og De Forenede Arabiske Emirater, hvorimod USA følger deres egne SAAMI standarter. CIP deler stålhaglspatroner i to hovedgrupper: Standard og High Performance.

Heraf må kun patroner af standart styrke affyres i våben trykprøvet til 850/960 bar mens patroner af High Performance styrke kun må affyres i våben specielt konstrueret til at affyre stålpatroner og trykprøvet 1.200/1.370 bar.

At der for hver patronstyrke opgives to maksimumgrænser kan umiddelbart virke forvirrende, men skyldes indførelsen af en ny målemetode kaldet ”transducer”, der har afløst den gamle ”crushermetode”.

Ved den gamle metode er en kobber cylinder placeret i et forseglet hus, der er i forbindelse med et hul boret gennem væggen på en prøvepibe.

Ved affyring af proof-patroner slipper noget af trykket ud gennem hullet og sammenpresser kobbercylinderen. Graden af sammenpresning måles og angiver altså hvor stort tryk piben er udsat for.

Ved ”transducer” metoden er kobbercylinderen udskiftet med en transducer, der er en enhed, som kan omsætte én energiform til en anden.

Ved måling af tryk i våben anvendes en elektronisk metode der hedder Piezo-elektronisk. Og målesystemet kaldes derfor ofte blot Piezo.

Årsagen til forskellen mellem 1.200 og 1.370 er, at transducer systemet virker over en gradvis skala, men crusher blot måler et enkelt maksimum, Men de to værdier er ens 1.200 = 1.370, forvirrende men dog simpelt, sådan næsten da.

Standard trykstyrke kaliber 12 patroner

Må maksimum udvikle 74 MPa (den ligeledes nyindførte trykopgivelse ”megapascals”, der svarer til 740 bar).

Haglstørrelsen må maksimalt være 3,25 mm (dansk haglstørrelse nr. 4).

Hastigheden 2,5 meter fra mundingen må maksimalt være 400 m/sek.

Maksimum haglladning 30 gram.

Maksimum momentum for 12/70: 12 Ns.

Øges haglladningen til 32 gram skal udgangshastigheden sænkes til 375 m/sek.

Større ladninger end 32 gram er ikke tilladt i standard trykstyrke patroner!.

High Performance kaliber 12 patroner

Må maksimum udvikle 105 MPa (1.050 bar).

Ingen begrænsning på haglstørrelse (Danmark selvfølgelig dog 4 mm).

Hastigheden på 12/70 2,5 meter fra mundingen må maksimalt være 430 m/sek.

Maksimum haglladning 30 gram.

Maksimum momentum for 12/70 13,5 Ns og 12/73+ 15 Ns.

Øges haglladningen til 32 gram skal udgangshastigheden sænkes til 420 m/sek. Og ved 34 grams ladning til 375 m/sek. Samt ved 36 grams skal hastigheden ned til 375 m/sek.).

Ved 12/73+ patroner gælder de samme værdier, dog må hastigheds/ladningsvægten øges til 430 m/sek for 34 grams, 415 m/sek for 36 grams og 355 m/sek for visse 42 grams haglladninger.

Ved haglstørrelser over 4 mm (BB og op) må der maksimum anvendes chokes med 5 mm sammentrækning (½ choke). Denne bestemmelse har ingen umiddelbar betydning i Danmark, da 4 mm allerede er maksimum tilladte haglstørrelse.

SAAMI

Amerikanske patroner er underlagt SAAMI ”Sporting Arms and Ammunition Manufacturers’ Institute” regler, der er væsentligt simplere og på de fleste punkter mindre restriktive end de europæiske.

Alle kaliber 12 patroner, undtaget 3,5” (89 mm) har maksimum tryk på 11.500 PSI (793 bar) og 3,5” (89 mm)14.000 PSI (965 bar). 

I Danmark har man gennem de forløbne år opnået stor viden og erfaring i brugen af stålhagl og mange af dommedagsprofetierne omkring disse hagl og ældre geværer har vist sig at være noget overdrevne.

CIP’s regler og begrænsninger for standart trykstyrke patroner synes derfor overordentlig restriktive også selv om CIP nævner, at de pågældende begrænsninger er beregnet på at beskytte ældre og tyndvæggede geværer mod overlast.

Disse begrænsninger, krav og værdier for de forskellige patroner har efterhånden nødvendiggjort en betydelig øgning af de informationer, der trykkes på geværer, patroner og ikke mindst patronæsker, til brug indenfor CIP.

LÆS OGSÅ: Er mit gevær godkendt til mine patroner 2 


FØLG NETNATUR.DK PÅ FACEBOOK
Gå ind på Netnatur’s facebook side, tryk på knappen “Følger” og marker punktet “Se først”.
Så sikrer du dig, at du får alle nyheder.