Nutidens jægere bruger det nyeste, mest moderne udstyr, men er det nu virkelig også så nyt og moderne, som vi går og tror?

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

Vi jægere nyder godt af de konstante udviklingsprogrammer, der foregår i verdens våben, ammunitions- og udstyrsfirmaer. Der går næppe en måned uden at industrien kan annoncere endnu en revolutionerende nyhed som resultat af gennemgribende eksperimenter og aktuelle feltforsøg.

Jægerne kan i dag glæde sig over moderne udstyr som rettrækker rifler, homogene kugler og effektive sigtekikkerter. Men tøv lige en kende, for det kunne de da faktisk også for mere end hundrede år siden!

Rettrækker rifler

Da Blaser i 1993 introducerede deres revolutionerende rettrækker riffel R-93 med udskiftelig løb, tog den verden med storm og rettelig så. Her var en riffel der nedsatte tiden det tog at repetere mellem skud til under halvdelen af den tid, det tog med de velkendte rifler med låse af Mauser-98 typen. Og så kunne man tilmed let skifte kaliber.

I det hele taget var betjeningen simpel og effektiv – nåe ja – måske lige bortset fra en Bubber-følsom sikring – og jægerne tog nyheden til sig med glæde.

Her var altså en virkelig nyskabelse inden for våbenkonstruktion, eller var der? Egentlig ikke, for her har vi endnu et godt eksempel på, at stort set alle de væsentligste opfindelser inden for den moderne våbenteknik, blev gjort imellem 1850 og 1900.

Hvad der er kommet efter disse vigtige 50 år er hovedsageligt blot forbedringer i materialekvalitet og produktions metoder. Princippet med rettrækker lås blev bestemt ikke født 1993.

Allerede i 1885 havde Ferdinand Ritter von Mannlicher konstrueret en rettrækker med magasin, der blev indført i den Østrig-Ungarske hær som Mod. 1886.

Samme år blev svejtseren Rudolf Schmiths rettrækker kombineret med Eduard Rubins 7,5 mm patron og den senere så berømte række af Schmith-Rubin rifler havde set dagens lys.

En anden af Blaser R-93’s uomtvistelige fordele er den praktiske mulighed for kaliberskifte ved hurtig udskiftning af løbet. Denne nyttige detalje er efterhånden blevet almindelig tilgængelig i mange forskellige riffelfabrikater som for eksempel Sauer, Mauser, Merkel og vores egen Schultz & Larsen.

Men der er såmænd heller ikke noget særligt nyt i de udskiftelige piber. Denne praktiske detalje havde amerikaneren James H. Bullard indbygget i to af sine seks riffelmodeller fra 1884. Hans fabrik; The Bullard Repeating Arms Co. i Springfield, Massachusetts eksisterede desværre kun i nogle få år, så hans rifler er i dag relativ ukendte.

Homogene riffelkugler

Efter opfindelsen af det røgsvage krudt, der tillod en kraftig forøgelse af kuglernes mundingshastighed, var anvendelse af rene blykugler ikke længere praktisk grundet kraftige bly aflejringer i riffelgangene.

Problemet blev generelt løst ved at indkapsle blyet i et kappemateriale af en kobber/tin, kobber/nikkel eller kobber/zink legering. Og de sidste 125 år har dette været stort set den eneste løsning. To eftertragtede, moderne mål; effektivitet og miljøbevidsthed har dog stået Fadder til en ”ny” type riffelkugler, der går under fællesbetegnelsen “homogene”.

Disse kugler er blyfri og har hverken kappe eller kerne, men er fremstillet af et solidt stykke metal, for det meste en bronze-legering. En af de bedst kendte her i Danmark er Lapua’s Naturalis og adskillige andre firmaer som for eksempel RWS, Barnes, Nosler og Winchester har også lanceret deres egne homogene kugler.

Man må nok forvente, at denne type kugler langsomt vil overtage markedet, efterhånden som miljøkravene strammes rundt omkring i verden og bly forbydes, som det allerede er sket i Californien og nogle tyske delstater.

Men den homogene kugle er bestemt ikke en nyere opfindelse, tvært imod. Da Frankrig i 1886 udviklede verdens første røgfri enhedspatron  – 8x50Rmm Lebel –  brugte de en 15 grams kugle med kobber-nikkel (cupro-nickel) kappe og blykerne. I 1898 skiftede de over til en 12,8 grams kugle (Balle D) fremstillet af en 90/10 % kobber/zink legering; altså en ægte homogen kugle af samme legering, som mange af de nye produkter der kommer på markedet i disse år.

Sigtekikkerter

Indtil efter anden verdenskrig foregik riffeljagt i Danmark næsten udelukkende ved hjælp af de faste sigtemidler, enten korn og kærv eller et dioptersigte.

Sigtekikkerter var stort set ukendte og det var først op i halvtredserne at danske jægere for alvor begyndte, at sætte kikkerter på deres rifler.

Især prisvenlige amerikanske sigtekikkerter som Weavers K4 var populære, men også noget dyrere europæiske firmaer, som det nu ukendte B. Nickel solgte godt.

I de senere år har den øgede velstand bragt mærker som Zeiss, Swarovski, Leupold og Kahles m.fl. op i toppen af salgskurven. Men sigtekikkerter til rifler er faktisk ældre end røgsvagt krudt og de første rifler med Mausertype repeterlåse.

Her i Europa betragter vi normalt August Fiedlers patent fra 1880 som værende den første sigtekikkert. Ikke desto mindre konstruerede amerikaneren William Malcolm allerede i 1855 en sigtekikkert og grundlagde samme år sit firma i Syracuse, New York.

Hans sigtekikkerter blev monteret på forladerifler under den amerikanske borgerkrig, hvor det nok mest berømte tilfælde, var nedskydningen af Nordstats-generalen John Segdwick på en afstand af godt 450 meter.

Nordstaterne anvendte rifler af mærket Sharps hvilket resulterede i dannelsen af ordet “Sharp-shooter” – skarpskytte.