Bør britiske brugshunde fortsat kunne trænes med el-halsbånd, når der tages hensyn til dyrevelfærd? Nej mener britiske myndigheder, som indfører forbund. Den internationale jagtorganisation FACE mener det modsatte

Af Redaktionen

Den europæiske sammenslutning for jagt og naturbevarelse FACE skriver i pressemeddelse, at de er meget skuffet over en afgørelsen truffet af Department of Environment, Food and Rural Affairs (DEFRA) der vi forbyde brugen af ​​elektroniske halsbånd til træning af brugshunde i England.

Ifølge FACEs generalsekretær, Ludwig Willnegger er afgørelsen meget uheldig:

– FACE beklager denne beslutning, der er baseret på pres fra magtfulde dyrevelfærdsorganisationer, der foretrækker at fokusere på den offentlige mening i stedet for dokumentation og fakta.

Derfor opfordrer FACE indtrængende DEFRA til at genoverveje sin holdning baseret på den eksisterende videnskab.

Når generalsekretæren fra FACE mener, at afgørelsen er truffet på et populistisk grundlag, hænger det sammen med, at svarene på den offentlige høring faldt ud til fordel for et forbud.

Modstanden mod brug af el-halsbånd vejede nemlig tungest, da 64% af de i alt 7.300 høringssvar viste sig at være  i mod brug af el-halsbånd.

El-halsbånd og dyrevelfærd

Når nogle hundetrænere sværger til brug af de elektroniske halsbånd under oplæring af brugshunde begrundes det med, at man dermed har mulighed for at håndtere visse uheldige vaner før de eskalerer og bliver til mere alvorlige problemer, der kan være så meget sværere at rette senere.

Brug af el-halsbånd er ikke tilladt i Danmark og billedet her er optaget under en jagt på agerhøns i Sydamerika. Nu vil også England helt forbyde brug af el- halsbånd, der f.eks. anvendes, når hundene skal lære, at de ikke må jage husdyr og hårvildt.

 

Et forbud vil ifølge FACE betyde, at visse brugshunde og herunder jagthunde ikke kan udføre deres  arbejde tilstrækkelig effektivt, hvilket organisationen understreger kan være farligt for offentligheden og for miljøet.

FACE mener desuden, at mild brug af el-halsbånd kan føre til en mere hensigtsmæssig adfærd hos brugshundene, som vil føre til et bedre liv for de hunde, der er rettet til.

FACE erkender dog, at elektriske halsbånd kan misbruges og derfor oplyses det, at FACE arbejder sammen med Electronic Collar Manufacturers Association (ECMA), hvis produkter ifølge jagtorganisationen opfylder de nyeste tekniske krav, som muliggør træning med el-halsbånd samtidig med, at man tager hensyn til hundenes velfærd under træningen.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »