Svampeplukker fik sig en ganske overraskende og måske ligefrem livsfarlig oplevelse ved mødet med en aggresiv råbuk

Af Redaktionen

Forkerte sted, det forkerte tidspunkt. Det må være den umiddelbare forklaring på at svampesamleren i dette videoindslag angribes af en vred råbuk.

Råbukken er sommerød og måske forstyrret af brunst, som er på sit højeste i juli, august. Og netop august regnes ofte som begyndelsen på svampesæsonen, selv om der kan indsamles svampe hele året.

Historien melder ikke noget om, hvad der skete med den uheldige svampesamler, men sammenstødet med råbukkens mere eller mindre spidse kampvåben kan være fatalt for ikke mindst synet. Er man meget uheldig kan bukkens fremstød måske ligefrem være livsfarlig.

Det er set før, at fotografer og jægere, der ligger gemt på skovbunden, mødes af angribende rådyr.

Typisk er det hundyr, der antager personen for at være en ræv eller et andet mindre rovdyr, som kan udgøre en trussel for unge og trykkende lam i nærheden.

Ligeledes er det et kendt fænomen, at råbukke vokset op i fangeskab kan udvikle territoriehævdende og aggressiv adfærd, da de er præget på mennesker og antager dem for at være konkurrenter …

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »