Hvis du overvejer at investere i monteria, den spanske drivjagt på kronvildt og vildsvin, bør du være opmærksom på, at gennemsnitsudbyttet er 1,5 stykker hjortevildt pr. jæger

Af Henning Kørvel

Den finansielle krise, der ramte verdenssamfundet i starten af september 2008, slog i vores verdensdel ekstra hårdt til i Spanien. Et tal på cirka fem millioner arbejdsløse og en endeløs stribe af virksomheds- og butikslukninger sendte landet til tælling. Til trods for, at der i Spanien findes mange velhavende mennesker, så gik jagtsektoren ikke ram forbi.

Jagtudlejere har således ofte manglet klienter siden 2008, og en endeløs række af monterias – drivjagt på kronvildt og vildsvin – blev aflyst på grund af for ringe tilslutning. I andre tilfælde blev drivjagter afviklet med færre skytter end ellers, idet argumentet har været, at en mindre omsætning frem for ingen trods alt var at foretrække.

Monteria er farverig, men gambling

Ovenstående er en væsentlig del af forklaringen på, at monteria, der slet og ret betyder bjergjagt, atter er kommet på dagsordenen i Danmark, siden den første gang blev introduceret herhjemme i 1980.

Der er da heller ikke tvivl om, at salgsfremstød, illustreret med fotos af mega-udbytte af kronhjorte og vildsvin, kan få nogle danske riffeljægere til at tænde på monteria, fordi den i sin karakter afviger fra al anden drivjagt, vi kender – elsket af nogle og hadet af andre.

For danske jægere, der nærer et inderligt ønske om at opleve en jagtform, der helt er sin egen, lever monteria til fulde op til dette.

Monteria findes i flere udgaver, men grundlæggende kræver jagtformen, i lighed med al anden jagt på klovbærende vildt i landet, et areal på minimum 500 hektar, og som en hovedregel er det kun tilladt at afvikle én monteria på et areal pr. år. Selv om der flere steder findes både dåvildt og muflon, så er kronvildt og vildsvin de to væsentligste arter klovbærende vildt, der jages på monteria – for kronvildts vedkommende dog normalt kun hjorte fra seksender og op.

På nogle arealer med for stor andel af kronhinder, kan disse også være jagtbare på monteria, hvilket i så fald beror på en dispensation fra landets skov- og naturstyrelse, eftersom hundyr i landets bestande af hjortevildt er fredet.

Ikke trofæjagt

Normale monterias er ikke trofæjagt. Hovedparten af de kronhjorte, der bliver nedlagt, er unge seks- og otteendere, der kan have en vis lighed med hovedprydelser fra skotske højlandshjorte.

Jægere, der ønsker at nedlægge en kronhjort med et stor gevir, vil derfor have større mulighed for at få ønsket opfyldt på pyrsch/anstandsjagt i f.eks. Polen end på monteria. Og nu, vi er ved de ”prangende” fotos, monteria bliver markedsført ved hjælp af, så er det værd at tage i betragtning, at på ”normale” monterias med 40-50 skytter, nedlægges i gennemsnit 1,5 stykker kronvildt pr. jæger. Hertil kommer så vildsvin. Men på monterias på arealer med en tæt kronvildtbestand, er det normalt, at hundene på drevet – podencos og mastine espanol – fokuserer på kronvildtet og derfor ikke altid får sat vildsvin ud fra det tætte buskads, de gerne skjuler sig i om dagen.

Monteria er farverig, men gambling

Det er primært kronvildt, som nedlægges.

Mange spanske jægere bruger udtrykket casino om monteria, fordi deltagelsen er ren gambling. Selv om gennemsnitsudbyttet ligger på 1,5 stk. hjortevildt pr. deltager, så er dette en teoretisk størrelsesorden, for i den praktiske verden vil resultatet ofte være det, at mens nogle skyder en-to kronhjorte, så sprænger andre gennemsnittet ved at skyde fem-seks stykker med den sikre konsekvens, at andre igen så overhovedet ikke får affyret et eneste skud. Jeg har selv prøvet dette flere gange på de noget over 50 monterias, jeg har deltaget i gennem 30 år.

De eksklusive monterias

På eksklusive monterias kan der derimod skydes store hjorte. Men prisen er noget højere og antallet af skytter ligger gerne på 20-25. Normalt er også, at der på monterias af denne kaliber er en limit på tre-fire hjorte pr. deltager. Flere spanske revirer gør det kun i eksklusive monterias og henter normalt en stor del af klienterne i USA, Frankrig, Tyskland og Italien.

Til trods for den højere pris er det ofte lettere at afsætte pladserne på disse end normale monterias, fordi trofækvaliteten er højere, og der er større sandsynlighed, at den enkelte jagtdeltager får valuta for pengene end på gennemsnits-monterias.

På begge typer monterias, men i højere grad på gennemsnitstypen, beror jagtheldet i høj grad – foruden på skydekonditionen – på den enkelte post

Som på al anden drivjagt er posterne på en monteria ikke lige gode. Normalt er poster i midten – traviesa – bedst, fordi der drives på begge sider, og vildtet ligeså godt kan komme fra højre som venstre.

Anderledes forholder det sig med posterne i cirklen, der ringer arealet, fordi de kun vil have drev foran sig. Skytterne, der ringer arealet, er til gengæld altid de første, der bliver kørt ud og sat af umiddelbart efter lodtrækningen om posterne, som altid indledes klokken 9.00. Da der må afgives skud, når skytten er sat af på post, så kan dette ofte kompensere for den mindre gode post, idet afsætningen af skytter altid giver uro, der trykker vildt frem.

Skytterne i midten er de sidste, der sættes af. Også det kan trykke vildt frem, og der skydes typisk en hel del stykker vildt, før drevet går i gang fra forskellige udgangspunkter klokken 12.00 med op til 25 hunde pr. kobbel.

Totalt set bruges 150-200 hunde á kobler på omkring 25, og når drevet er forbi mellem klokken 15.00 og 15.30, så er det karakteristisk, at man hører hundeførerne kalde på deres hunde ved at blæse i en konkylie, som spidsen er skåret af, så der kan blæses luft ind i det spektakulære instrument, hvis klang er dyb.

Monteria er farverig, men gambling

Der bydes på stående spisning, mens det nedlagte vildt bringes ind.

I modsætning til tidligere er det i dag ikke tilladt at skære hovederne af hjorte ude i felten og gemme dem af vejen i bilens bagagerum.

Af kontrolhensyn skal hjorte i dag bringes hele ind til samlingspunktet, hvor der bydes på stående spisning, mens det nedlagte vildt bringes ind fra alle dele af reviret, og myndighederne kan udføre deres kontrol og vildsvin bliver testet for trikiner.

Udover at være farverigt giver skuet af vildt, der er dårligt skudt, ofte i en sådan grad, at dele af det er kassabelt, stof til eftertanke og efterlader ingen tvivl om vigtigheden af, at skydekonditionen skal være på toppen, hvis man agter sig til Spanien (eller Portugal) for at opleve monteria.

Der skal ofte handles hurtigt, og våbnet skal være egnet til jagtformen. Spanierne foretrækker en halvautomatisk riffel. FN Browning hitter, og .300 Winchester Magnum er et udbredt kaliber.

I Spanien må en halvautomatisk riffel maksimum rumme tre patroner. Men udbredt til jagtformen er også dobbeltriffel i forskellige kalibre, hvoraf 9,3×74 tidligere hittede.

Hvis du efter læsning af ovenstående stadig tænder på monteria, så skal det herfra ikke skorte på ønsket om knæk og bræk!

Del gerne artiklen hvor du ønsker...