Har man ferske fasaner eller nogle stykker liggende i fryseren, så er her et godt alternativ til de traditionelle grydestegte fasaner

Af Redaktionen

Du skal bruge

  • 2 fasaner
  • 4-5 gulerødder
  • 200 g svampe skåret i grove stykker
  • 1 løg eller 2 forårsløg
  • 1½ dl portvin
  • ¾ liter piskefløde
  • Salt og peber
  • Olivenolie til stegning

Sådan gør du

Skær bryst og lår af fasanerne med en skarp kniv og skær dem i passende ragout-stykker.

Anvend kun overlåret – i underlåret sidder 9 strenge som er seje. Gem evt. underlåret i fryseren til en god gang fjerkræsuppe på et senere tidspunkt.

Brun fasanstykkerne i olie og krydr med salt og peber.

Tilsæt løg og gulerødder og rist et par minutter.

Hæld portvin ved og lad det koge af nogle minutter.

Dernæst tilsættes svampe og fløde og retten småkoger i omkring 30 minutter. Smages til med salt og peber.  Serveres med f.eks. aspargeskartofler. Alternativt et godt brød som tilbehør.

Kom eventuelt en håndfuld frisk purløg eller persille over retten lige inden den serveres.

Kilde: Naturstyrelsen