Faunapassager, som er bygget ved vejnettet, anvendes i stigende grad af råvildt, ræve og andet vildt. Det viser ny undersøgelse fra DCE

Af MICHAEL STRANGHOLT, DCE

Dyrene har efterhånden vænnet sig til faunapassagerne, viser optagelser med vildtkameraer.

Nu har et studie med brug af vildtkameraer vist, at de vilde pattedyr har lært at anvende de passager, som er blevet anlagt, når der er bygget nye trafikanlæg. Studiet er beskrevet i en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø ved Aarhus Universitet.

Siden 1990’erne er der i forbindelse med udbygningen af vejnettet blevet bygget en række såkaldte faunapassager. Det er typisk tunneller men der anlægges også specielle overføringer, hvor vilde dyr kan passere veje og jernbaner i deres søgen efter føde og spredning.

Forskerne fra DCE har undersøgt store og mellemstore pattedyrs brug af syv udvalgte større faunapassager på de vendsysselske motorveje i 2017-2018 for at følge udviklingen i pattedyrenes brug af faunapassagerne. Det er sket ved at montere vildtkameraer, der aktiveres ved bevægelse, samt at lægge sand ud faunapassagerne, så man har kunnet registrer dyrenes spor i hver ende af passagen.

“På overføringen ved Jyske Ås var der en høj aktivitet (antal passager per døgn) af dådyr. Ellers blev dådyr og krondyr kun registreret sporadisk på enkelte andre faunapassager.” DCE

Hvem bruger passagerne?

Formålet med den nye undersøgelse har været at dokumentere hvilke arter, der bruger faunapassagerne i dag og sammenhængen med sammensætningen af det omkringliggende landskab og at undersøge udviklingen i de forskellige dyrs brug af faunapassagerne siden 2005-2006. Forskerne har desuden villet sammenligne forskellige registreringsmetoder, nemlig sporbaner i sandbede og vildtkameraer.

Pattedyrs brug af 11 faunapassager på motorveje i Vendsyssel blev første gang undersøgt i 2005-2006. I de forløbne år er vegetationen på og omkring faunapassagerne vokset til. Siden de første undersøgelser er teknologien med vildtkameraer blevet forfinet og er kommet ned i en pris, så kameraerne har kunnet indgå i de nye undersøgelser.

De store og mellemstore pattedyrs brug af faunapassagerne blev registreret med sandbede, hvor antallet af sporbaner blev opgjort i fire døgn hver måned, og med vildtkameraer på alle døgn hver måned fra september 2017 til august 2018.

Alle de store og mellemstore pattedyrarter, der forekommer i Vendsyssel, blev registreret på faunapassagerne med vildtkameraerne i 2017-2018. De almindeligste arter var rådyr, ræv og husmår. På overføringen ved Jyske Ås var der en høj aktivitet (antal passager per døgn) af dådyr. Ellers blev dådyr og krondyr kun registreret sporadisk på enkelte andre faunapassager.

Ræveaktiviteten var ifølge rapporten højest ved Sulbæk og Jyske Ås og lavest ved Ryå. Grævling blev registreret på alle faunapassagerne, men aktiviteten var især høj ved Lindholm Å. Odder blev registreret i alle underføringerne, men mest regelmæssigt ved de våde faunapassager. Hare blev overvejende registreret ved Ryå og Sæby Å, og meget fåtalligt ved de tørre underføringer.

De landskabstyper, der ifølge rapporten bedst forklarer variationen af store og mellemstore pattedyrarter brug af faunapassagerne, er arealet af og afstand til skov og marker samt landskabets heterogenitet. Et højt skovdække tæt på faunapassagerne gav høj aktivitet af hjorte og ræv.

Læs hele rapporten: “PATTEDYRS BRUG AF STØRRE FAUNAPASSAGER I VENDSYSSEL”

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »