En ny gratis app fra Geoinfo kan hurtigt fortælle dig ejer- og kontaktoplysninger på en matrikel, når du færdes i naturen

Af Redaktionen

Den nye App hjælper dig med hurtigt at finde frem til ejeren af en matrikel eller jordlod, hvis du har brug for at kontakte ejeren.

Med den gratis app ”Find Ejeren” finder du nemlig med få klik telefonnumre og adresser på ejere af matrikler og jordlodder i Danmark.

Jægere, spejdere, lystfiskere, ornitologer, botanikere og folk med naturfredningsinteresser er meget opmærksomme på forhold og ændringer i naturen.

Ofte vil involvering af ejeren være en stor fordel, f.eks. ved fund af sjældne fugle eller planter, hvis åbrinken kan styrte sammen, og for jægerne, når vildtet falder på ”den forkerte” side af skellet, og dermed ”skifter ejer”.

Appen er udarbejdet af Geoinfo, med bidrag af hundeførere i Schweiss-registret og Naturstyrelsen.

Læs mere om appen eller download den direkte på din smartphone eller tablet under “Find Ejeren”: https://okt.to/qRzjr9

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »