“DNA kan ikke anvendes til at afgøre, om ulven er ægte eller ej”. Sådan lyder det fra finske Eirik Granqvist, som hævder, at “DNA-boblen er ved at briste” …
Af Redaktionen
“Undskyld mit sene svar, men jeg har opholdt mig i Shanghai, hvor jeg har oplevet den ære at blive udnævnt til professor”.
Sådan indleder Eirik Granqvist sin skrivelse til Netnatur.dk, som d. 16. oktober 2015 kontaktede den finske professor
Baggrunden for vores henvendelse var Granqvists udtalelser til et svensk medie. Her hævdede han nemlig, at den danske fotofældeulv var at betragte som en hybrid – altså en blanding mellem hund og ulv.
LÆS MERE: FINSK PROFESSOR: DANSK FOTOULV ER EN HYBRID
Udtalelserne satte sindene i kog og flere gav udtryk for, at den finske professor var mere debattør end professor.
LÆS MERE: KRITIK AF HYBRID-TEORI
– Da jeg bliver opfattet som en kontroversiel person, af dem, der ikke kender mig nærmere, har jeg vedlagt mit CV, skriver Eirik Granqvist, som har erfaret, at bølgerne gik højt i Danmark, umiddelbart efter hans udtalelser om den danske fotofældeulv.
Debatten ebbede dog ud, da en dansk ulvekyndig oplyste, at hun havde sendt billeder af fangeskabsulve til artsbedømmelse hos den finske professor. Ulve som hun var overbevist om var ægte uden indblanding af hund.
Alligevel fik hun det overraskende svar, at der vurderet ud fra billederne, var iblandet hundeblod i ulvene.
LÆS MERE: FINSK ULVEEKSPERT LOKKET I EN FÆLDE
I sit brev til Netnatur.dk medgiver Eirik Granqvist, at de fleste ulve i forskellige zoologiske haver sandsynligvis er at betragte som ægte ulve.
“Men desværre er der er der nu også en masse “uægte ulve” da mange zoo-ulve er iblandet husky blod” hævder han
LÆS MERE: Dansk DNA-forsker afviser finske hybridteorier
– DNA er et fantastisk værktøj, når det drejer sig om at bestemme individers forhold til hinanden. Men man kan ikke bruge DNA til at afgøre, om ulven er ægte eller. Og slet ikke når en stor del af sammenligningsprøverne, der er til rådighed, stammer fra hybrider”, lyder det fra professoren, som fortsætter:
“Identificeringen via DNA-analyser vanskeliggøres af, at hunde og ulve er underarter af samme art”
“Det største problem er dog, at DNA-sammenligningsmaterialet nedstammer fra hybrider og det meste DNA-materiale stammer fra dyr, som ingen endnu har set!
Den finske ulveekspert, der har arbejdet på diverse zoologiske museer som konservator i mange år, mener det er vigtigt, at man ser nøje på de ulve, der findes i europæisk natur. De skal ligne ulve og man kan ikke alene læne sig op af DNA analyser, mener han.
“For nylig blev en ulv skudt i Finland. “Ulven” havde aftegninger som vesten sibiriske Laika og dyret havde desuden “krullhår”!
Blodet fra “ulven” blev sendt anonymt til DNA analyse – dog uden at angive donors oprindelser. Materialet blev vurderet af en “specialist” og svaret kom i dag d. 4. november 2015.
“Helt klart en ulv.” lød det ifølge Granqvist fra den finske DNA-ekspert. Dette mener den finske professor bekræfter, at den europæiske ulvebestand er påvirket af hundeblod.
Et synspunkt, der har delt vandene. Både i Danmark, men også i nabolandende mod nord.
Men hybrid-debatten er ikke længere så tabuiseret, som den har været, mener den finske professor, der fornemmer, at hans hybrid-teorier ikke længere kan ignoreres.
“DNA-boblen er ved at briste”, lyder det afslutningsvis fra Eirik Granqvist.