Squawfish eller lakseæg i netposer skal der til, hvis man vil forføre den hvide stør – Nordamerikas største og stærkeste ferskvandsfisk. Læs artikel i Jagtbogen – Verden Rundt

Af Netnaturshop.dk

– Stedet her har ofte været god for en stor stør, forsikrede vores guide, idet han kastede et blybelastet agn ud bag den opankrede jetboat.

Et minut senere tog endnu et tungt blylod vandspejlet, og da de to kraftige ”stør”stænger var placeret i stangholderne, startede næste kapitel i dagens fiskeri: Ventetiden.

Såfremt de traditionelle, konserverede lakseæg i netstrømper ikke virkede, havde vi garderet os med de sidste dages storfanger; en friskfanget såkaldt squawfish på omkring 20 centimeter.

Begge agntyper lå nu med få meters mellemrum og sendte velduftede fært ud langs bunden af Fraser Rivers uklare vand.

– En stør kan stå længe over agnen, før den beslutter sig. Måske napper den blot lidt i maddingen. Og da er det en fornemmelsessag, hvornår tilslaget skal falde. Skal man vente på det rigtige hug, der bøjer stangen mod vandspejlet eller skal man slå til, første gang man tror på, at fisken har fat i agnen? Ja, det er op til jer at beslutte, forklarede Fred og fortsatte:

– Men når stangen krummer sig sammen, og I med sikkerhed kan se, at en stor fisk har fat i agnen, skal I slå kontra øjeblikkeligt. Ellers mister I den, grinede han, hvis instrukser var nøjagtigt, som de havde været de foregående dage, vi havde været gæster på hans båd.

Når han alligevel valgte at repetere den simple strategi, skyldtes det vejret.
Det blæste nemlig mere end, hvad godt var for fiskeriet.

Lumske og druknede træstammer flød i overfladen, mens rodløse vandplanter drev rundt i vandmasserne under os.

Planter greb fat i linen og fik stangspidsen – vores bidindikator – til at vippe forførende. Alene på bevægelsen i stangspidsen skulle vi med nogenlunde sikkerhed kunne fastslå, om det var drivende plantedele, mindre fisk eller en flere fod lang stør, der var trak i linen.

Artiklen fortsætter i
Jagtbogen – Verden Rundt

KLIK og bestil her

Verden Rundt er på 256 sider og indeholder: 

Kudu i Sydafrika

Bison i South Dakota

Muntjack i England

Sortbjørn på Vancouver

Vildsvin i New Zealand

Stør i Canada

Tahr i New Zealand

Kongelaks

Brown Trout

Eland i Sydafrika 

Pukkellaks

Svensk Efterårsferie

Gemse i New Zealand

Vildfår i i New Zealand

Possum i New Zealand 

Afrikansk antilope

Duejagt i England

Australien 

Dåhjort i England

KLIK og bestil her

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »