Visse flagermus-data skal rettes, da man har taget fejl af flere arter, oplyser Miljø og fødevareministeriet i netop udsendt pressemeddelse

Af NOVANA

Flagermus er fredede, og danske flagermus overvåges ekstensivt (p.t. med 6 års mellemrum) for at følge udviklingen i bestandene af danske flagermusearter. Dataindsamlingen bliver udført af en ekstern leverandør og fandt sidst sted i 2014 og 2015 og vil næste gang ske i perioden 2018-2021.

Ved den almindelige kvalitetskontrol af registreringerne, som varetages af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, er der fundet fejl i data fra 2014 for nogle flagermusarter.

Kendes på lyden

De forskellige arter af flagermus kan kendes på deres lyde. Den eksterne konsulent, der stod for flagermusovervågningen har fejlfortolket lydoptagelser for en del af de 14 flagermusarter, der indgår i registreringen og derfor er opgørelsen over forekomsten af arterne i 2014 ikke fuldt ud retvisende.

Miljøstyrelsen har derfor bedt DCE om at gennemgå data fra 2014 og korrigere de berørte artbestemmelser. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitetvil også gennemgå data fra 2015.

De konstaterede fejl har ikke aktuel betydning for forvaltningen af flagermus, men Miljøstyrelsen vil som følge af korrektionerne undersøge, om der er behov for supplerende undersøgelser af flagermusenes udbredelse, når der igen planmæssigt skal overvåges flagermus i perioden 2018-2021.

Resultaterne af kvalitetssikringen kan ses her