Du skal sætte op til 15.000 krydser, hvis du vil tælle flagspættens hak. Men hvorfor hakker spætten? Hvordan undgår den hjernerystelse? Og hvordan kan du lokke den fascinerende fugl ind i din have?

Af Rikke Andersen, dn.dk

Flagspætten er ikke en meget flittig gæst i de danske villahaver. Og det er en skam, for den hakkende fugl er med sin hvide, sorte og røde fjerdragt ikke blot en fryd for øret – men også for øjet.

Når spætten alligevel fra tid til anden søger væk fra skoven og vover sig ind på menneskets domæne, er det takket være udsigten til det skatkammer af insekter, som gemmer sig i havens udgåede træer. Og det er bl.a. her, at spætten bruger sit yndlingsredskab, næbbet.

Skifter sit næb 3 gange om året

Med 20 hak i sekundet pulveriserer næbbet det trøskede træ og blotlægger insekterne. Spættens flid koster dog ikke blot insekterne livet, men på årlig basis også tre spættenæb! De bliver simpelthen slidt – og vokser ud igen.

Slidtagen på næbbet skyldes kun til dels spættens søgen i havens tørre spisekamre. Næbbet skaffer også spætten en bolig. For i parringstiden hakker spætten træ ud til redehuler, som finder anvendelse, når lyden af hanspættens hakkende kurmageri tiltrækker yngleklare hunspætter.

Stødabsorberende mekanisme i hjerne

At flagspætten ikke får hjernerystelse af al den hakken, kan man undre sig over. Men det skyldes, at der i dens kranium findes en sirlig konstruktion, en stødabsorberende mekanisme, hvor hjernen er bundet op med elastiske bånd.

Men stødabsorbering eller ej – spætten går ikke af vejen for at få et gratis måltid serveret.

Så skulle du få lyst til at invitere den fascinerende fugl ind i din egen have her til vinter, er et foderbræt et godt bud på en indbydende spiseplads i de kolde måneder. Spætten er nemlig, som så mange andre fugle, meget glad for frø – og så får næbbet også en lille hvilepause.

 

%d bloggers like this: