Netop nu kan der ses småflokke af traner mange steder i landet. I stedet for som tidligere at flyve til Frankrig eller Spanien bliver et stigende antal traner i Nordvesteuropa året rundt, når vinteren er mild

Af Jan Skriver, dof.dk

Det milde, våde danske vinterlandskab med oversvømmede marker levner godt med fugls føde til tranen.

Hvorfor begive sig ud på en lang og farefuld rejse mod Spanien, når der er rigeligt at æde på stubmarker og oversvømmede arealer med kartofler og majs i Danmark?

Svaret er, at det er der ingen grund til, så derfor bliver danske traner i større og større stil på hjemmefronten og udnytter føderessourcerne i det milde, grønne vinterland.

Danske traner dropper i stigende grad trækket mod Frankrig og Spanien, der i årtier har været artens traditionelle vinterkvarterer.

Mange flokke af traner holder denne vinter til på en lang række lokaliteter i Jylland, men der er også vintertraner på Fyn, Sjælland og Bornholm.

Kongens Mose i Sønderjylland byder på hele 78 traner, som overnatter i samlet flok efter dagens ædetogter i det våde landskab.

I 2007 oplevede Danmark de første kendte overvintrende traner, da en lille flok holdt stand i området omkring Gårdbogård Sø mellem Frederikshavn og Skagen.

Siden da er antallet i milde vintre vokset, og et større og større antal lokaliteter byder nu på januartraner, som på milde dage trompeterer og varsler forår forude.

Tranen følger grågåsens eksempel

Der er næppe tvivl om, at vi i takt med klimaændringer i retning af et lunere vejr vil komme til at opleve flere og flere overvintrende traner, bare der er ligeså mildt som denne vinter. Også i Tyskland er der set et stigende antal vintertraner de senere år. I år er føden let tilgængelig for tranerne i Danmark, og så vælger flere at blive. Men får vi hårde vintre med sne og frost, må tranerne naturligvis genoptage deres træk mod syd, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

At der bliver set flere og flere vintertraner i Nordvesteuropa hænger også sammen med den kendsgerning, at bestanden er vokset markant de senere år. I Danmark yngler der nu rundt regnet 200 par, siger biologen.

Erfaringer fra de senere år i Nordvestjylland viser, at der skal en periode med hård frost eller udbredt sne til, før fuglene forlader deres jyske terræner. Hvis det vejrmæssige signal til afgang udebliver, ja, så bliver tranerne tæt på ynglepladserne.

Historien om tranen kan udvikle sig i stil med historien om grågåsen, der holder vinter længere og længere mod nord i stedet for at flyve til Spanien. Tænker man bare 30 år tilbage i tiden, var det meget sjældent at se grågæs om vinteren i Danmark. I dag er der titusinder af gæs i vinterlandet.

Bestanden går frem

Den europæiske bestand af traner blev i 1998 skønnet til at tælle 45.000 par. Siden er bestandene gået markant frem i antal. De fleste af verdens traner yngler mod øst i Rusland, og disse fugle holder vinter i Afrika.

De svenske traner, som udgør en bestand på cirka 12.500 par, flyver næsten alle via Danmark eller direkte over Østersøen på deres træk mod varme spanske egne. Under trækket benytter de blandt andet den tyske halvø Rügen ved Østersøen som mellemstation i oktober og november samt igen om foråret. Her kan man forestille sig, at flere og flere traner i stigende grad vil blive hængende vinteren over, hvis klimaet bliver endnu mildere.

Og de jyske traner nær Nordsøens milde kyst er i disse år som de første på vej til at justere deres trækvaner.

Her er traner set de sidste 30 dage:

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog, 21 24 22 75

FAKTA OM TRANEN
  • Overalt i Europa er tranen i fremgang.
  • I Tyskland har man i mange år målrettet beskyttet bestanden af traner, der nu tæller et par tusinde ynglepar.
  • Frankrig fik sit første par ynglende traner i 100 år i år 2000.
  • Også Holland og England er blevet tranelande.
  • Verdens samlede bestand af traner skønnes at være på rundt regnet 400.000 fugle.
  • Godt halvdelen af tranerne benytter sig af den vesteuropæiske trækrute til vinterkvarterer i Frankrig og Spanien.
  • Traner, der yngler i Finland og østpå i Rusland, holder vinter i Nordafrika og Etiopien
  • Bstanden af danske traner er formentlig i disse år oppe på et niveau, der omtrent svarer til bestandens størrelse for et par århundreder siden, nemlig rundt regnet 200 par.
  • Omkring 1850 blev tranen udryddet som ynglefugl i Danmark. Cirka 100 år senere vendte den så tilbage, og har nu for alvor bidt sig fast som en dansk fugl.
  • Uden for yngletiden lever tranerne langt hen ad vejen af levninger fra landbruget i form af spildkorn, kartofler og majs.
  • I yngletiden og delvist i resten af året består føden af smådyr, padder, småfisk og bær, som tranerne finder på klitheder, i moser og på sumpede enge.