banner_985x232_nyvraa
“Jagttidens længde er en simpel og ubureaukratisk størrelse, der er let at justere på, den er ens for alle, og den sikrer overlevelse af hjorte i alle aldersklasser”. Det skriver vildtbiolog i kritisk kommentar til de forslag, der er indgået fra hjortevildtgrupperne …

Af Egon Bennetsen, vildtbiolog og skovejer

Der er nu blevet fremsat forslag til kronvildtforvaltning fra hjortevildtgrupperne dækkende Jylland syd for Limfjorden.

Med min vildtbiologiske og jagtmæssige baggrund vil jeg fremhæve nogle iøjnefaldende kritikpunkter i de to forslag:

1. Alder

Man kalder 8– og 10– endere for mellemhjorte. Dette er faktuelt forkert. I henseende til livslængden på krondyr, kan de groft inddeles i kalve, 1 årige, 2-4 årige (unge hjorte), 5 – 8 årige (mellemaldrende hjorte), 9 – 12 årige (voksne hjorte), 13 og opefter (gamle hjorte).

2. Afskydning

Der ønskes generelt flere hjorte og især en større procentdel voksne og gamle hjorte. Jeg har i en tidligere artikel forklaret, hvorfor det er uheldigt at basere afskydningen på sprossetal. Lad mig gentage, at fredning af 8- og 10- endere ikke vil ændre antallet af hjorte i bestanden nævneværdigt endsige forøge mængden af gamle hjorte.

Grunden er den simple at 2 -3 årige 8- 10- endere normalt færdes i rudler hvori også indgår 3 årige og ældre hjorte. De fleste jægere, der har planlagt at skyde en hjort fra en sådan rudel, flytter så blot afskydningen over på den 3- 4 årige 12- 14- ender.

Resultatet er, at der spares en 2- års hjort og nedlægges en 4- års hjort. Altså det modsatte resultat af det ønskede.

Og det giver altså hverken flere hjorte eller flere gamle hjorte!

3. Jagttider

Jagttiden for hinder og kalve bør være 1/10 til 31/1. Et af forslagene foreslår at rykke jagttiden for hinder til 16/10, formentlig for at kalvene skal blive 14 dage ældre inden hinden skydes fra dem. Lad mig understrege, at hinden aldrig bør skydes fra kalven. Kalven er socialt afhængig af hinden frem til foråret. Skyd altid kalv før hind! Det gælder hele jagtsæsonen og jo flere kalve, der skydes i oktober, jo flere enlige hinder er der at nedlægge senere.

Jagttiden for hjorte bør selvsagt være væsentlig kortere end jagttiden på hinder, hvis man søger en bedre kønsfordeling med en bedre aldersstruktur.

Her er det væsentligt at skabe så stejl en alderspyramide som muligt. Dette gøres ved at begrænse afskydningen i aldersklassen fra især 4 år og opefter.

Her er brunstjagten helt ødelæggende. Det er ikke nødvendigvis let at nedlægge en ældre brunsthjort, men dog langt lettere end at nedlægge den senere, hvor man ikke har brølene at gå efter.

Som forholdene er nu, er det hjorte i alderen 4 – 8 år, der er pladshjorte og skydes. Det er en meget effektiv barriere for at få flere voksne hjorte. Se fotos.

Figur 1

Fig. 1. Ca. 7 år. Gevirvægt ca. 6-7 kg.

Fig 2

Fig. 2. Ca. 7 år. Gevirvægt ca. 7-8 kg.

Fig 3

Fig. 3. ca. 11 år. Gevirvægt ca. 10-11 kg.

Fig 4

Fig.4. Ca. 11 år. Gevirvægt ca. 9-10 kg.

Fig 5

Fig. 5. Ca. 13 år. Gevirvægt ca. 8-9 kg.

I dag er det altså mellemaldrende hjorte som på fig. 1 og 2, der skydes som de ældste pladshjorte, og dermed effektivt blokerer for udvikling til hjorte som på fig. 3-5. Alle fotos er fra nuværende brunst i fri vildtbane nord for Limfjorden.

4. Natjagt

At man i ramme alvor kan foreslå jagt en time før solopgang – hvor det er bælgravende mørk – går over min forstand. Det vil ramme jægerne som en boomerang. Det er umuligt at sikre ordentligt kuglefang, det er umuligt at vælge det rigtige dyr og se, om det står frit af andre, og det er svært at sætte kuglen nøjagtigt.

Så vil nogen hævde, at man selvfølgelig kun skal skyde, hvis nævnte forhold er i orden.

Men alle jægere er ikke engle, og så længe det forekommer, at “jægere” i fuldt dagslys skyder helt uansvarligt på flygtende rudler på alt for stor afstand, tør man slet ikke tænke på, hvad der lovligt kan ske i ly af nattemørket.

Kronvildtet er jo ekstremt dygtigt til at tilpasse sig, og hvor der skydes en time før solopgang, vil det hurtigt tilpasse adfærden hertil. Det betyder, at det så efterhånden bliver umuligt, at skyde kronvildt på anstand eller pürsch under betryggende lysforhold.

5. Sommerjagt

Det foreslås, at tillade jagt på smaldyr og spidshjorte i maj og juni måned. Det er et dyreetisk helt forkasteligt forslag for så vidt angår smaldyr. Ikke mange kan se om en enlig hind i maj måned er en smalhind eller en hind, der har en nysat kalv liggende i nærheden. Jeg har set i tusindvis af krondyr, men ville aldrig selv turde skyde hinder i sommertiden.

Fig 6

Fig. 6.

Fig. 6 viser hvor nemt man kan tage fejl så sent som d. 7/9. Umiddelbart ville man tro, at der er tale om en hind til venstre, dens kalv i midten og et smaldyr til højre. De øvrige fotos i serien viste imidlertid, at gammelhinden til venstre var uden kalv og at hinden til højre var mor til kalven i midten.

6. Arealkvoter

En hjortevildtgruppe foreslår arealbegrænsning m.h.t. afskydning af hjorte – oven i købet med nogle helt uforklarlige spring i de arealstørrelser, der kræves for at nedlægge en hjort.

At det også skal gælde for spidshjorte er jo helt håbløst. (Og hvordan harmonerer det med at skyde spidshjorte i maj og juni?)

Der vil næppe blive skudt en eneste spidshjort med det krav. Det vil yderligere bidrage til at alderspyramiden bliver flad med en meget bred basis og en lav top uden sikkerhed for en væsentlig større andel af voksne hjorte.

Der kan være en vis rimelighed i at forbyde hjortejagt på helt små arealer under 10 ha.

Men med forslag om arealbegrænsninger åbner man for et bureaukratisk helvede.

Kronvildt er jo ikke jævnt fordelt, men netop kendetegnet ved en udpræget klumpet fordeling.

Det vil da give anledning til berettiget utilfredshed, at den, der har skabt fine betingelser for kronvildt og har en stor bestand – måske oven i købet i et af kronvildtets kerneområder – må skyde 1 hjort på 74 ha. Det samme må den, der har 25 ha., hvor der kun kommer enkelte krondyr på strejf med års mellemrum.

Sammenfatning

Alle de forslag, der fastholder eller øger den jagtlige forstyrrelse af kronvildt – det være sig 5 mdr. jagttid, augustjagt, natjagt og sommerjagt, vil bevirke at dyrene bliver ekstremt sky og nataktive til skade både for dyrene selv, for jægerne og ikke mindst for naturelskere, der ikke kan opleve vildtet og navnlig det fantastiske sceneri, som kan opleves i brunsttiden.

Det virker helt paradoksalt, at man ikke i første omgang gør som nord for Limfjorden, hvor 3 mdr. jagttid uden for brunsttiden (1/11- 31/1) kombineret med frivillige kvoter, har sikret netop en stor andel af hjorte i bestanden, med den største andel af voksne og gamle hjorte i Jylland.

Jagttidens længde er en simpel og ubureaukratisk størrelse, der er let at justere på, den er ens for alle, og den sikrer overlevelse af hjorte i alle aldersklasser.

Er der herudover problemer med bestande, må det klares gennem rundhåndede dispensationer fra Naturstyrelsen.

Der er nu blevet fremsat forslag til kronvildtforvaltning fra hjortevildtgruppen region Sydjylland.

SE FORSLAGET HER

Foslaget fra Himmerland, Djursland, Vestjylland og Midtjylland er også tilgængeligt:

SE FORSLAGET HER