Myte bekræftet på video: Ringmærker bringer optagelse af flyvende sneppe med unge

Af Redaktionen

Jagtlitteraturen indeholder flere beretninger om skovsnepper, som er set flyvende med daggamle unger mellem benene. Men observationerne er ofte blevet mødt med skepsis – ikke mindst blandt fuglekyndige. Her betragtes det overvejende som lidt af en myte, at snepper skulle være i stand til flyvende at transportere deres unger fra sted til sted.

Denne skepsis kendetegner også de mange læsere, der følger Facebooksiden The Woodcock Network, som administreres af den britiske ringmærke Owen Williams, som stort set hvert år formår at kaste nyt lys over skovsneppens ofte noget hemmelighedsfulde liv.

LÆS også: RINGMÆRKERS ÆLDSTE SKOVSNEPPE

På ringmærkerens Facebookside forholder man sig tvivlende overfor fænomenet med snepper, der flytter deres uger ved at flyve dem til nye og måske mere sikre lokaliteter.

Den kendte ringmærker har notatet sig, at emnet ofte har været diskuteret, men også, at synspunktet er mødt af tvivlere, som mener, at fantasien sandsynligvis har spillet vidnerne et puds.

Men nu bringer Facebooksiden en video, som de mener vil overbevise de kritiske tvivlere.
– Denne video er optaget af en af vores skytter, som så en skovsneppe bære en unge. Det skrives i det delte opslag, der er ledsaget af video + foto, som ses herunder.

Filmklippet af skyttens filmsekvens underbygges med information om, at skytten havde bemærket en snepperede blot 60 meter fra det sted, hvor han filmede sneppen med ungen mellem benene.
Webmasteren af den populære hjemmeside om ringmærkning af skovsnepper udtrykker stor begejstring over filmklippet og skriver, at han nu endelig har set bevis for, hvad han altid har ønsket at se.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »