Hvis det står til DNH, skal der fremover være mindst 130 meter til naboskel, hvis man vil fodre hjortevildt. Desuden anbefales minimumsafstande mellem foderpladser og skydetårne.

Af Redaktionen

Så er måske snart tid til at finde afstandsmåleren frem, hvis man vil fodre hjortevildtet.

Fremover skal der ifølge et forslag fra Den Nationale Hjortevildtgruppe (DNH) være mindst 130 meter til naboskel, hvis man vil fodre med f.eks. korn og rodfrugter som roer og gulerødder etc.

Desuden skal der være mindst 130 meter mellem foderpladsen og de opstillede skydetårne og skydestiger.

Udover ovennævnte afstandsregler vil DNH også anbefale, at fodringe med kraftfoder forbydes.

Smuttede under debattens raderhøje

DNH’s forslag om fodring har ikke fået den store opmærksomhed, selv om det ikke er debat om fremtidens hjortevildtforvaltning, det har skortet på siden sommeren 2015, hvor Netnatur.dk første gang skrev om Den Nationale Hjortevildtgruppes arbejde.

Læs også: AREALBEGRÆNSNINGER PÅ VEJ NY HJORTEVIDLTFORVALTNING

Ikke mindst på de sociale medier, er forslaget blev diskuteret intenst. Forslaget blev da også senere forkastet, og medio december 2015 præsenterede DNH et nyt forslag.

Også dette forslag blev omtalt massivt her på sitet og på de sociale medier ikke mindst. Men til trods for overvejende meget kritiske anmærkninger, blev forslaget vedtaget af DNH og sendt til Vildtforvaltningsrådet d. 15. marts 2016

Se også:

Hjorteplan godkendt

DNHs tanker om fodring gik dog under debattens raderhøjde, selv om det ikke var helt ukendt, at DNH også havde fokus på emnet fodring. Men for de fleste af de jægere, som har fulgt debatten om fremtidens forvaltning af hjortevildt, kom det alligevel som en overraskelse, at fodringsforslaget smuttede med i DNH’s indstilling uden egentlig debat og væsentlig opmærksomhed.

Især da også denne del af indstillingen vil gribe ind i mange såvel store som mindre jagtarealers nuværende forvaltning.

Se også:

DNH’s anbefalinger sort på hvidt

Hvorvidt Vildtforvaltningsrådet vælger at følge indstillingen, er naturligvis ikke afklaret.

Men eftersom de mest hjortevildtinteresserede af de organisationer, som allerede sidder i Vildtforvaltningsrådet,  har sæde i Den Nationale Hjortevildtgruppe, vil forslaget næppe udløse de helt store sværdslag i Miljø- og Fødevareministerens rådgivende råd.

Forslaget er da også allerede vedtaget af alle de organisationer, som sidder i hjortevildtgruppen herunder Danmarks Jægerforbund, som dog har udtrykt bekymring i forhold til planens juridiske og biologiske forudsætninger.

Se også:

DJ formand irettesættes af formand for Danmarks Jægerforbund

og

Den Nationale Hjortevildtgruppe skyder ved siden af målet

Herunder bringes DNH’s anbefalinger vedr. fodring af hjortevildt. Bemærk at der skelnes mellem fodermarker og udlagt foder. Bemærk også at forslagene er delt i lovgivningsmæssige forslag såvel som forslag, der er kategoriseret som “etiske krav”.

 

Anbefaling fra Den Nationale Hjortevildtgruppe.

Fodring af hjortevildt.

 

Hovedformål:

For at undgå skader på afgrøder i mark og skov.

For at opretholde den naturlige bestand i vintertiden.

 

Fodringsmetoder:

Fodermarker.

Udbragt foder.

 

Lovmæssige krav:

Ud- og indfodring til jagt er allerede i dag forbudt.

Udbragt foder mindre end 130 m fra naboskel forbydes.

Udbragt foder mindre end 130 m fra skydetårn/-stige forbydes.

Fodring med kraftfoder forbydes.

 

Etiske krav:

Fodermarker bør foretrækkes, hvor det er muligt.

Fodring med wraphø foretrækkes fremfor rodfrugter og korn.

Fodres med korn bør det være hele kerner (ikke valsede).

Langsom tilvænning ved fodring med rodfrugter og korn.

Fodring sammenhængende fra løvfald til løvspring, hvis der fodres.

Fodring bør ikke opretholde en unaturlig stor bestand.

 

DNH. Marts 2016.

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »