Vildtforvaltningsrådet sætter fokus på det danske råvildt og vil samle information, som skal vurdere behov for nye forvaltningstiltag

Hos DCE skal Miljøstyrelsen for Den nationale Hjortevildtgruppe rekvirere information om den danske råvildtbestands stagnation (sundhed), alderssammensætning, kønsfordeling, råvildtets historik i Danmark og råvildtforvaltning i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Informationen skal herefter danne grundlag for en drøftelse i hjortevildtgruppen og Vildtforvaltningsrådet, der på denne baggrund vil beslutte, om der er behov for forvaltningstiltag.

Tekst og foto: Henning Kørvel

Den danske råvildtbestands stagnation (sundhed), alderssammensætning, kønsfordeling, råvildtets historik i Danmark og råvildtforvaltning i de lande, som vi normalt sammenligner os med.

Det er de forhold, som Vildtforvaltningsrådets formand, Jan Eriksen på rådets møde 10. juni informerede om, at han har anmodet Den nationale Hjortevildtgruppe (NHG) om at belyse.

Og det sker i praksis ved, at Miljøstyrelsen på vegne af NHG bestiller den ønskede information hos DCE.

Når materialet er tilvejebragt, skal det først drøftes i NHG og derefter i Vildtforvaltningsrådet, og sidstnævnte tager på baggrund heraf stilling til, om der er behov for forvaltningstiltag.

Siden 2009-2010, hvor den danske råvildtbestand toppede, og der blev nedlagt 133.000 stykker råvildt, er udbyttet gået 34% tilbage, og i 2020-2021 blev der nedlagt 89.000 stykker, svarende til cirka 1.000 flere end i den foregående sæson.

Evident er det, at der i Danmark skydes for få lam og råer med den følgevirkning, at der i mange bestande er en stor andel af gamle råer.

Historikken involveres, fordi man blandt andet ønsker baggrunden for den nuværende jagttid for bukke fra 16. maj til 15. juli belyst.

Bukke i Danmark har seks måneders jagttid, fordi de udover i foråret har jagttid igen fra 1. oktober til 31. januar, hvor fem måneders jagttid ellers er maksimum for jagt i EU.

Fordi presset er stort på bukkejagt, skydes der mange bukke (53% i 2019-2020), og antallet kan synes at være for højt, men er det måske ikke, fordi vi ikke kender bestandens eksakte størrelse, og det skal tages i betragtning, at en buk beslår tre-fire råer, og der i en råvildtbestand således er behov for 25% bukke.

Jagtrykket på bukke udgjorde i 2019-2020 53%. DCE’s analyse af kønsfordelingen og alderssammensætningen i danske råvildtbestande vil formentlig vise, om der er behov for forvaltningstiltag.

Citizen science et godt redskab

Henrik Bertelsen, Landbrug & Fødevarer spurgte, om det er undersøgt, om der opleves lignende bestandsudvikling i råvildtbestanden i andre lande?

Claus Lind Christensen, Danmarks Jægerforbund, nævnte, at det er vigtigt at tale om råvildt som helhed og ikke kun bukkejagt, således at drøftelserne i fremtiden kommer til at fokusere på råvildt som helhed.

Peter A. Busck, Dansk Skovforening, opfordrede DCE til at benytte sig af ”citizen science”, så man kan udvide datagrundlaget, hvis råvildt skal undersøges med hjælp fra lokale folk, og ikke mindst de professionelle jagtvæsener.

Birgitte Heje Larsen, Dyrenes Beskyttelse, bemærkede, at det danske veterinærvæsen er skåret en del tilbage. Det er vigtigt, at så lille et arbejdsområde som sygdomme og forurening i faunaen (vildtsundhed) ikke er opsplittet.

Al ekspertise bør være samlet på et sted. Faldvildtundersøgelsen bør være placeret hos dem, der har de anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme. Det, at de anmeldelsespligtige sygdomme er placeret et sted på (KU Sund), og de øvrige sygdomme hos vildt er placeret andre steder, udgør i sig selv en faglig svækkelse.

Aksel Bo Madsen, DCE, bekræftede, at citizen science kan være et godt redskab.

Angående bestandens udvikling i nabolandene orienterede han om, at i Sverige og Norge er der tale om en stabil udvikling i vildtudbytte, og i Tyskland er der i de seneste år set en positiv udvikling. Tyskerne skyder nu over en million stykker råvildt årligt.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »