– Jægernes Naturfond gør nar af de, der har støttet den, når der bruges en tredjedel af den indsamlede kapital til administration, mener Jens Foldager, Horsens.

Af Henning Kørvel

– Det er helt hul i hovedet. Jens Foldager, Horsens, er rystet i sin grundvold over at blive gjort bekendt med, at ud af et beløb på 41.803 kroner, som Jægernes Naturfond under Danmarks Jægerforbund indsamlede i 2009, er der ifølge regnskabet, offentliggjort i septemberudgaven af ”Jæger”, tidsskrift for Jægerforbundet, kun 24.745 kroner tilbage til fondens grundkapital, når udgifterne går fra.

Størst er administrationsudgiften: 12.000 kroner. Dernæst har sparebøsser til indsamling af midler til fonden stået i 2.058 kroner. Endelig koster revisionen ifølge regnskabet 3.000 kroner. Jens Foldager langer specifikt ud efter administrationsudgiften.

– Jeg tror ikke på, at den beror på en retfærdig opgørelse over det anvendte ressourceforbrug, men at den derimod er grebet ud af den blå luft.

Det er grove løjer, at man opfordrer medlemmerne af Jægerforbundet til at støtte fonden, og man bruger så stort et beløb til administration. Det synes jeg, er at gøre nar af bidragyderne og er en hån mod de lokale jagtforeninger, som ved arrangementer samler penge ind til fonden, hvilket bør få folk til at indse, at de ikke skal give penge til det projekt, mener Jens Foldager. Bortset fra, at Jægernes Naturfond, stiftet i 2000, har støttet et hareprojekt i samarbejde med Vennerslund Gods på Falster, er involveret i et agerhønseprojekt på Sydsjælland og i sommer finansierede købet af et areal på 18 hektar på Nyord ud for Nordvestmøn, så mener Jens Foldager, at berettigelsen af Jægernes Naturfond er lig nul.

– I jagttegnsafgifter indbetaler danske jægere omkring 90 millioner kroner årligt. Det er ”vores” penge, og det vil matche Jagtfondens formålsparagraffer, at de anvendes til projekter af den type, som Jægernes Naturfond samler penge ind til, siger Jens Foldager, der synes, det var klogere, hvis Jægernes Naturfond brugte penge til ad hoc-projekter til gavn for vildtet i det åbne land frem for at bruge dem til et opkøb som det på Nyord af et areal på 18 hektar.

– Det er helt åndssvagt, mener Jens Foldager. Efter at have afleveret denne svada mod Jægernes Naturfond, bliver Netnaturs redaktion opmærksom på, at hvor det hidtil har været valgfrit, om medlemmerne af Jægerforbundet ville yde bidrag til naturfonden, har Jægerforbundets repræsentantskab i juni i år vedtaget at forhøje kontingentet med 20 kroner, der skal gå til Jægernes Naturfond.

Medlemmerne bliver med andre ord tvangsindlagt til at bidrage til fonden, og vi ringede derfor til Jens Foldager for at høre hans kommentar til dette.

– Fra min side bliver der ikke betalt en krone, når kontingentopkrævningen dumper ned i postkassen. Jeg betaler i forvejen rigeligt til det gedemarked og vil ikke betale mere. Festen er forbi. Det er ganske vist kun en forhøjelse på 20 kroner, men det der er i vejen, er måden, Jægernes Naturfond forvaltes på. Med en forhøjelse på 20 kroner vil jeg skulle betale over 700 kroner i årlig kontingent til Jægerforbundet, men det er ikke pengene værd, og jeg kan arbejde bedre for mig selv, fastslår Jens Foldager. Netnatur.dk sendte i onsdags en email til Jægerforbundets formand, Ole Roed Jakobsen, hvori vi bad om hans kommentar til Jens Foldagers kritik af især de høje administrationsudgifter i 2009-regnskabet.

Fredag modtog vi fra Ole Roed Jakobsen en kommentar til Jens Foldagers synspunkt, ført i hånden af Martin Andersen, næstformand for Jægernes Naturfond.

Indlægget følger nedenstående i sin helhed.

Jeg er glad for muligheden for at svare på din kritik af Jægernes Naturfond på Netnatur.dk idet jeg også vil kvittere for dit indlæg.

Aktuelt giver det mulighed for at uddybe nogle sammenhænge omkring Jægernes naturfond. Må jeg begynde med dine betragtninger omkring jagttegnsmidlerne. Det er korrekt at Jægerne indbetaler et beløb at denne størrelse hvert år og jeg er enig i, at det er Jægernes penge, men politisk er andre af en anden opfattelse. En konstatering – ikke en accept af tingenes tilstand fra min side.

Det ville være dejligt hvis alle disse jagttegnsmidler kunne gå tilbage til jægerne til samme formål som nævnt i naturfondens formålsparagraf, men sådan er det desværre ikke. Anvendelsen af jagttegnsmidlerne er defineret i jagtloven. Det er de faktiske forhold. Danmarks Jægerforbund gør dog en stor indsats hvert år for at få så mange penge som muligt tilbage til jægerne igen til forskellige aktiviteter inden for jægerkredse, og det lykkedes da også i nogen udstrækning. Dit fokus på administrationsomkostningerne og størrelsen af samme i Jægernes Naturfond kan måske godt virke som høje med en donation til fonden på kun 41.803,00 kr. i 2009.

Efter min opfattelse er det ikke administrationen der er for dyr men ”indtægterne” der er for små. Administrationsomkostningerne er yderst rimelige efter min opfattelse.

Det er især til sikring af, at vi overholder fondslovgivningen. Men med baggrund i de faldende donationer tog bestyrelsen derfor også fat i 2009 og iværksatte forskellige tiltag som fremadrettet skulle øge donationerne til Jægernes Naturfond, men også sætte fokus på fondens muligheder for at støtte projekter o. lign. der kan gavne vildt og natur til gavn for jægerne.

For 2010 kan jeg allerede nu oplyse, at de iværksatte tiltag i 2010 som udsendelse af girokort til alle med opfordring til frivillige bidrag til fonden, salg af skrabelodder på udstillinger m.m. har øget støtten meget til Jægernes Naturfond, hvilket jeg gerne vil takke for. Det er flot. Bestyrelsens tiltag medførte også forslag fra fonden til DJ´s repræsentantskab 2010 om frem over at indbetale 20,- kr. pr. ordinært medlem af Danmarks Jægerforbund med virkning fra 2011.

Det blev vedtaget og vil fra samme år minimum resultere i en økonomisk donation til Jægernes naturfond på ikke under 1,3 mio. kr. pr. år. Administrationsomkostningerne vil stort set være uændret, hvilket også er bestyrelsens krav, men det sætter jo forholdene i et lidt andet perspektiv. Bestyrelsen i Jægernes naturfond arbejder netop nu på strategier for anvendelse af de indkomne midler i 2010 og frem over.

Netop nu hvor der skæres ned på bl.a. forskning og undersøgelser på vildt- og naturområderne har Naturfonden aldrig før haft større berettigelse. Derfor vil bestyrelsen også forstærke indsatsen for synliggørelse af fonden, øget indsatsen på at støtte fonden økonomisk samt forstærke muligheder for at støtte projekter/ tiltag der vil gavne vildtet og naturen.

Et af fondens formål er opkøb af ejendomme, og rent faktisk så er købet af jorden på Nyord et godt køb, hvor Nyord Jagtforening har givet 50.000 kr. til fonden, hvilket er utrolig flot af en forholdsvis lille forening. Jordkøbet er midt i Fugleværnsfondens jord og heldigvis er der et godt lokalt samarbejde. Det skal Jægernes Naturfond være med til at fremme. Jeg vil godt slå fast, at jordkøb ikke umiddelbart ser ud til at blive det fremherskende for Jægernes Naturfond. Det at støtte undersøgelser til gavn for jagten i Danmark er det primære mål for fondsbestyrelsen. Det er Jægernes naturfonds opgave. Fonden er til gavn for jægerne i Danmark, men det er også jægerne der skal investere i fremtiden. Det vil jeg gerne lægge navn og kræfter til.

Med venlig hilsen

Martin Andersen

Næstformand i Jægernes Naturfond.

Fakta om Jægernes Naturfond ? Jægernes Naturfond blev stiftet i 2000. Medlemmer af Danmarks Jægerforbund indskød ved oprettelsen 300.000 kroner i fonden, hvis logo er haren, der som en betrængt vildtart i det åbne land symboliserer et af fondens indsatsområder.

Jægernes Naturfond har Jægerforbundets formand, Ole Roed Jakobsen, som formand og tidligere hovedbestyrelsesmedlem af Jægerforbundet, Martin Andersen som næstformand. Jægerforbundet repræsenteres endvidere af Claus Lykke, Claus Simonsen og Arne Greve. Landbrug & Fødevarers repræsentanter i fondsbestyrelsen er Henrik Bertelsen og Niels Natorp, mens Christian Danneskiold Lassen repræsenterer Dansk Skovforening. ? Jægernes Naturfond indstiftede i 2002 en brakpris. Den uddeles hvert år til et projekt, hvor lodsejeren har brugt braklægning som et aktiv for forbedring af vildtets vilkår.

Prisen, der består af 5.000 kroner og et diplom, uddeles hvert år i august. Ethvert medlem af Jægerforbundet kan indstille potentielle modtagere til prisen. ?

Jægernes Naturfond har været involveret i Projekt hare i samarbejde med Vennerslund Gods på Falster. Projektet blev indledt i 2003 og sluttede i 2008. Med baggrund i den markante nedgang i den danske bestand af harer tog projektet sigte på at fastlægge, hvor mange harer der findes på et givent areal. Desuden fokuserede projektet på harernes reproduktion og størrelsen af det jagttryk, man kan udsætte en harebestand for på en bæredygtig måde. Endelig fokuserede projektet på optimering af habitatet og effekten af målrettet terrænpleje. ? Projekt agerhøne blev iværksat i 2003.

I samarbejde med Danske Herregaardsjægere afvikles projektet på et 1.400 hektar stort landbrugsareal på Sydsjælland. Projektet har til formål at forbedre levevilkårene for agerhøns i området inden for en femårig periode. Projektet skal desuden demonstrere metoder til bevarelse af agerhønen i et intensivt drevet landbrug.

? Jægernes Naturfond har købt et areal på 18 hektar på Nyord udfor Nordvestmøn. Den ”kolde krig” på Nyord sluttede i 2007 med en skelsættende aftale om vilkårene for den fremtidige jagt på andefugle på øen, der er en del af et EU-Fuglebeskyttelsesområde. Samtidig markerer fonden, at der er planer om opkøb af arealer andre steder i landet i takt med, at fonden får tilført de nødvendige midler.
Ifølge Ole Roed Jakobsen, formand for Jægernes Naturfond, er opkøbet af arealet på Nyord et godt eksempel på det, der er et af formålene med fonden, nemlig at opkøbe jord og tage initiativer, der sikrer jagten i fremtiden.

Forud for etableringen af mere fredelige tilstande på Nyord i 2007 har Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening foretaget, hvad der opfattes som fjendtlige opkøb af engarealer på Nyord. Fugleværnsfonden ejer i dag 186 ud af Nyords 510 hektar enge. Men Fugleværnsfondens opkøb sluttede, da lokale jordejere fravalgte den og i stedet for solgte til Skov- og Naturstyrelsen, der i dag ejer 129 hektar engarealer på øen, hvilket sikrer, at det er lokale kræfter, der har fat i den lange ende i forvaltningen. Sådan vil det også blive i forhold til det 18 hektar store areal, Jægernes Naturfond har finansieret erhvervelsen af.

Ved markeringen af Jægernes Naturfonds køb af arealet i juni kvitterede Nyord Jagtforening ved at overrække en check på 50.000 kroner til Ole Roed Jakobsen. Pengene er indkommet ved bankospil, fællesspisning og andre arrangementer i Nyord Jagtforenings regi. ? Alle ordinære medlemmer af Danmarks Jægerforbund bliver i fremtiden tvangsindlagt til at betale bidrag til Jægernes Naturfond. På Jægerforbundets repræsentantskabsmøde i juni blev det vedtaget at forhøje kontingentet for ordinære medlemmer med 20 kroner, der er øremærket til Jægernes Naturfond. I løbet af kort tid vil der derfor blive flere penge at gøre godt med – bl.a. til opkøb af arealer til sikring af jagten.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »