Slut med fodring af råvildtet. Det er konsekvensen af den meget smitsomme sygdom CWD, der blev opdaget første gang i Norge i 2016 og som allerede har ført til massenedskydning af rensdyr

Af Redaktionen

Norsk råvildtet må klare sig selv i den kommende vinter. Det er nemlig indført forbud mod at udlægge foder og opsætte sliksten til hjortevildtet.

De første kommuner indførte allerede forbuddet mod fodring af hjortevildt i 2016. Det skete umiddelbart efter, at man konstaterede den smitsomme Chronic Wasting Disease (CWD) ved Nordfjella i foråret 2016. Smitten har siden ført til aflivning af flere tusinde rensdyr.

Læs mere om CWD

Vildtforsker frikender jægere i sag om råvildtsyge

CDW har vært kendt i flere tiår hos hjortevildt i Nord-Amerika, men var indtil foråret 2016 ikke konstateret i Europa. Hjortevilt.no oplyser, at det kan tage op til flere år før smittede dyr viser symptomer. Men når de først bliver syge er vægttab og ændret adfærd de mest synlige symptomer.

I dag er fodring og udlægning af sliksten forbudt i hele landet, da man frygter, at koncentrationen af dyr omkring foderpladserne kan medvirke til spredning, hvis CWD konstateres i andre egne af landet. Det oplyser hjortevilt.no

For råvildtet kan beslutningen i visse områder være katastrofal. Norge er et yderområde for råvildtet, selv om det efterhånden har bredt sig helt op til polarcirklen.

Men i modsætning til elg og kronvildt, er råvildtet mere følsom overfor lange perioder med høj sne. Derfor er råvildtet mere afhængig af en hjælpende hånd i vinterperioden. Ikke mindst i de mere marginale områder.

Myndighederne har derfor holdt en dør på klem så jægere og andre, der ønsker at hjælpe råvildtet gennem vinteren, kan søge om tilladelse til såkaldt nød-fodring. Men kun i område, som ikke allerede er ramt af CWD.

Kort om Chronic Wasting Disease (CWD)

Chronic Wasting Disease (CWD) er en dødelig fremadskridende neurodegenerativ sygdom, der hører til gruppen af Transmissible Spongiforme Encephalopatier (TSE).

​​​Sygdomsgruppen TSE omfatter blandt ​​andet BSE, scrapie, Creutzfeldt-Jacobs sygdom og variant Creutzfeldt-Jacobs sygdom.

CWD blev konstateret første gang hos hjorte i slutningen af 1967 i Colorado, USA og anerkendt som TSE-sygdom i 1978. Sygdommen ​findes hos hjortefamilien, hvor kronhjort (Cervus elaphus nelsoni), storøret hjort (Odocoileus hemionus) og virginiahjort (Odocoileus virginianus) samt krydsninger heraf er naturligt modtagelige overfor sygdommen.

Mennesker og husdyr er ikke naturligt modtagelige overfor CWD, hvorfor CWD ikke anses som en risiko for mennesker.

Kliniske symptomer

En smittet hjort viser som regel en kombination af nedenstående symptomer:

  • Adfærdsmæssige ænd​​ringer forekommer i de fles​te tilfælde med neurologiske forstyrrelser såsom: depression, isolation fra resten af flokken, stive øjne, sænkning af hovedet, tænderskæren og gentagne bevægemønstre
  • Den inficerede hjort kan endvidere udvise nervøsitet og ataksi (forstyrrelse i koordinationen af sammensatte muskelbevægelser)
  • Desuden kan det inficerede dyr miste frygten for mennesker
  • Forøgelse af spytflåd, som resulterer i konstant savlen
  • Fremadskridende vægttab, som fører til kronisk afmagring og svaghed
  • Sygeligt øget tørst, som resulterer i unormal forøget urinudskillelse – muligvis som følge af forøget indtagelse af vand på grund af spytflåd, som resulterer i væsketab
  • I nogle tilfælde dør det inficerede dyr af aspirationspneumoni, populært kaldet fejlsynkningspneumoni (lungebetændelse, efter at fremmed materiale som fx mundindhold og/eller opkast er kommet ned i lungerne). Pneumonien kan være en følge af vanskelighederne med at synke og forøgelsen af spytflåd.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »