“Man kan ikke tvinge nogen til et medlemskab i en forening for at få del i nogle goder”. Sådan lød det i 2011, da en lille gruppe sportsfiskere udfordrede de danske domstole og dermed ændrede gældende retspraksis

Af Redaktionen

Danmarks Jægerforbund lægger i ny forvaltningsplan op til, at jagtrettigheder fremover skal gøres delvist betinget af jægernes medlemskab af et laug.

Kun hvis jægerne er medlem af et laug, kan de opretholde alle de rettigheder, som de har i dag.

Men kan private jagtrettigheder gøres betinget af et medlemskab af en forening?

Det er det store spørgsmål i den igangværende debat, som ikke mindst optager sindene på de sociale medier.

Bæredygtig Landbrug er ikke begejstret og organisationens tilknyttede chefjurist har allerede varslet sagsanlæg mod staten, såfremt private jagtrettigheder indskrænkes og gøres betinget af et laugmedlemskab.

Bæredygtig Landbrugs udlægning af sagen har dog ikke fået DJ til at ryste på hænderne. DJ argumenterer fortsat varmt for laug-tankerne. Men hvad siger de danske myndigheder. Kan de bakke op om ideerne, der flyder fra bl.a. Danmarks Jægerforbund.

Det svar har debatten endnu til gode.

Det danske myndigheder har dog tidligere været involveret i lignende sager som også drejede sig om foreningsfrihed. Og her blev konsekvensen, at fiskerettigheder åbenbart IKKE kan gøres betinget af et bestemt medlemskab.

Metersystemet

Sagen drejede sig om laksefiskeri i Sammenslutningen Storå.

Sammenslutningen havde fået tildelt 130 laks, som var kvoten i hele vandløbssystemet, da sagen startede i 2009.

Via et såkaldt metersystem fordelte sammenslutningen kvoten til de mange lodsejere og foreninger, der var medlem af Sammenslutningen Storå.

Dem der havde mange meter vandløb at fiske på fik naturligvis en stor kvote. Dem der havde mindre naturligvis en tilsvarende mindre.

Det lød meget demokratisk, men reelt betød meter-demokratiet, at nogle lystfiskere blev udelukket fra at fiske laks.

– Metersystemet er kun en måde at undgå, at lodsejere selv vil leje ud. Ingen vil leje fiskevand, hvis man som i Ribe Å skal have ca. tre kilometer fiskevand for at få en lakselicens forklarer talsmand Jens Ole Møller fra Sinding/Ørre Fiskeriforening til Fiskeavisen.dk i november måned 2011.

Foreningen havde noget af det bedste fiskevand i systemet, men havde ikke nok vandløb til at fange en laks.

Kritik af kvotesystemet

Sinding/Ørre Fiskeriforening, der havde besluttet at stå uden for Sammenslutningen Storeå rejste derfor kritik af principperne for tildeling af laksekvoterne.

Sinding/Ørre Fiskeriforening mente, at sammenslutningens metersystem ikke kunne anvendes overfor de foreninger, der valgte at stå uden for sammenslutningen og gjorde derfor indsigelser.

Sammenslutningen, der havde fået den samlede kvote tildelt af Fiskeridirektoratet oplyste dog, at metersystemet var indført efter anbefaling af biologerne.

Men når Sinding/Ørre Fiskeriforening henvendte sig til biologerne følte de ikke, at de fik tilstrækkeligt svar. Biologerne skød i stedet bolden videre til fiskeridirektoratet, og dermed kørte sagen i ring i den såkaldte evige trekant lød det fra Sinding/Ørre Fiskeriforening.

Konklusionen blev dog, at foreningen ikke kunne opnå tilladelse til at fange laks medmindre de var medlem af sammenslutningen, der administrerer kvoten.

Hvad med foreningsfriheden?

Foreningen følte sig mobbet, da de i lighed med foreningerne i den store sammenslutning også ydede en stor indsat for laksen i vandløbssystemet.

Afslaget fra Fiskeridirektoratet rejste derfor et nyt spørgsmål i foreningen: “Er der ikke foreningsfrihed i Danmark?”

Ejgil Kølbæk, som er formand for Sinding/Ørre Fiskeriforening, havde tidligere påpeget, at “man ikke kan tvinge nogen til et medlemskab i en forening for at få del i nogle goder.”

Efter hans opfattelse burde det være frit at fange laks, indtil kvoten er brugt op.

Ejgil Kølbæk meldte sig derfor med en nyfanget laks, fanget uden tildeling af kvote. Han var opsat på at få principperne afprøvet ved domstolen.

Den sag blev afprøvet ved retten i Holstebro den 5. oktober 2011. Og ses der bort fra at formanden fik en mindre bøde for at fange en laks uden dispensation, sendte dommen åbenbart også et vink med en vognstang til myndighederne.

– Sagen fik nemlig den konsekvens, at man ikke kan gøre kvotetildelinger betinget af et medlemskab, siger Ejgil Kølbæk til Netnatur.dk

Efter domsafsigelsen har Fiskeridirektoratet således henvendt sig til sammenslutningerne ved Storå og Skjern Å og pålagt dem, at lodsejere, foreninger osv. uden medlemskab af sammenslutningerne også kan tage laks med hjem, hvis de søger om en kvote.

Det er således stadig sammenslutningerne, der får tildelt den samlede kvote. Men man skal ikke længere være medlem af en sammenslutning, hvis man ønsker at søge en kvote til den endnu følsomme danske laksebestand.

Parallel til DJ-ønsker

Hvordan påvirker denne sag om kvoter og foreningsfrihed de nye tanker, der er udgået fra Danmarks Jægerforbund?

Den nye model, som DJ lægger op til, arbejder jo ikke med kvoter eller licenser. Derimod arbejdes der med øgede rettigheder til de jægere, der er medlem af et laug.

“Vi skal se ud over ejendomsniveauet og i stedet arbejde på et bestandsniveau, der dækker større områder. Vi vil belønne jægere, der tager del i det ansvar, med øgede jagtmuligheder. Tager man ikke del her, må man følge den almindelige jagtlov, som kan give dårligere vilkår.”

Sådan lyder det fra Danmarks Jægerforbund.

Men hvorvidt de danske myndigheder agter at støtte den nye DJ-kurs er der endnu ikke givet svar på.

Myndighedernes tilslutning bliver dog afgørende for DJ-planens bæredygtighed. I sidste ende er det trods alt myndighederne, der skal lukke den såkaldte arbejdskasse op, og tillade jægerne tag over hovedet og mulighed for at nedlægge hundyr i sommermånederne.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...