Formalin anvendes til at bekæmpe fiskedræbende parasitter i dambrugene, men ferskvandsdambrug med stor grad af recirkulering af vandet, udleder kun begrænsede mængder til vandløbene.

Af Redaktionen

Der er væsentlig forskel på ”udnyttelses”-graden af parasitbekæmpelsesmidlet formalin i forskellige typer ferskvandsdambrug og i sidste ende dermed også på, hvor meget af stoffet dambrugene udleder til vandløbene. Det fremgår af undersøgelser udført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, i samarbejde med DTU-Aqua. Undersøgelserne er baseret på tilsætning af ca. en femtedel af den mængde formalin, der typisk anvendes i dambrug, og præsenteres i rapporten ”Omsætning af formalin i danske dambrug”. Ferskvandsdambrug med stor grad af recirkulering af vandet, biofiltre og tilknyttede plantelaguner omsætter formalinen i høj grad og forurener dermed kun i meget ringe grad vandløbene med stoffet. Fra andre typer dambrug med ringere omsætning af formalinen kan helt op til godt 40 procent af den anvendte mængde føres videre til åerne.

Seniorforsker Ole Sortkjær, DMU, siger: Vi har rent faktisk lavet en beregningsmodel for omsætningen af formalin i ferskvandsdambrug. Dermed får myndighederne et værktøj til at regne sig frem til, om dambrugene er i stand til at overholde udledningskravene for stoffet. Omsætningen af formalin Forskerne har undersøgt, hvordan formalinen omsættes i tre forskellige typer ferskvandsdambrug og hvor store restmængder af stoffet, der udledes fra dambrugene til vandmiljøet. De tre typer dambrug er: Traditionelle dambrug: Gennemstrømningsanlæg med jorddamme/kanaler og simpel bundfældning i fældningsbassiner Model 1-dambrug: Jord- eller betondamme/kanaler, ofte med en vis recirkulering af vandet og plantelagune Model 3-dambrug:

Stor grad af recirkulering, biofilter, slamkegler og plantelaguner Formalin-koncentrationen kan ændres på flere måder i et dambrug: ved en kortvarig, umiddelbar reduktion, ved en vedvarende mikrobiel omsætning samt ved fortynding via indtagsvandet. De tre former for ændringer i koncentrationen finder sted overalt i dambrugene uanset dambrugstype. Undersøgelserne viser bl.a., at den kortvarige, umiddelbare reduktion i produktionsenheden for de traditionelle dambrug og for model 1-dambrug er under 10 procent, mens den for model 3-dambrugene er op til 30 procent af den tilsatte startmængde formalin. Det er således næsten en tredjedel af den tilsatte mængde formalin i model 3-dambrugene, der er uden den ønskede parasitbekæmpende effekt. Ydermere er forbruget af formalin i model 3-dambrug ifølge brancheforeningen Dansk Akvakultur ofte over tre gange så stort pr. produceret kg fisk, fordi parasitinfektioner forekommer oftere i denne type anlæg. Det er dog også denne type anlæg, der har de mindste udslip af formalin til åerne.

Formalin i vandløbene

Undersøgelserne påviser netop også, hvor stor en del af formalinen fra dambrugene, der ender i vandmiljøet. For de traditionelle dambrug kan bagkanal og fældningsbassiner fjerne fra 24-46 procent af den doserede formalin, mens ca. 40 procent føres videre til vandløbet. For model 1-dambrugene kan plantelagunerne reducere formalinmængden med 38-48 procent og 27-42 procent føres til vandløbet. Model 3-dambrugene adskiller sig fra de to andre typer dambrug ved, at mindre end to procent af den tilsatte mængde formalin føres videre til vandløbet.

Dambrugerne anvender formalin til at bekæmpe fiskedræbende parasitter. DMU har tidligere sammen med Københavns Universitet, DTU-Aqua og Dansk Akvakultur påvist, at det er muligt effektivt at bekæmpe parasitterne med en femtedel af det typiske forbrug af formalin ved at forlænge stoffets opholdstid i dammene. Formalin – som er betegnelsen for den vandige opløsning af stoffet formaldehyd – kan være sundhedsskadeligt ved direkte kontakt og udsættelse for stoffet over længere tid kan være kræftfremkaldende. Brancheforeningen Dansk Akvakultur, der har en del af de danske ferskvandsdambrug som medlemmer, har for nylig meddelt, at man ønsker at udfase brugen af formalin over en fem-årig periode. DMU’s og DTU-Aqua’s undersøgelse er finansieret af EU’s fiskeriprogram FIUF og Fødevareministeriet.  Seniorrådgiver Ole Sortkjær, tlf. 8920 1468, os@dmu.dk

%d bloggers like this: