I oktober er råvildtet i dragtskifte, der synes dog at være en tendens til, at råvildt i nogle områder skifter fra sommerdragt til vinterdragt tidligere end dyr i andre områder

Tekst og foto: Henning Kørvel

I september-oktober skifter råvildt fra sommerdragt til vinterdragt, men hvor skiftet fra vinterdragt til sommerdragt fra april til juni er struktureret, fordi hoved og hals først for sommerdragtens farve og struktur, så er skiftet fra sommerdragt til vinterdragt anderledes, fordi hårene løsner sig næsten samtidigt over hele kroppen. Der synes dog at være en tendens til, at råvildt der lever på steder med megen blæst og koldt klima, skifter fra sommerdragt til vinterdragt tidligere end dyr længere inde i landet, og i foråret skifter de også senere fra vinterdragt til sommerdragt.

Det startede i september, og i løbet af oktober skifter det sidste råvildt fra den rødbrune sommerdragt til den tykke, gråbrune vinterdragt.

Lige nu ser mange dyr midt i skiftet ”ømme” ud, fordi sommerdragten groft sagt løsner sig over hele kroppen samtidig, og i de pletter, hvor den er helt forsvundet, ses den mørkere vinterdragt i kontrast til den rødbrune sommerdragt.

Dragtskiftet fra sommer- til vinterdragt forløber dermed helt anderledes end skiftet fra vinterdragt til sommerdragt fra april til juni, fordi det er struktureret, idet vinterdragten først forsvinder på hoved og hals, der således først får den tyndere sommerdragt, og turen derefter kommer til selve kroppen.

Vinterdragten har cirka fire millimeter lange og 0,2 millimeter tykke hår, og vinterdragten er således omtrent dobbelt så tyk som sommerdragten. 

Desuden står vinterdragtens hår mere oprejst end sommerdragtens, hvilket får dyrene til at syne større, end de i virkeligheden er.

Overordnet set reguleres hårfældningen af dagslyset, som gennem synet påvirker nervecentre i dyrenes hjerne.

Normen brydes på kolde steder

Alligevel synes der at være en udpræget tendens til, at dyr der lever på kolde, vindomsuste steder skifter sommerdragt tidligere i efteråret ud med vinterdragt, og på tilsvarende måde skifter vinterdragten ud med sommerdragt senere i foråret end dyr, der lever på steder med lunt klima.

Denne buk ser forpjusket ud, fordi sommerdragtens hår har løsnet sig, og den mørkere vinterdragt skinner pletvis igennem.

Den samme buk set fra siden.

På den cirka 19 kilometer lange Knudshoved Odde, der ejes af Rosenfeldt Gods, gælder dette fænomen således for råvildt, der lever yderst på odden, hvor der i de fleste dage i efteråret blæser en kold vind fra Smålandsfarvandet. 

Her skifter dyrene i foråret senere fra vinterdragt til sommerdragt, og skiftet fra sommerdragt til vinterdragt sker tidligere i efteråret end for råvildt, der lever på steder med linere klima.

Også på Enø ses fænomenet. Vinden fra Karrebæk Fjord er kold, og råvildt skiftet derfor senere fra vinterdragt til sommerdragt i foråret, og på tilsvarende vis skifter de tidligere i efteråret fra sommerdragt til vinterdragt. Og unge individer skifter tidligere end ældre artsfæller.

Dragtskiftet antages at give dyrene kløe, hvilket udledes af, at det på Enø i år er set, at to lam med munden hjælper hinanden med at fjerne sommerdragtens hår til fordel for vinterdragten.

Lige nu – 11. oktober – har en del råvildt på Enø allerede skiftet til vinterdragt, mens ældre individer er midt i dragtskiftet, og de ser i nogen tid endnu derfor ”ømme” … forpjuskede ud, indtil dragtskiftet er gennemført fuldt ud.

Som det ses, har sommerdragten løsnet sig pletvist, hvor vinterdragten skinner igennem, men inden udgangen af oktober, er dragtskiftet gennemført fuldt ud-

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »