banner_985x232_nyvraa

Hvorfor vil DNH`s forslag om 6 ugers jagt i brunsttiden og arealkrav om 1 hjort/100 ha ikke hjælpe nævneværdigt på hovedmålet om 5 % hjorte over 8 år?

Tekst og foto: Vildtbiolog og skovejer Egon Bennetsen

Note: 4+ hjorte = hjorte der er 4 år eller ældre.

Det er et biologisk faktum, at skal målet med de 5 % 8+ hjorte nås med samme afskydningsprocent i de enkelte årgange, må der kun skydes ca. 33 %, (1/3) af hver årgang. Her er Peter Sunde, DCE og jeg enige. (Se bilag 1).

Sp 1.

Hvorfor vil en afkortning af jagttiden fra 5 md. (1/9 – 31/1) til 6 uger i brunsten (1/9 – 15/10) ikke hjælpe ret meget?

Svar: Fordi hjortene i brunsttiden er nemme at jage, og langt de fleste jægere skyder de største hjorte først. Det betyder, at i områder hvor man driver brunstjagt, vil formentlig 90 % af 4+ hjortene nedlægges i de første 6 uger af jagttiden og derfor fortsat blive nedlagt efter DNH`s forslag.

Afkortningen af jagttiden vil ganske vist reducere udtaget af unge hjorte, men kun føre til en marginal reduktion i afskydningen af 4+ hjortene.

Sp 2.

Hvorfor vil en begrænsning til 1 fri hjort og efterfølgende 1 hjort/100 ha ikke hjælpe ret meget på målsætningen om flere ældre hjorte?

Svar: Det vil givetvis betyde færre skudte unge hjorte, men de fleste (alle?) jægere vil naturligvis netop bruge brunsten til at finde og skyde de trofæmæssigt største. Hjortekvoterne vil således blive brugt i toppen af alderspyramiden.

a.) Skal modellen i bilag 1 følges, betyder det nemlig, at for hver eneste 4+ hjort der skydes, skal der være 2 hjorte af samme alder i live. Det vil sige, at hvis man skyder f.eks. en 4 – og en 5 – års hjort, skal man samtidig have 4 tilsvarende gående når jagttiden er forbi. (Og regn ikke med at de nok står hos naboen!).

b.) Med en arealgrænse på 1 fri hjort og derefter 1 hjort/100 ha, må det stå klart at arealbegrænsningen kun i få, meget specielle tilfælde vil virke begrænsende på udtaget af mellemaldrende og voksne hjorte.

Til eksempel må der med disse regler på en skovejendom på 730 ha. skydes ikke mindre end 8 brunsthjorte (6+ hjorte), selv om aldersstrukturen som vist kun tillader, at der skydes én 6+ hjort. (Bilag 1).

Resultatet bliver en forøgelse af hjortebestanden, men med nærmest uændret eller endog faldende procentdel af voksne hjorte!

Dertil kommer:

a.) At man med DNH`s forslag om brunstjagt afskriver en betydelig kødressource af fineste kvalitet, til fordel fra kød fra stinkende dyr, der for manges vedkommende vil være afmagrede.

b.) At man fortsat ikke giver naturinteresserede mulighed for at iagttage kronvildtet i brunsttiden. Det er netop her, den almindelige naturbruger har den bedst mulighed for at iagttage kronhjorte – oven i købet i et storslået drama i fri natur.

S1120012

“Hverken DNH, DJ eller DCE er kommet med et eneste vægtigt argument for brunstjagt, m.h.p. at opnå 5% hjorte, der er 8 år eller ældre” Foto: Egon Bennetsen

I en tidligere artikel på Netnatur.dk (se herunder)

Egon Benntesens klare alternativ til DNH’s forslag

har jeg sammenlignet DNH`s forslag med mit eget som lyder:

 

  1. ) Regionalt valgt jagttid på hjorte, maksimalt 3 mdr. i tidsrummet 1/11 – 31/1. Jagttidens længde vælges, så det giver de tilstræbte 5 – 10 % voksne hjorte i bestanden.
  2. ) En eventuel jagttid på 3½ mdr. 16/10 – 31/1 på op til 6 -, 8 -, eller 10 endere, alt efter hvad der er nødvendigt, for at holde bestanden under kontrol. Dette sikrer, at reguleringsafskydningen foretages blandt de yngste og ringeste af hjortene.
  3. ) Jagttid på hinder, kalve og spidshjorte: 1/10 – 31/1.

 

En ubureaukratisk, effektiv og fleksibel forvaltningsmodel, kombineret med store naturoplevelser for alle i brunsten.

 

To modeller til fremtidig kronvildtforvaltning

DNH´s forslag

Mit forslag

Søndenfjords(1)

Nordenfjords(2)

 

Jagttid hjort 1/9 – 15/10 1/11 -15/12 Maks.: 1/11 – 31/1.

Dog evt. 16/10 – 31/1 op

til 6, 8 eller 10-ender

Jagttid hind/sp. hjort 16/10 – 31/1 16/10 – 31/1 1/10 – 31/1
Jagttid kalv 1/9 – 31/1 1/9 – 31/1 1/10 – 31/1
Brunstjagt Ja Nej Nej
Hvem kan skyde hjorte Stort set kun skovejere med hinder i brunsten. Alle Alle
Arealbegrænsning Ja Ja Nej
5 -10 % hjorte 8 år og ældre Nej (Ja) Ja
Tryk- og drivjagt på hjorte Nej Ja Ja
Kødkvalitet på hjort Lav Høj Høj
Hjortebestand Stærkt stigende Stærkt stigende På et bestemt niveau
Naturlig selektion Nej Ja Ja
Fleksibilitet Ingen Ingen Regionalt og over tid
Oplevelsesværdi i brunsten Kun for få jægere For alle For alle
Afskydning af hinder Uvis. Fuld adskillelse af hind- og hjortejagt Uvis. Delvis adskillelse af hind- og hjortejagt Uvis. Lille adskillelse af hind- og hjortejagt
Indsendelse af kæber eller tænder Ja Ja Nej
Obligatorisk indberetning af kalvevægt Nej Nej Ja

 

Bilag 1
Figur1

Figur 2

I dette eksempel vises, hvorledes hjortebestandens sammensætning skal være med jævn afskydning i aldersklasserne. Det er nok nogenlunde forholdene i Nordthy, og det er sådan Peter Sunde – fejlagtigt – forestiller sig situationen vil blive Søndenfjords med DNH`s forslag om brunstjagt.

Eks: Tabellen tager udgangspunkt i 100 2 års hjorte, som med en afskydning på 33 % bliver til 67 3 års hjorte – og så fremdeles. Det giver en samlet bestand på 300 hjorte. Dertil skal så lægges ca. 150 et års hjorte. Det giver en total hjortebestand på 450 stk. Hvis vi yderligere antager et kønsforhold på 1 hjort/ 1,2 hind, betyder det 540 hinder, som sætter skønsmæssigt 450 kalve.

Ud af denne totalbestand på ca. 1450 dyr er antallet af 8+ hjorte der skydes ca. 10. (Se tabel).

Dette giver en bestand på 1450/10 = 145 dyr for hver 8+ hjort, der kan skydes bæredygtigt.

For 6+ er udregningen:     1450/20 =   73             ”        6+                    ”                       ”

For 4+         ”                       1450/45  =   32              ”        4+                    ”                       ”

 

Det bemærkes også, at for hver 8+ hjort der skydes, skal der skydes 9 hjorte, der er i alderen 2 – 7 år – nogenlunde fordelt efter deres andel i ”Skudt ” kolonnen i tabellen.

Da den højeste tæthed på 100 ha skov er ca. 10 krondyr, hvis man vil undgå for store skader på land- og skovbrug, giver det et skovbevokset areal på henholdsvis 1450/730/320 ha, for hver hjort der bæredygtigt kan skydes i aldersklasserne 8+/6+/4+.

Selv en fordobling af bestanden til et meget højt niveau på 20 dyr/100 ha skovbevokset areal giver kun en halvering af ovennævnte areal pr. skudt hjort.

Her er såvel den økonomiske som den økologiske bæreevne sandsynligvis langt overskredet.