Freddy Wulff ser på næser der vokser og storheden ved at tage munden for fuld

Læserbrev af Freddy Wulff

En del har skrevet, at da Hr. Jesper Lindgaard tabte valget til formandsposten til den siddende formand, Hr. Claus Lind Chrinsten, fik Mr. Jesper  en lang næse.

Det mener jeg ikke.

Om Mr. Jesper slæbte rundt på en IQ som Einstein, en karisma som Præsident John Fitzgerald Kennedy, eller kunne rulle en tale over tungen som Churchill, så var han stadig kommet ind som nummer to.

Han var op mod Kaløs beskyttende, indgroede negle. Hvis man havde sat en større umælet bregne i stedet for for Mr. CLC, så ville udfordreren stadig have tabt.

Og nu vi taler om Mr. Jespers påståede lange næse: I 1600-tallet boede der i Paris en poet ved navn Cyrano de Bergerac. Som poet var han ikke dårlig, men …

Næh, hvad der gjorde ham berømt, mens han stadig drønede rundt og rimede, det var hans ualmindelige lange næse. (Ja, Mr. Jesper, meget, meget længere end den du nu har fået skyld for at have erhvervet.) Og han var også en mester i at fægte. Med kårde – en garde – som vi har set i mange ”Tre Musketerer” film. Og når nogen kom med bare den mindste antydning til hans lange organg (man sagde at der kunne sidde tre spurve på den), så blev de på stedet udfordret til duel. Og mens han fægtede med de uheldige, digtede han samtidig – højlydt – om dem. Og digtet var slut, når han stak den uheldige. Nogle gange dødeligt.

Han udfordrede dog ikke de formastelige for at dræbe dem – men for at lære dem at lade hans gynter i fred. Og han morede sig når han mødte en virkelig amatør. Og var det blot en stor knægt, så trøstede han ham bagefter. At der ikke var noget galt i at vise sit mod – og så tabe til en virkelig mester. Et sådant nederlag var der også noget stort i.

Jeg har hørt noget lignende fra den danske cykelrytter Ole Ritter.

Man sagde altid, at han havde næse for, hvornår man skulle sætte det hele ind.

Om det var landevejsløb eller seks-dages løb. Han var jo een af vore bedste. Jeg spurgte ham engang om, hvordan han havde det med at tabe – når næsen havde fortalt ham noget forkert. Han svarede næsten det samme som Cyrano de Bergerac:

”Der er noget stort i et gigantisk nederlag.”

Så Mr. Jesper ingen grund til tænders gnidsel. Du er i godt selskab.

Men nu vi er ved næser:

Der er jo en næse, som vi alle kender fra barndommen. Pinocchios. Som voksede hver gang han talte usandt. Og, her er det så, jeg må spørge vor formand Hr. Claus Lind Christensen:

Hvordan klarer du den stærkt voksende Pinocchios-næse, når du sidder til møde i Vildtforvaltningsrådet? Når du ”glemmer” at fortælle de andre til mødet om de tre sidste års ældre hjorte. Som der er sendt tænder ind fra. Som Århus Uni har bedømt. At de danske kronhjorte er langt over målet. At du stadig forhandler om arealkrav på basis af noget ikke længere gældende tal. Hvor de nye tal måske kunne hjælpe til med, at arealkravet blev udsat. Og også glemmer at advisere vor miljøminister angående samme.

Husk at lige meget hvor stor en rævekage, der er bagt på Kalø, så har hun altid fat i den lange ende. Vokser din næse også, når du er til møde med hende?

Ellers: Har fået tilsendt forbundets vedtægter. Dem sidder jeg nu med næsen meget dybt begravet i. Interessant er jo: At en valgt person har et tillidshverv. Det gentager vi lige. TILLIDSHVERV. Så Mr. CLC, glem Pinocchio. Husk: TILLID!

Vi mødes igen inden længe hos NetNatur.

Læserbreve, der ønskes optaget på Netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »