Samarbejde og dialog er grundingredienser når Danmarks Naturfredningsforening foreslår en fredning, lyder det fra foreningen, som her afviser, at foreningen er den eneste, som foreslår fredninger

I sidste uge luftede en række borgerlige ordførere deres modstand mod foreningens ret til at foreslå fredninger efter, at de havde fået Miljøstyrelsen til at udarbejde et notat om foreningens “særlige rettigheder”.

Miljøordfører fra Liberal Alliance, Carsten Bach, udtalte i den forbindelse til Politiken, at Danmarks Naturfredningsforenings ret til at foreslå fredninger er udemokratisk, fordi foreningen er den eneste private organisation, der kan gøre det.

Flere parter er med til at frede

Men Danmarks Naturfredningsforening er ikke altid alene om at foreslå, at et område bliver fredet. I en ud af tre sager, rejser foreningen fredningssagen sammen med kommunen.

Der er også flere tilfælde, hvor kommunen eller sågar staten beslutter sig for at bakke op om fredningen undervejs i forløbet.

– Vi har gode erfaringer med at samarbejde med kommunerne, og vi er meget ofte i dialog med andre parter i forbindelse med en fredning. For eksempel Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Kulturstyrelsen eller lokale museer, fortæller Birgitte Bang Ingrisch, der er fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening.

– Når vi har foreslået et naturområde fredet, så afholder fredningsnævnet et offentligt møde samt laver en besigtigelse af området, hvor lodsejere og andre interessenter deltager. Her har vi oftest en god dialog og finder hinanden, siger hun og understreger, at det også er muligt at klage over en afgørelse i en fredningssag.

I skrivende stund er der flere fredninger undervejs, hvor Danmarks Naturfredningsforening har rejst sagerne sammen med kommunerne, for eksempel Landskabet nord for Bastrup Sø i samarbejde med Allerød Kommune.

%d bloggers like this: