Klare budskaber kendetegnede  Egon Bennetsens foredrag i fyldt forsamlingshus. Efterfølgende er debatindlæg om mødet blevet mere ulden

Kommentar af Netnatur – bemærk at en kommentar altid adskiller sig fra det mere oplysende indhold, som man finder mest af på Netnatur.dk 

Det varer nok længe inden den lille gruppe nordjyske jægere bag Egon Bennetsen foredrag i Tranum Forsamlingshus d. 25. januar får hænderne ned.

Foredraget var udsolgt flere dage før, og ikke færre end 140 mennesker var mødt frem for at lytte til den nordjyske vildtbiologs erfaringer med kronvildt i teori og praksis.

Netnaturs udsendte havde også fundet en plads blandt de mange fremmødte, men selv om vi gerne ville, var det ikke muligt at vejre stemningen.

Ikke kun fordi mødet blev afviklet i Nordjylland, hvor man ikke altid rutter med sin mening i offentlige forsamlinger, men også fordi det hurtigt stod klart, at det ikke var formålet at fremføre egne synspunkter. Formålet var at blive klogere på den forvaltning, som Egon Bennetsen mener bedst kan rumme både kronvildtet og de mange interesser, der er forbundet med samme.

Den simple model

– Er der noget, som du ikke forstår, så tøv ikke med at spørge. Så er der sikkert også 75 andre, der har misset en pointe, lød det fra talerstolen inden mødet gik i gang

Og undervejs i foredraget blev der rejst spørgsmål fra salen. Både kritiske og mere nysgerrige.

Men en egentlig debataften var der ikke langt op til.

Formålet var at vise hvordan man uden bureaukratiske  krumspring kan forvalte den danske bestand af kronvildt ved hjælp af to simple håndtag nemlig regionalt tilpassede jagttider og tilpas kort jagttid på kronebærende hjorte og tilpas lang jagttid på unge og genetisk svage hjorte.

Hvordan det kan lade sig gøre redegjorde biologen for via henvisning til en række grafiske illustrationer. Illustrationer som han vendte tilbage til, når der f.eks. blev rejst spørgsmål fra salen.

Samme tabeller og grafer blev også anvendt som argumentation for nogle af de budskaber som Bennetsen igen og igen har argumenteret for i sine mange faglige artikler på Netnatur.dk

F.eks. at:

“man får, hvad man freder”

og freder man de ringeste hjorte som unge, får men ikke de bedste som voksne.

Når de voksne snakker

Foredraget sluttede med fremvisning af video-optagelser fra Hjardemål Klit, hvor biologen i de sidste tre årtier har dokumenteret tilstedeværelsen af områdets mange voksne hjorte.

F.eks. kunne han vise en optagelse af en stor hjort på næsten 200 CIC point, som må nøjes med at se til, mens de voksne snakker og gør sig til overfor hinderne.

Samme hjort nedlagde Bennetsen i samme sæson på eget terræn – cirka fire kilometer fra det sted, hvor den store hjort var henvist til en kigger til det store hjorteshow.

Bennetsen oplyste, at video-sekvensen var filmet på privat grund og de mange store hjorte – filmet i dagslys under brunsten – brugte han som eksempel på, hvorfor han mener, at brunstjagt er uforenelig med ønsket om flere voksne hjorte.

– De største hjorte er som regel de nemmeste at skyde i brunsten, men også de vanskeligste at nedlægge efter brunsten,

brugte han som forklaring på hvorfor man i områder uden brunstjagt ofte finder langt flere voksne hjorte end i de områder, hvor hjortene jages mens de brøler.

Mødet blev afviklet i god ro og orden og selv der blandt de fremmødte måske var nogle, som gik fra mødet i fortsat tro på, at arealbegrænsning, fredning af ung-hjorte og tvangslaug er vejen frem mod en større andel af flere voksne hjorte, er der næppe tvivl om, at alle uanset holdning, havde fået noget at tænke over.

Malurt i bægeret

140 fremmødte gav også genlyd i en debatgruppe på de sociale medier, som har som sit eneste formål at debattere hjortevildtforvaltning.

Her hæftede man sig ikke alene ved det høje antal fremmødte, men også ved dem, som ikke var til stede, men som flere mener burde være det.

Flere fra debat-gruppen kiggede således langt efter medlemmer fra den regionale hjortevildtgruppe i  Nordjylland.

Heller ikke Danmarks Jægerforbunds nordjyske kredsformand og medlem af hovedbestyrtelsen Leif Bach kunne ses blandt de fremmødte. Også dette blev bemærket i gruppen.

Den politiske proces

Kritikken fik dog Leif Bach, der snart er på genvalg til forbundets hovedbestyrelse (HB) til et kundgøre, at han ikke kunne deltage, da han var forhindret.

En forklaring, der blev positivt noteret i gruppen.

Men Bach benyttede i samme forbindelse sine indlæg til at slå et slag for sin indsats for jagten og kronvildtet i f.eks. Nordjylland.

Bach fremhævede, at han med egne ord, har stået ”benhårdt og stålfast” på den dynamiske model med lokal mulighed for at tilpasse jagten lokalt.

Bach mente, at dem der mener noget andet, ikke har forståelse for den politiske proces. En debattør mente dog, det snarere var omvendt.

Hvor benhårdt og stålsat Leif Bach har været i debatten står dog også set herfra noget uklart.

Udtrykkene ligner mest af alt et noget kluntet forsøg på at skrive historien om. De vilkår, som den lokale model, skulle forankres under – hvis det stod til Leif Bach – oplyser han nemlig ikke noget om.

Uden Netnatur …

Leif Bach har i Jægerforbundets medlemsblad Jæger – midt under den ophidsede debat om hjortevildtforvaltning – givet udtryk for, at Netnatur.dk er det mest skadelige, der nogensinde er hændt dansk jagt.

LÆS HER: HB-medlem går amok og skader sig selv

Bachs skrivelse i Jæger er næppe set mere udtryksfuldt på de sociale medier, som Bach ellers i samme indlæg hævder savner takt og tone.

Med redaktørens accept gav det nordjyske HB medlem den fuld gas, men hvad det var nagede det nordjysk e HB-medlem kom aldrig frem i lyset. Det virkede som vrede uden indhold …

Vi kan dog kun tolke det som en voldsom irritation over, at Netnatur.dk påpegede den den del af processen, som Leif Bach virker knap så stålsat på at få frem.

Sagen er nemlig, at der

“… uden Netnaturs mange artikler næppe var opstået udbredt debat om Jægerforbundets forsøg på at indføre en langt mere bureaukratisk og omkostningstung forvaltning af jagt og vildt”

Dermed var der stor sandsynlighed for, at arealbegrænsning, tvangslaug og kvoter var listet ind af bagdøren i den offentlige forvaltning, som adaptiv forvaltning helt ud på matrikel niveau.

Sagen er også:

“…. at uden Netnatur.dk var Egon Bennetsens teorier og mange års erfaring med dansk kronvildt forblevet i Hjardemål Klit.”

Ingen af de øvrige jagtmedier har vist den nordjyske vildtbiolog interesse. Ja tilgiv, hvis der er noget, som er  overset, men ingen af de andre jagtmedier er gået ind i debatten om forvaltning. Den måske vigtigste sag i jægers minde er kun kommet frem via det medie, som Leif Bach anser som det værste, der nogensinde er hændt dansk jagt.

Får i ulveklæder

Når Bach i sine debatindlæg d. 26. januar hævder, at man i Danmarks Jægerforbunds nordlige kreds gerne vil lytte til Egon Bennetsen, klinger det mildest talt noget hult.

Netnatur.dk er nemlig bekendt med, at Bennetsens har tilbudt sit foredrag til Bachs kreds. Men efter 2 ugers betænkningstid takkede man pænt og høfligt nej tak til det vederlagsfri tilbud.

Men ifølge Bach er man nu åbenbart ved at ændre syn på ”den uenige jæger” som ellers er det synonym, som Jæger-redaktionen har anvendte om vildtbiologen med de faglige bemærkninger.

Bach understreger dog, at der skal gå 2-3 år inden man vil lytte til Bennesten.

Men om 2-3 år kan skaden ved ikke at lytte meget vel være sket.

Både med hensyn til forvaltningen af det danske kronvildt, men – set herfra – i særdelehed med hensyn til udvikling af det politiske system, som Bach og de øvrige HB’er efter meget at dømme mener skal varetage jagt og vildt i Danmark.

Også dette emne berørte Egon Bennetsen under sit foredrag i Tranum.

Bennetsen frygter, at den kuldsejlede hjortevildtplan – med areal begrænsning, tvangsluag og licensstyret afskydning, blive hevet op ad skuffen, når den politiske stemning i Folketinget vender … og når  kontrol og skattebetalt vildt-administration er mere velset end den nuværende jagtpolitik med ”mest mulig frihed til den enkelte jæger”

Og selv om Netnatur ikke har en holdning til forvaltning af kronvildt, er vi helt på linje med Bennetsen i den mere overordnede betragtning.

Hjortevildtforvaltningen ser vi nemlig som en forløber for den adaptive forvaltning. En forvaltningsform som er langt mere bureaukratisk og langt mere omkostningstung end den model, som vi har i dag.

Og hvad Bennetsen siger om 2-3 år – når en evt. adaptiv styreform er godt og grunddig implementeret i den offentlige forvaltning – er nemlig ligegyldig.

Da er det for sent.

Derfor virker det unægteligt som om at Bach taler med uld i munden, men om Bach virker som en ulv i fåreklæder eller som et får i ulveklæder, ja det kan være vanskeligt at vurdere.

Det med fagligheden

140 fremmødte og et fyldt forsamlingshus i Tranum – lige midt i Leif Bachs pastorat – gør dog tydeligvis indtryk på det nordjyske HB-medlem.

Om Leif Bach er første mand ved håndvasken i den lange sag om hjortevildt – herunder den stærkt omdiskuterede indsamling af kæber fra nedlagt kronvildt, skal være usagt.

Faktum er nemlig at Bach – på trods af massiv kritik af metodens anvendelighed under danske forhold – har fastholdt, at de danske jægere skal indsende kæber fra nedlagte kronvildt.

Men til glæde for hvem?

DCE’s efterkontrol af metoden er nu endt som en sag om videnskabelig uredelighed.

Om Århus Universitet vælger at se på rapporten fra Århus Universitet med samme kritiske øjne, er endnu uklart. Det skal herfra da også understreges, at der kun er tale om en klage.

Uanset udfaldet af denne vurdering kan Bach og de øvrige, der forsøgte at undertrykke debatten aldrig slette den skygge, som debatten til altid vil trække efter sig.

“Dermed ikke sagt at vi ikke skal se fremad, men det er med politik og politikere, som det er med forvaltning af kronvildt.

Man får hvad man freder og på Netnatur.dk er mangelfuld faglighed og modstand mod debat bestemt ikke fredet.”

Og til alle dem, der har valgt at holde sig på afstand af dette, som vi herfra betragter som den vigtigste jagtsag i mands minde, skal det endnu engang understreges, at det at gøre ingenting, også er at gøre noget.

Den 25. januar 2018 valgte 140 mennesker i Tranum Forsamlingshus at gøre noget.

Hvad de gør og hvad de tænker om det ene og andet, kan vi ikke udtale os om. Men de gjorde noget, de mødte frem og de lyttede og det er trods alt det vigtigste.