Har det tætte bånd til de stående jagthunde virkelig været en økonomisk belastning for Danmarks største jagtorganisation? Søren Stenhøj ser nærmere på fup og fakta i den verserende debat

Læserbrev af Søren Stenhøj, tidligere formand for Dansk Breton Klub

Derfor koster det Danmarks Jægerforbund penge – fup eller fakta? Lidt fakta og info om økonomi o.a. om de stående jagthunde

Selv en skarp pen er til fakta og information. Det er fremført over længere tid, at DJ’s samarbejde med stående Jagthunde i Danmark har gjort et stort indhug i DJ’ s driftsomkostninger.

Denne ”sandhed” har fået flere entusiastiske DJ-medlemmer, hundeførere og prøveaktive til at gå til tasterne og bidrage med fakta eller det modsatte.

Jeg skal selv positivt henvise til Dansk Ruhår Klubs Facebook-side. Så hermed bringes informationer fra denne videre med tilføjelser.

Økonomien i almene prøver

Nedenstående oplistning er udarbejdet af formand for Dansk Ruhår Klub og medlem af SJD’ s bestyrelse Jens Toft. Han anfører kendte nøgletal fra de indkomne regnskaber:

  • SJD, er ikke en specialklub, men en organisation som uddanner dommere og afholder prøver for stående jagthunde. Ud over dette er SJD paraplyorganisation for de stående hunderacer.
  • DJ betaler 25.000 kr. for at sidde i bestyrelsen og repræsentantskabet i SJD. De 25.000 kr. svarer til det beløb, som en gennemsnitlig klub i SJD betaler for et medlemskab.
  • DJ betaler ikke for prøverne der afholdes i SJD.
  • Prøver (kvalitetsklasser) i SJD giver gennemsnitlig et overskud på 70 kr. pr. hund. Disse penge bruges til at uddanne nye dommere, videreuddanne dommere og til drift af SJD.
  • Underskud på vinderklasser betales af SJD – også vinderklasser, der afholdes af DJ.
  • DJ administrerer selv deres prøver og omkostninger betales af DJ.
  • FAKTA: DJ betaler 25.000 kr. pr. år for at være medlem af en organisation med 4.800 jagthunde.

Da jeg selv har siddet med ved bordet i 15 år, kan jeg bekræfte ovenstående.

På samme Facebookside har et meget aktivt medlem og dommer, Annette Lausten kigget lidt på prøveaktiviteten i DJ i 2019 – før Corona.

Aktiviteterne har givet en pæn omsætning og et fornuftigt dækningsbidrag til forbundet, og dermed deres lokalafdelinger/kredsene, som mig bekendt dels har haft mulighed for at markedsføre sig selv og dels beholde et overskud fra den enkelte prøve.

Lige præcis overskuddet på de almene kvalitetsprøver er en væsentlig del af SJD’ s og specialklubbernes økonomi.

Hvor går det galt i DJ, eller ?

Først og fremmest har der været forskel i retningslinjerne for det råderum, som prøvelederen har haft, hvis prøven var arrangeret af DJ eller i stedet SJD (tidligere FJD). En prøveleder har haft et større råderum i DJ end gældende i SJD.

Der var/er større ”belønninger” i DJ-systemet end i det mere traditionsrige frivillige foreningsarbejde, styret af en forventning om, at overskud kan bidrage til det samlede hundearbejde i eget regi. Denne forskel har dog ikke været nok til at skabe trusler om underskud på prøverne, hvorfor der også er landet fornuftige overskud i den enkelte lokale jagtforening eller kreds.

Det skal også lige nævnes, at vi er mange, som med stor lyst, har deltaget i de lokale markprøver, som er blevet udbudt af de lokale jagtforeninger gennem et utal af år – forhåbentlig med en lille indtægt til arrangøren.

Underskuddet på DJ’ s deltagelse i dette arbejde skal derfor findes i DJ´s interne regnskaber. Her har kloge økonomifolk udarbejdet instrukser til medarbejderne om at udarbejde timeregistreringer fordelt på interne afstemte områder. De kolde hænder måler de varme hænder.

Det betyder fx, at når administrationen i DJ bistår en prøveleder med at arrangere en prøve, så ryger der timer på kontoen. Og det er ikke bare lønkroner, men også afledte administrationsomkostninger.

Prøvelederne i SJD-regi og specialklubberne er til forskel totalt selvkørende, og alle prøveledere – uanset tilhørsforhold – kan få et kursus eller anden form for læring, så vedkommende kan blive selvkørende.

Jeg er bekendt med, at mange prøveledere i DJ-regi er lige så selvkørende, men de har et helt andet administrativt apparat bagved, som byder sig til, og hvor omkostninger skal fordeles. Denne problemstilling går formentlig igen inden for DJ’s samlede aktivitetsområder, og her er ”kolde hænder” farlige, hvis de ikke kender ”forretningen” og indsatsområdernes betydning for foreningens virke!

Nu er det jo ikke kun prøver, som der er fokus på, når timer og husleje skal fordeles. Når hundekonsulent Ove Dam Hedegaard bruger 14 dage på at lave en podcast, der skal dokumentere, at ulven – i stedet for den stående jagthund – var den første ”hund” til at bistå det jagende folk for 37.000 år siden, så ville timerne formentlig i gamle dage blive registeret på de stående jagthunde.

Spøg til side. En stor del af hundekonsulenternes arbejde har gennem årene været registeret på de stående jagthunde. Det gælder også bistand og afvikling af mesterskabsprøverne for DJ’s udvidede apporteringsprøve. En sådan intern registrering kan hurtigt ende i noget ”misk-mask” og misforståelser, hvis ikke der sidder kompetente folk med ved bordet.

Når jeg har kendskab til dette, så skyldes det, at jeg var med i arbejdsgruppe i 2017/2018, hvor opgaven var at analysere de forskellige omkostninger, som påvirkede de deltagende organisationer. Jeg fik dengang udleveret de interne regnskaber for dette område. Dengang var Dansk Kennel Klub også med ved bordet.

De analyser jeg bidrog med, omhandlede bl.a. ovenstående problemstillinger, og jeg skal i al beskedenhed oplyse, at direktøren i Dansk Kennel Klub meddelte, at det var første gang, at han havde modtaget noget brugbart materiale i forhold til økonomi og ressourcebelastning med relation til de stående jagthunde. Spildt arbejde?

NETNATUR: Debatten om Danmarks Jægerforbunds nye hundepolitik udspiller på en række Facebooksider og på Jægerforbundets egen hjemmeside. Interesserede opfordres til at følge diskusionerne.
Netnatur.dk har i forbindelse med offentliggørelse af flere tilsendte læserbreve forsøgt at få en kommentar eller et læserbrev fra jægerforbundet, men dog uden held.  

Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »