Vinteren har været hård ved mange af de fastboende sangfugle i det danske fuglekor. Den næstmindste solist, gærdesmutten, har haft en fødeknap tid på det seneste. Så nu er der udsigt til et forår med mindre sang og færre ynglepar
Af Jan Skiver, dof.dk
Det gik ellers lige så godt for Danmarks gærdesmutter, som de senere år har haft milde, grønne vintre at boltre sig i.
Men nu kan der være udsigt til en ny nedtur for den lille, brunstribede sangfugl.
– Efter de hårde vintre 2009/2010 og 2010/2011 tog den danske bestand af gærdesmutter et dramatisk bestandsmæssigt dyk, så foråret 2011 blev det ringeste for arten i flere årtier. Sidste forår og sommer var bestanden så igen oppe på tidligere tiders høje niveau, men nu kan vi frygte en gentagelse af tilbagegangen for syv år siden, for denne vinter har presset standfuglene til det yderste, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Med sin vægt på bare 7-8 gram er gærdesmutten den næstmindste danske fugleart efter fuglekongen, men den er en af de fugle, der om foråret træder allerkraftigst frem i lydbilledet i haver, krat og skove.
Hvis den hårde vinter varer ved til marts, kan det sortere så kraftigt i den danske ynglebestand af gærdesmutter, at vi kan forvente væsentligt færre syngende gærdesmutter, når forårets kor af fugle for alvor sætter ind med den næste mildning.
Når gærdesmutten smutter
– Vi kan dokumentere, at hårde vintre kan tage livet af to ud af tre gærdesmutter. Efter en hård vinter vil Danmarks bestand af gærdesmutter få et nøk nedad i antallet af ynglepar, ingen tvivl om det. Vi kan dog først i løbet af forårets systematiske fugletællinger sætte mere præcise tal på den tilbagegang, som det aktuelle hårde vintervejr forårsager, siger Thomas Vikstrøm, der leder DOF’s såkaldte Punkttællingsprogram, som bruges til at overvåge de almindelige danske fuglearter og deres bestande.
Tællingerne, der finder sted i perioden 1. maj til 15. juni bliver udført af cirka 300 ornitologer, der registrerer ynglefugle i et netværk af lokaliteter, som gås igennem på samme måde år efter år, så man kan sammenligne resultaterne.
DOF kan på den konto påvise, at vintre med en gennemsnitlig temperatur på under minus 1 grader Celsius resulterer i en nedgang i bestanden af gærdesmutter på 29-68 procent i den efterfølgende ynglesæson.
Sådanne tilbagegange er noteret flere gange siden 1976, da Dansk Ornitologisk Forening påbegyndte sine årlige punkttællinger.
Svært at hjælpe insektædere
Hårde vintre tolder også kraftigt blandt fuglekonger, men denne lillebitte 5-grams fugl, som overvejende er knyttet til nåleskove, lægger man ikke umiddelbart så meget mærke til som underskovens og havens mesterlige sanger, gærdesmutten.
De to små fugle har det til fælles, at de lever af bittesmå insekter og edderkopper, som de fanger med deres spidse næb. Derfor kan man som haveejer og vært for gærdesmutten generelt ikke hjælpe disse insektædende fugle ved at lægge fuglefrø ud på brættet.
På længere sigt er der dog ingen grund til at bekymre sig, selv om det er hårdt og nådesløst at være gærdesmutte i en kold dansk vinter. Arten er tilpasset en natur, hvor der forekommer hårde vintre fra tid til anden. Gærdesmutter kan i løbet af foråret og sommeren få to kuld med 6-8 æg, så tabene i frost og sne kan i løbet af få år være udlignet.