Den store gedehams er ulven blandt insekterne. Den lever i familiegrupper og dræber flere gange dagligt. Dertil har den ry for at være særlig farlig overfor mennesker

Af Redaktionen

Målt i antal skader er dansk naturs farligste dyr bien og opgørelse viser, at bier årligt fører til cirka 2.500 skader. Men gruppen af bier omfatter alle slags bier og hvepse.

Ser man isoleret på ulven blandt insekterne, nemlig den store gedehams, ses den ofte omtalt som særlig farlig.

Flere hjemmesider nævner at den store gedehams ikke lever i det nordlige Jylland, men i lighed med andre store top-rovdyr flytter den i disse år mod nord og de, 18. maj 2018 fik Netnatur og Den Jyske Ås i hvertfald besøg af dette eksemplar af den store hveps, der i af og til ses omtalt som monsterhvepsen.

Den store gedehams er nemlig væsentlig større end den almindelige gedehams. Dertil indeholder den betydelig mere gift end de øvrige bier og hvepse, der sværmer rundt i sommerlandet.

Ulven blandt insekterne lever som de øvrige bier socialt. Men hvor et ulvekobbel sjældent består af flere individer end der kan tælles på et par hænder hænder, er der op til 700 rov-insekter i et bo med stor gedehams.

Stor gederams er dobbelt så stor

Bortset fra størrelsen har store gedehams mange ligheder med de øvrige hvepsearter, som ikke mindst sidst på sommeråret sværmer omkring alt der smager og dufter sødt. Men den store gedehams har ikke en sød tand, som den almindelige gedehams.  Til gengæld har den et sæt knusende stærke kæber. Så stærke at de kan knække de fleste andre insekter i den danske natur herunder også humlebier …

Den store gedehams lever nemlig i lighed med jordhvepsen af kød og undersøgelser viser, at hver medlem af flokken vender tilbage til boet og den nye generation af endnu ikke flyvefærdige hvepse med cirka 4-5 insekter dagligt.

Kendes på lyden

Den store gedehams kendes ikke kun på størrelsem. Den kan også identifiseres på lyden, da den brummer som en humlebi, når den flyver.

Om ikke” The eye of the tiger”, så blikket fra den store gedehams, hvis c-formede facetøjne er designet til at jage andre insekter.  Almindelig gedehams dræber også insekter, men er ikke som den store gedehams udelukkende fokuseret på kød. Store gedehams er af og til aktiv om natten og tiltrækkes af kunstigt lys, hvilket kan føre til konflikter med mennesker.

Hvor farlig den store gedehams egentlig er for mennekser, kan diskuteres.

Selv om den indeholder væsentlig mere gift end en bi, overfører den ikke så store mængder pr. stik som bien gør. Men da bien tømmer al sin gift ud ved et stik, hvorefter den dør, bruger den store gedehams i reglen kun mellem 10-50 %.

Dertil er risikoen for at blive angrebet af den store gedehams mindre end den er med almindelige hvepse, der tiltrækkes af vores søde tilværelse. Den gør den store gedehams ikke. Den bruger dagen på at jage insekter og med mindre, men kommer alt for nær dens bo, er det sjældent den angriber. Men når den gør, opleves smerten ved dens stik kraftigere end ved stik fra andre danske hvepse, da hvert stik indeholder en større mængde gift.

Et stik af den store gedehams kan være livsfarligt for mennesker, især hvis man stikkes på hals eller hoved

Det oplyser Felthåndbogen, som samarbejder med Naturhistorisk Museum Aarhus.

Giften kan dog udløse allergiske reaktioner, som er den almindeligste årsag til mere alvorlige følger af bi- og hvepsestik. Dertil kan et bi- og hvepsestik være farligere, end det rent faktisk er, hvis den, som bliver stukket, tror det er farligt.

Denne reaktion ses omtalt som nocebo-effekten, og det er en sygdomsfølelse frembragt af en virkningsløs behandling. Noceboeffekten er det modsatte af placeboeffekten, som til tider kan gøre en person rask, selv om behandlingen i sig selv er virkningsløs.

I følge denne redaktions oplysninger dør der i Danmark mellem en og to personer årligt som følge af bi- og hvepsestik.

%d bloggers like this: