Den skotske regering præsenterer forslag, der bl.a. skal forhindre, at rovfugle forsvinder på mystisk vis fra nogle af de områder, der tilbyder jagt på grouse

Af Redaktionen

Uafhængig rapport har sat skotsk grousejagt under kritisk lup og det fører nu til øget kontrol med de områder (Grouse Moores), der udbyder den eksklusive jagt på de hurtige hønsefugle.  

Verdens måske mest eksklusive fuglejagt er havnet i kritisk politisk søgelys.

Den skotske regering har nemlig meddelt, at den vil starte licensering af de distrikter, der tilbyder den eksklusive jagt på grouse. 

Det oplyser Shooting Time, der forklarer, at beslutningen er et resultat af en rapport udarbejdet af den uafhængige Grouse Moor Management Group.

Den såkaldte Werritty-rapport blev oprindeligt bestilt af den skotske regering og rapporten har afsløret forhold i forvaltningen på flere grousemoors, som er fundet kritisable.

Licenser og kontrol

Derfor står Skotlands grousemoors overfor licensering, der betyder, at man skal underlægge sig kontrol, hvis man vil opretholde retten til at tilbyde jagt på de højt eftertragtede fugle.  

Skotlands minister for natur og landdistrikter Mairi Gougeon  mener, det nye forslag har fundet en fornuftig balance mellem jagten og de hensyn, der samtidig bør udvises til miljø og natur. 

”Efter at have taget fuldt hensyn til anbefalingerne fra Grouse Moor Management Group sammen med et væld af andre former for beviser og forskningsresultater, har jeg konkluderet, at større tilsyn med den praksis, der er forbundet med forvaltningen af grousemores, er nødvendig.”

Det udtaler den skotske minister for området og fortsætter: 

”De fleste af dem, der har til opgave at forvalte grouse-områderne, følger allerede den eksisterende vejledning på bedste vis og de har et bankende hjerte for miljøet og det område, de forvalter. Jeg kan dog ikke ignorere det faktum, at nogle af de fremgangsmåder, der er forbundet med forvaltning af grouse, såsom afbrænding af lyngen og brugen af ​​medicated grit, kan forårsage alvorlig skade på miljøet, såfremt man ikke følge de korrekte procedurer”.

Den skotske minister for området benytter også lejligheden til at rette fokus mod balancen mellem en tæt vildtbestand og bestanden af ikke-jagtbare arter og udtaler:  

”Jeg kan heller ikke ignorere det faktum, at trods vores mange forsøg på at løse dette problem, fortsætter rovfugle med at blive dræbt … eller forsvinde under mistænkelige omstændigheder på eller omkring områderne med organiseret grousejagt”.

Minsteren mener, at ændringerne som der nu lægges op til, er afbalanceret i forhold til natur og miljø og de mange interesser i form af økonomi og jobs, der er forbundet med jagt på grouse.

Ministeren understreger, at tiltagene ikke er designet til at bringe en stopper for jagt på distrikterne, der typisk optræder i områder, hvor det er meget vanskeligt at opretholde en sund økonomi via traditionel land- og skovbrugsdrift.

Et angreb på landdistrikterne

Heller ikke alle er således enig med ministren og i følge kilder anvendt af Shooting Times ses licens-tiltaget som endnu et ubegrundet og ikke dokumenteret angreb på økonomien i Skotlands landdistrikter.

Desuden argumenteres der for at licensstyring kan føre til at endnu flere jagtområder omlægges til almindelig landbrugsdrift med tab af endnu flere hedeområder og de ofte sjældne arter, der er knyttet til netop denne type terræn.

Læs også: EJENDOMME MED FASANJAGT ØGER NATURINDHOLDET

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 131)

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »