Grågåsen er vores største hjemhørende gåseart. Arten var næsten udryddet, men er i dag kommet stærkt tilbage som ynglefugl i Danmark

Af Redaktionen

Grågåsen (Anser anser) er en af de største gåsearter med en længde på ca. 80 cm, et vingefang på 147-180 cm og en vægt på 3.400-3.700 g.  Fjerdragten er hovedsageligt i grå farver – deraf navnet, næbet er orange og benene kødfarvede. Den kan forveksles med de andre gæs, som har grå fjerdragt, men den er den største af disse.

Udbredelse

Grågåsen er en almindelig træk- og ynglefugl med vinterkvarter i Holland og Spanien.

En stor del af bestanden optræder kun som trækgæst i Danmark, men der er også en del, som bliver i Danmark og yngler. Gennem de seneste årtier er bestanden steget markant.

Levevis

Inden trækket sydpå samles grågæssene på nogle få større rastepladser. Sådanne rastepladser er oftest en lagune eller en stor sø med nærliggende fødesøgningsområder, som f.eks. marker og engarealer.

I Danmark holder de ynglende grågæs typisk til i næringsrige søer med rørskov, eller i skovmoser. De kan godt ruge i kolonier, hvilket eksempelvis er tilfældet i Vejlerne.

Parrene holder sammen hele livet, og deres ynglesæson starter forholdsvis tidligt. Det er slet ikke ualmindeligt allerede at se gæslinger i april.

Grågæssene har fået tidlige gæslinger

I Danmark holder de ynglende grågæs typisk til i næringsrige søer med rørskov, eller i skovmoser.

Grågæs finder primært deres føde på land, som hovedsaligt består af græs og urter. Om vinteren suppleres føden med rester fra høsten på marker, som f.eks. korn og roer, hvorfor de ofte kan ses her i større flokke.

I nogle tilfælde søger de også føde på uhøstede marker om sommeren, hvilket kan være problematisk for landmændene, hvis gæssene optræder i stort antal. I sådanne tilfælde kan landmanden søge om tilladelse til regulering.

Grågåsen var en almindelig ynglefugl i 1800-tallet, men i starten af 1900-tallet var bestanden nede på omkring 20 par, som følge af et for højt jagttryk.

Efter indskrænkelse i jagttiderne i hele udbredelsesområdet op gennem 1900-tallet er grågåsen atter blevet en almindelig ynglefugl.

Hvis du vil vide mere:
Kriterier for gunstig bevaringsstatus  (Rapport fra DMU; pdf; 2,6 Mb)
Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (Rapport fra DMU; pdf; 0,8 Mb)

Hvad kan hjælpe arten?

Grågæssene foretrækker græsarealer, hvor vegetationen er lav, og det vil derfor hjælpe arten at egnede fourageringsarealer som strandenge græsses, eller at der foretages høslæt.

Det er en stor fordel for gæssene, hvis de græssede eller slåede enge går helt ud til vandkanten, så de ikke skal passere en rørskovsbræmme for at komme op og græsse eller for at komme i sikkerhed ude på vandet.

Kilde: Naturstyrelsen