Grævling har historisk været en del af de danske vildtarter indtil den blev fredet i 1994. Rapport bringer atter fokus på den oprindelige vildtart og rejser spørgsmålet om bestanden atter bør have jagttid 

Af Redaktionen 

Det hedder sig, at grævlingen oprindeligt blev fredet i 1994, da en dansk toppolitiker fandt det “synd” at nedlægge Danmarks eneste “bjørn” 

Biologisk begrundet var den oprindelig fredning derfor næppe … selv om bestanden, målt ud fra jagtudbyttet, var  jævnt aftagende fra 1941 frem til omkring 1980. Antallet af nedlagte grævlinger faldt fra 1941 til 1980 fra ca. 3.500 til omkring 1.500 …

Årsagen til periodens tilbagegang kendes ikke med sikkerhed, men forskere peger på en blanding af jagt og reduktion af grævlingens foretrukne fourageringsbiotoper, som er græssede arealer med kort græs, hvor grævlingen kan finde hovedparten af sit vigtigste fødeemne, som er regnorme.

Grævling menes ikke at udgøre nogen trussel for f.eks. harekillinger og jordrugende fugle og er heller ikke for landbruget en art, der volder væsenlig skade på afgrøder med f.eks. majs og andre kornsorter.

Alligevel er jagt på grævling af og til et debatemne, da tilhængere af en jagttid hævder, at grævling bør kunne jages på lige for med andre arter, hvis bestanden kan holde til jagtlig udnyttelse. 

Spørgsmålet er om arten kan det? 

DCE, Aarhus Universitet ser med jævne mellemrum på bl.a. det det biologiske grundlag for jagt på danske vildtarter og i rapport fra marts 2021 er også grævling trukket frem til kritisk vurdering.

LÆS: DCE RAPPORT VURDERER JAGTTIDER PÅ SKARV, BÆVER OG STOR REGNSPOVE

Herunder følger universitets vurdering af grævling som “ny” dansk vildtart – dog uden DCE’s kildehenvisninger m.m. som sammen med den samlede tekst om grævling kan læses ved at følge ovenstående link. 

DCE’s vurdering af eventuel jagttid på grævling

Grundet manglende overvågning af arten findes der in gen oplysninger om aktuelle udviklingstendenser i den samlede bestand.

Efter totalfredningen i 1994 er der optalt aktive grave i udvalgte områder, f.eks. Fussingø ved Randers, hvor forekomsten af grave registreret i perioden 1975-1996 har været stigende.

Antallet af aktive hovedgrave i Fussingø-skovene synes efterfølgende at være faldende. Andre undersøgelser viser, at grævlingen har været trængt i en række skove med stor og hyppig publikumsaktivitet

 I Grib Skov i Nordsjælland (60 km2) er antallet af beboede grævlingegrave blevet fulgt de sidste 25 år og øget fra blot ni i 1992 til 23 i 2020, og de sidste 15 år har antallet af grave ligget stabilt på mellem 23 og 25.

På grund af det manglende kendskab til bestandens udvikling og status er det ikke muligt at vurdere, om bestanden eventuelt vil kunne bære en afskydning.

Siden totalfredningen i 1994 er trafikintensiteten på vejnettet steget med næsten 50 % (www.vd.dk), og DCE vurderer, at biltrafikken i dag er blevet en stadig vigtigere dødelighedsfaktor. Universitetet nævner også forvekslingsmuligheder i forbindelse med gravjagt på ræv og bekæmpelse af mårhund som dødsårsag. Grævlingen er rødlistevurderet til at være livskraftig (LC) KILDE: DCE – FOTO: UDSTOPPET GRÆVLING

PRODUKTER MED INSEKTBESKYTTELSE
I NETNATURSHOP

Tøj til mænd og kvinder samt hundetæppe med insektbeskyttelse
+ Tickless produkter, der udsender ultralyds, der holder flåt og lopper fra livet.

LÆS MERE: NETNATURSHOP.DK

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »