– Man kan helt lovligt sælge guldbukkerejser til områder, hvor der ikke er guldbukke. Det konkluderer dansk jæger, som blev dømt til at betale for en ydelse, som han ikke mener, han har modtaget …

Af Redaktionen

Lars Boye har gået på jagt hele sit liv og gennem tiden nedlagt mange fine bukke. Men en guldbuk stod endnu kun på ønskelisten.

– Da jeg i sommeren 2014 stødte på et bureau, som tilbød en rejse til et polsk revir, hvor der hvert år bliver nedlagt flere guldbukke, valgte jeg at slå til med kort varsel, fortæller den 48 år gamle jæger til Netnatur.dk

– Eftersom jeg skulle jage i et område, hvor der hvert år blev nedlagt flere bukke over 550 gram, var der store chancer for, at drømmen endelige kunne indfries, tænkte Lars Boye.

Rejsen blev bestilt fem dage inden afrejse, men allerede inden afgangen mod Polen d. 28 juli 2014 bad den danske jæger om at få tilsendt dokumentation for, at reviret rent faktisk også leverede bukke med gevirvægt på over 500 gram, som er det en opsats typisk skal veje for at indhøste en CIC guldmedalje.

Protokollen over nedlagt vildt nåede dog aldrig frem og ved ankomsten til det polske revir blev den danske jæger mistænksom. Protokollen var der nemlig ikke som lovet.

– Desuden var de bukke vi så, ikke bærer at særligt stærke opsatser. Skal et revir være i stand til “producerer” flere guldbukke hvert år skal det have en ret stærk underskov af yngre og meget lovende bukke, forklarer jægeren, der på turen blev ledsaget af sine to voksne sønner.

– Skal jeg tolke på rettens afgørelse er det åbenbart ikke ulovligt at sælge jagt på guldbukke til områder, hvor der ikke kan dokumenteres guldbukke, hævder Lars Boye, som dog understreger, at han fik en fair og professionel behandling af retten i Lyngby,

– De bukke vi så, var dog på det jævne. Jeg bad derfor atter rejseudbyderen om at udlevere protokollen, så jeg med egne øjne kunne se, at der hvert år vitterlig blev nedlagt guldbukke på reviret, fortæller danskeren.

De fleste polske revirer udfører udførlige journaler over det nedlagte og derfor fungerer protokollen som en slags regnskab over vildt nedlagt gennem tiden.

– Jeg fik oplyst, at protokollen ikke var til stede. Den kunne dog fremskaffes, men der ville gå nogle dage. Vi blev dog opfordret til at indlede jagten, hvilket vi gjorde, selv om min mistanke voksede, som tiden gik.

– Efter et par dages jagt og gruppens nedlæggelse af samlet set 10-12 bukke var mit indtryk af reviret uforandret. Det var efter min bedste overbevisning ikke et revir, hvor der “hvert år blev nedlagt flere guldbukke”.

– Jeg insisterede på at se protokollen og truede med at afbryde jagten, som ikke levede op til det, som jeg var sat i udsigt.

– Udbyderen af rejsen tog min kritik alvorligt og tilbød at køre mig ud til den ansvarlige for jagtreviret.

– Men også her blev jeg skuffet. Jeg kunne ikke med egne øjne få lov til at se protokollen.

– Til gengæld mente både rejseudbyder og overjægeren, at de mange flotte bukke i hjemmet var bevis nok. Men det var jeg ikke enig i. Jeg tog det ikke som dokumentation for, at det revir, som jeg havde booket jagten på, var et guldbukke-område. Bukkene på vægen kunne være nedlagt hvor som helst. Og fra reviret ud til overjægeren var der trods alt 30 kilometer.

Efter mødet stod det klart for den danske jæger, at han havde købt katten i sækken. Han indstillede derfor jagten og sammen med sine rejseledsagere afbrød de opholdet i utide og rejste hjem uden at betale for jagten, da rejseudbyderen og den danske jæger ikke kunne lande et kompromis, som begge parter kunne acceptere.

– Jeg følte jeg var blevet snydt, og ønskede ikke at betale fuld pris, siger han til Netnatur.dk

I april måned 2015 mødtes jægeren og udbyderen af guldbukkejagten atter hinanden. Denne gang i retten. Et forudgående telefonmøde havde ikke ført frem til et kompromis, og nu var det op til retten i Lyngby at træffe en afgørelse.

Jægeren valgte selv at føre sin sag mod rejseudbyderen, der sammen med sin advokat forlangte at få fuld betaling for jagt, ophold og trofæafgift.

Efter 3,5 timers overvejelse var dommeren klar med en afgørelse.

Afgørelsen

Den danske jæger blev dømt til at betale for jagten og de nedlagte bukke. Han blev ikke kompenseret, selv om udbyderen ikke kunne dokumentere, at der hvert år blev nedlagt flere guldbukke på reviret, som den danske jægere hævdede var det helt afgørende argument for køb af jagtrejsen.

Dommeren mente, at der ikke var ret langt imellem de bukke, der blev nedlagt og det som rejseudbyderen havde sat jægeren i udsigt.

Men hvor jægeren mente de skudte bukke skulle gøres op i den vægt, som anvendes ved en CIC vurdering, mente rejseudbyderen, at bukkens vægt skulle opgøres i nyafkogt tilstand før den obligatoriske afsavning, som typisk udgør omkring 100 g.

– Det er åbenbart helt lovligt at udbyde rejser, der ikke lever op til varedeklarationen, fortæller jægeren.

Han mener, at jægerne generelt står utrolig dårlig, hvis bureauerne oversælger en jagtrejse. I princippet kan de vælge at markedsføre vægten på de nedlagte bukke med skind på. I følge dommerens udlægning, vil det næppe være ulovligt, siger Lars Boye til Netnatur.

– Bureauerne kan åbenbart slippe af sted med at skrive, hvad de har lyst til i deres udbudsmateriale, hævder danskeren, som dog mener han havde stået bedre, hvis han havde valgt at betale det fulde beløb for regningen inden afrejsen. Da kunne han efterfølgende have rejst en sag om falsk varedeklaration.

– Alligevel er jeg noget overrasket over udfaldet af sagen. Jeg købte en guldebukkerejse til et område, hvor der ikke var guldbukke på.

– Efter min mening svarer det til, at man sælger Blue-Marlin-fiskeri i Øresund.

Skal jeg tolke på rettens afgørelse er det åbenbart ikke ulovligt, hævder Lars Boye, som dog understreger, at han fik en fair og professionel behandling af retten i Lyngby.

– Men for mig er sagen afsluttet. Jeg er meget glad for mit liv, og vælger at tage det som en oplevelse. Der er trods alt vigtigere ting i livet, slutter han.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »