En rudel mufloner kom uden varsel ud på en stubmark og bagerst i rudlen var en mega vædder, som artiklens forfatter senere nedlagde på spring 

Tekst og foto: Henning Kørvel

Muflonerne kom uden varsel ud på stubmarken fra skoven og stoppede op cirka 400 meter ude. Et skud fra naboskytten, der fejlede, sendte dem på flugt. Bagerst i en rudel, der løb tilbage til skoven, var en mega vædder. Efterfølgende blev det fastslået, at en svampesamler inde i skoven havde stødt muflonerne ud på marken.

Mens Tjekkiet endnu hed Tjekkoslovakiet, og fra 1948 havde kommunistisk regime, indtil ”fløjlsrevolutionen” i 1989 satte en ny politisk dagsorden, var Radotin cirka 15 kilometer syd for hovedstaden, Prag, en af partispidsernes oaser til ferie- og weekendophold.

Fritidshusene ligger stadig spredt ud over det kuperede, klippefyldte skovområde, og turen i bil fra Prag, hvor partiet i sine velmagtsdage residerede i et imposant palæ i byens centrum, der efter fløjlsrevolutionen blev kulturcenter, tager under en halv time.

Partispidser havde forkærlighed for at gøre turen i en Tatra personbil, som tjekker på gulvet med slet skjult sarkasme betegnede som kommunistlimousine, fordi det lå uden for deres økonomiske evne at eje en sådan.

Udover at rumme ferie- og weekendhuse er skovene i Radotin en af lokaliteterne i Tjekkiet, hvor muflon – europæisk vildfår – findes på fri vildtbane.

Under et besøg på et skovdistrikt her sammen med min gode tjekkiske ven, biolog Frantisek Havránek, blev jeg inviteret til at skyde en muflonvæddder.

Jeg var velkommen til at tage min spanske jagtven, Rafael, med, men kun én af os kunne skyde muflon her, og den af os der ikke fik bonus, fik tilbud om at jage muflonvædder på et statsrevir i Marianske Lazné i det vestlige Tjekkiet nær grænsen til Tyskland.

Af grunde, som jeg ikke spurgte ind til, skulle jagten finde sted i september, hvor vildfåret endnu bærer sommerdragt og begynder at skifte til den mørkere, tættere, langhårede vinterdragt.

Fordi overgangsdragten er mindre egnet til skuldermontering end vinterdragten, tog jeg for givet, at tidspunktet på trods heraf blev valgt, fordi det passede ind i Frantiseks og skovadministrationens arbejdsprogram.

Rafael og jeg ankom til Tjekkiet på den aftalte dato i september og blev i Prags lufthavn hentet af Frantisek, der havde booket os ind på et hotel i Prag 11, hvor han og hans kone, Lida, boede i et højhus, som hans aldrig svigtende humoristiske sans bød ham at betegne som kaninbur.

Klokken 5.00 den følgende morgen bliver vi hentet af ham og kører til Radotin, hvor vi træffer skovfoged Vutroubeck, der skal vise os til rette. Planen er, at vi skal starte med at sidde i hver sin hochstand i skovkanten ud til en stor stubmark.

Råbuk plan B

– Fra skoven kommer muflonerne tit ud på marken morgen og aften. En råbuk kan også risikere at søge ud, og I er velkommen til at skyde hver en buk, der enten skal være fire år og derover eller selektiv, siger skovfogeden, før vi stiger ind i Frantiseks bil for at køre ud til jagtområdet.

Rafael vil gerne sidde i hochstanden nær skovhjørnet i sydlig retning. Den hochstand, jeg herefter bliver henvist til, står cirka 600 meter derfra i nordlig retning, men vi kan ikke se hinanden fra vores respektive højbenede skjul, fordi en lund fra skovbrynet breder sig ud på markarealet imellem hochstandene.

Vejret er mildt, og der er ingen vind. Stille er her også. Men da solen kommer på himlen, høres fuglestemmer.

Ved godt sekstiden spotter jeg en buk endnu iført den rødbrune sommerdragt i en grøft vinkelret på skoven cirka 400 meter borte. Den er en selektiv uregelmæssig seksender – antagelig på retur – og således afskudsbar i henhold til skovfogedens instruktion.

Hvis det skulle blive aktuelt at vriste skalpen fra den, mener jeg, at jeg kan komme på skudhold ved, at jeg fra hochstanden går i en stor bue ud på marken for herefter at nærme mig grøften omkring 150-175 meter ude. Skudholdet vil så blive på 200-225 meter, forudsat at bukken stadig befinder sig på det sted i grøften, hvor den stod, da jeg fik øje på den.

Jeg betragter dog bukken som plan B. En muflonvædder er stadig plan A, og jeg bestemmer mig for, at jeg først vil forsøge at pyrsche til bukken, hvis det senere på morgenen viser sig, at en muflonvædder af den kaliber, som Tjekkiet er verdensberømt for, ikke dukker op forinden.

Ude på marken i retning mod bukken i grøften lunter en hare af sted og gør nu og da holdt for at æde af det grønne græs imellem stubbene. Ellers er her roligt.

Hvis jagtstedet havde været Sydøstdanmark, England eller det østlige Skotland, så ville fasaner med stor sandsynlighed være gået ind på nethinden, men her i reviret sættes ikke langhalede mongoler ud.

Fasaner sættes derimod ud i stor målestok på Konopiste i Benesov cirka 40 kilometer sydøst for Prag og 25 kilometer fra Radotin. Stedet er kendt for høje fasaner, hvilket også gælder for Zidlochovice i Sydbøhmen.

Konopiste, som jeg har besøgt i både jagtsammenhæng og som turist, var residens for den Østrig-Ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand (Ferdinand Erste) og hans gemalinde, Sophie.

Parret rejste herfra til Sarajevo i Serbien i 1914, hvor de 28. juni blev dræbt ved et skudattentat, der senere samme år fik Østrig-Ungarn til at erklære Serbien krig, hvilket lagde kimen til Første Verdenskrig.

Ærkehertugen var passioneret jæger og nåede i sine 40 år på jagtens stier at nedlægge 160.000 stykker vildt. Hans trofæsamling opbevares på Konopiste, og kan ses på guidet rundvisning på slottet.

Rudlen splittes op

Tiden snegler sig af sted. Selv om råvildt under essing, hvor der tages en bid her og der, ikke står stille på det samme sted i ret lang tid, har bukken i grøften kun flyttet sig få meter, siden jeg fik øje på den.

Skal, skal ikke?

Da klokken nu er blevet kun godt 7.00, beslutter jeg mig for at give muflonerne yderligere en times frist til at dukke op, før plan B iværksættes.

Få sekunder senere, mens jeg skuer ud over stubmarken, og spotter bukken i grøften, fanger mit venstre øje en bevægelse. Da jeg drejer hovedet, ser jeg en rudel mufloner, der fra skoven løber ud på marken omtrent midt imellem de to hochstande, som Rafael og jeg sidder i.

Rudlen består af fem-seks store væddere og nogle får, der stopper op cirka 350 meter ude på marken.

Et splitsekund senere sønderflænger et skud fra Rafael stilheden. På tør jord, der hvirvles op af kuglen nede under en af vædderne, aflæser jeg, at skuddet er en forbier.

Rudlen splittes nu op og spredes i to forskellige retninger. En lille rudel løber i min side tilbage mod skoven ad den rute, dyrene var kommet fra få minutter forinden.

Bagest er en stor vædder.

Jeg holder til den og skyder, men intet synligt sker. I næste skud få sekunder senere ser jeg, at indvolde der falder ud, hænger og dasker som et pendul på den modsatte side af kroppen.

Det tredje skud falder, da vædderen er lige ud for mig cirka 80 meter ude og får den til at kollapse en snes meter fra skovbrynet.

Fuld af lykkefølelse over at have fået drømmen om en mega tjekkisk muflonvædder opfyldt stiger jeg ned fra hochstanden og er snart fremme ved vædderen med lange horn, der er kraftige ved basis, og uden tvivl guldmedalje.

Da jeg undersøger den nærmere, konstaterer jeg, at den første kugle har snittet hår af bugen uden at have lavet ravage. Andet skud gik tværs igennem vædderen og tog, som allerede nævnt, ved udgangen et stykke af tarmen med ud. Tredje skud, der gjorde arbejdet færdigt, selv om skud nummer to var dræbende, sidder på bladet.

Jeg er lykkelig for både den smukke muflonvædder og veludført jægerhåndværk.

I close-up forfra fås et godt indtryk af hornenes længde, sværhed ved basis og udlægget. Kurvens størrelse er afgørende for hornlængden. Muflonvæddere, hvis horn er mindre svungne, når aldrig en længde som denne vædders horn med 215,20 CIC-point.

Mens jeg brækker vædderen op, dukker Rafael op. Han er lykkelig over, at jeg har skudt en af de store væddere, men er skuffet over sin forbier, som han ikke har anden forklaring på, end han må have rykket skuddet af.

Han brugte samme kaliber som ego: .300 Winchester Magnum, og vi begge håber nu på, at det vil lykkes for ham at skyde en stor vædder i Marianske Lazne, der dog alt andet lige er mere kendt for sine mineralske kilder og kurbade end mega muflonvæddere.

Vutroubeck – skovfogeden – bliver oven ud begejstret, da vi ankommer til hans hus med muflonvædderen. Han beder mig om at tage fotos af den til skovdistriktets jagtjournal. Han vil også gerne have kopi af måleskemaet, når hornene er opmålt.

Tak til svampesamleren

Mens vi er i færd med at skære capen af til skuldermontering, ankommer en mand i bil til skovfogedstedet. Han fortæller, at han under indsamling af svampe et par hundrede meter inde i skoven stødte muflonerne ud på marken, og da han tog for givet, at de fire skud, han havde hørt, havde givet bonus, ville han gerne se jagtbyttet.

Jeg trykker hans hånd som tak og bedyrer, at jeg til evig tid vil påskønne, at vædderen indirekte er en svampesamlers værk.

Ved middagstid kører vi vestpå til Marianske Lazne og passerer gennem Pilzen, der både er kendt for ølbryggerier og Skodas bilfabrik. Da vi er blevet indkvarteret på et lille hyggeligt hotel, møder vi skovpersonalet fra reviret.

De forklarer, at jagten både vil komme til at ske fra hochstand og på pyrsch, men da det findes optimalt, at Rafael jager alene sammen med guiden for at undgå unødig støj fra flere end to personer, så bliver jeg henvist til at sidde i en hochstand sammen med en skovfoged og har carte blanche til at skyde ræv, hvis en sådan lægge vejen forbi.

Da det omtrent er blevet mørkt, og min ledsager gør klar til at stige ned fra hochstanden, når et riffelskud frem til trommehinderne.

En halv time senere møder vi Rafael og hans guide og ser den flotte vædder, han har nedlagt som afrunding på denne vores første, men ikke sidste fælles jagtrejse til Tjekkiet.

Det store og smukke skuldermonterede trofæ, som det tager sig ud i dag i trofæsamlingen.

EPILOG: Hornene fra min vædder måler 84,05 centimeter. Ved basis er omkredsen 26.05 centimeter, og det udvendige udlæg er 50.50 centimeter.

Ved opmålingen efter CIC’s regler scorer hornene 215,20 point (guldmedalje kræver 205 point, sølvmedalje 195 og bronze 185 point).

Trofæet var i flere år nummer fire på Nordisk Safari Klubs rangliste over opmålte muflonhorn i Skandinavien, men i takt med, at endnu større væddere er blevet nedlagt, er den rykket gradvist ned ad til nummer 11. Jeg tror dog, at du forstår, at det har jeg det særdeles fint med det.

Fakta om muflon

Muflonvædder i klasse med den, Henning Kørvel havde held til at nedlægge. I Tjekkiet har man erfaring for, at væddere ofte bærer horn i guldklasse i fireårsalderen.

På verdensplan findes der 32 vildfårsracer. Muflon (Ovis ammon musimon) stammer fra Korsika og Sardinien, men er ikke – sådan som det ofte fastslås – det mindste vildfår i verden.

Denne titel tilfalder Laristan muflon (Ovis laristanica) i det sydvestlige Iran, der er 50-55 centimeter over skulderen mod 70-80 centimeter for europæisk muflon.

Laristan muflon har en kropslængde op til 1,20 meter mod 1,30 meter for europæisk muflon. Endelig vejer europæisk muflon 45-55 kg, hvor Laristan muflon for vædderes vedkommende ligger på 23-25 kg og får blot 16-18 kg. Versus vejer væddere af verdens største vildfår, Altai-Argali (Ovis a. ammon) op mod 200 kg.

Forfædrene til europæisk muflon menes at være forvildede tamfår, der kun overlevede på Korsika og Sardinien, fordi de ikke har naturlige fjender her. Til det europæiske fastland kom de første mufloner i 1780 til Italien.

I 1860 kom muflonen til Østrig og Tyskland i 1902, men introduktionen slog først an her ved en ny udsætning i 1903-1904. I tiden før og efter Første Verdenskrig blev muflon udsat i Tjekkiet, USA, Hawaii, Argentina og Sydafrika. Muflon fandt også vej til Danmark og findes på Livø i Limfjorden, Vejrø ved Samsø, Æbelø, Brandtsø og Gavnø Gods på Sydsjælland. Der har endvidere stået muflon på Oreby Gods, Lolland, men de blev bortskudt i 1970-erne.

De største fritstående bestande af muflon i Europa står i Tyskland og Tjekkiet, og ikke overraskende er Tjekkiet indehaver af verdensrekorden. Vædderhorn bliver almindeligvis op til 85 centimeter, men længere horn forekommer. Fårs horn bliver derimod op til kun 12 cm lange.

På Cypern, findes underarten: Ovis ammon ophion

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »