Prins Abdul Reza Pahlavi gjorde en forskel til gavn for truede vildtarter, og jagt var et vigtigt led i projekterne

 

Af Henning Kørvel 

Prins Abdul Reza Pahlavi nåede personligt at nedlægge 260 trofæbærende vildtarter. I 1962 modtog han The Weatherby Award for sine initiativer, der rækker langt ind i fremtiden, og Safari Club International hædrede ham i 1984 med Hunting Hall of Fame, og i 1988 fik han International Hunting Award.

Han var på inspektion i et bjergreservat nær Kermanshah i det nordvestlige Iran for at tjekke op på trofækvaliteten hos pasang (bezoarged).

Efter at han, hans personlige guide, Hatami og jagtbetjente fra reservatet var steget op i højderne, fik de snart en rudel pasanger ind på nethinden.

Fordi det var brunsttid, var den et miks af bukke og geder, og en buk havde bemærkelsesværdige store horn, som han gættede til over 50 inch.

Bukken stod imidlertid på en klippetop i åbent terræn, som det ikke var muligt at nærme sig uden at blive opdaget, og fordi odds således ikke var gunstige, planlagde han derfor at ville vende tilbage den næste dag i håb om, at rudlen så befandt sig et andet sted i de uvejsomme bjerge, hvor det var muligt for ham at komme på skudhold.

Da de næste dag atter kravlede op i bjerget, spottede de snart pasanger, men ingen bukke med store horn. Senere på dagen spottede de en ny rudel med en buk med store horn, men dens position var ugunstig for stalking.

”Som trofæjæger må man ofte tilbringe timer med at vente og iagttage vildtet ude af stand til at flytte til en anden position på grund af terrænets karakter eller vindretning”.

Efter frokost, da rudlen havde flyttet sig til en anden position, kravlede han og Hatami alene nu 150 yards frem mod rudlen, men fordi dyrene var i konstant bevægelse, og der var flere bukke imellem, var det svært for ham at få hold på den rigtige buk i sigtekikkerten. Da de var nået ind på cirka 250 meter af rudlen, skiftede han til siddende stilling, fordi den var bedre til skudafgivelse.

Dyrene opdagede ham imidlertid straks og satte tempoet op, men da han fik frit skud til bukken, trykkede han på aftrækkeren på .270-eren.

Bukken styrtede 150 yard ned på en stejl bjergside, og da et opfølgende skud havde gjort jobbet færdigt, firede han sig ned til den ved hjælp af reb, og jo tættere han kom, desto mere imponeret blev han.

– Hornene var cirka 60 inch., hvilket var en ny verdensrekord, og jeg kunne ikke få en bedre påskønnelse for den beskyttelse af vildtet, som jeg havde iværksat,

fastslår Prins Abdul Reza Palavi, populært Abdoreza Pahlavi (19. august 1924 – 11. maj 2004) og halvbror til den sidste shah af Iran, Mohammad Reza Pahlavi (26. oktober 1919 – 27. juli 1980) i sin jagtfortælling, da han i 1962 modtog The Weatherby Award. Han var den syvende modtager af denne pris, der blev uddelt første gang i 1956 til Herb Klein.

Abdoreza Pahlavi med sin pasang med horn på 59 ¾ inch., der blev ny verdensrekord. Fra The Weatherby, Safari Press.

 

Satte jagt i system

Royal eller ikke havde Abdoreza Pahlavi gjort sig fortjent til udmærkelsen for sin indsats både nationalt og internationalt for truede vildtarter, der blev kombineret med bæredygtig trofæjagt.

Gennem en lang årrække forinden modtagelsen af The Weatherby Award havde han konstateret, at trofækvaliteten i Iran dalede i selv eminente revirer, som ellers var kendt for gode trofæer.

Ved selvsyn konstaterede han endvidere, at revirer blev overgræsset af husdyr til ugunst for vildtet, og at krybskytteri var vidt udbredt.

Han mente derfor, at hvis vildtet skulle have en chance for at overleve, og bæredygtig jagt således kunne bestå fremadrettet, så var det nødvendigt at sætte vildtbeskyttelse og jagt i system, og han tog derfor initiativ til, at Iran fik en jagtlov i 1957, og truede arter som for eksempel Jebeer gazelle, Caspian tiger og vildt æsel blev fredet, samt over 20 millioner acres blev udlagt til vildtreservat rundt om i Iran.

En vildtadministration blev oprettet, og jagtbetjente ansat til overvågning af, om loven blev overholdt, og vildtreservaterne respekteret.

I løbet af nogle år stod det klart for ham, at tiltagene fik den virkning, som han – der var formand for det iranske jagtråd fra 1957-1979 – ønskede sig, nemlig at arterne gik frem, og trofækvaliteten fik et længe tiltrængt løft.

Iran har i dag 120 rødlistede arter, og et estimat går på, at bestandene af asiatisk cheetah og persisk leopard tilsammen tæller op imod 5.000.

Mens genopretningen af vildtbestandene stod på, erhvervede han sig flere gode jagttrofæer i Iran fra blandt andet pasang, men ekstraordinære gode trofæer begyndte først at blive mere hyppige i 1970-erne flere år efter iværksættelse af initiativerne.

I 1971 nedlagde en amerikansk trofæjæger således en pasang i det nordvestlige Iran med horn på 55½ inch, og i alt blev der i 1970-erne frem til 1979 nedlagt cirka 30 pasanger med horn over 50 inch.

For ham var det et uomtvisteligt bevis på, at de tiltag, som han havde lagt navn til, havde båret frugt.

– Jeg er stolt over de vildtreservater, som jeg har medvirket til at oprette, og som giver iranske vildtarter mulighed for at overleve efter en lang periodes usikker forvaltning, og jeg er stolt, fordi tiltagene har betydet, at sjældne arter som iransk dåvildt, eller mesopotamisk dåvildt (Cervus dama mesopotamica), asiatisk cheetah og andre rødliste-arter ikke er blevet udryddet, siger han til Bill Quimby i erindringsværket Royal Quest (Safari Press, 2004).

Med hans blå stempel blev fire styk  mesopotamisk dåvildt i 1978 – året før shahens fald – skænket til Israel til opbygning af en bestand der af den sjældne variant af Cervus d. dama.

Jagt knyttet til vildtbevarelse

Stolt var han med rette også af de mange vildtbevaringsprojekter, som International Foundation for the Conservation of Wildlife, populært IGF (International Foundation for the Conservation of Game) som han var initiativtager til, blev oprettet i Paris, har udført rundt om i verden til gavn for truede vildtarter og bæredygtig trofæjagt.

Fonden har altid hyldet princippet, at vildtbevarelse og vildtbeskyttelse inkluderer bæredygtig jagt. Ingen anden fond har da heller udført så mange vildtbevaringsprojekter rundt om i verden til gavn for vildt og jagt som IGF, som Abdoreza Pahlavi grundlagde med en personlig donation, der snart fik følgeskab af donationer fra OPEC-venner.

– Ikke-jægere har aldrig nogen sinde kunnet forstå, hvordan jeg sideløbende med at være beskytter af vildt kunne være passioneret trofæjæger. For jægere er der imidlertid ingen ironi i dette. Mange vildtarter rundt om i verden ville nemlig ikke have eksisteret i dag, hvis jægere ikke havde taget initiativ til at frede og beskytte dem,

fastslår han videre i Royal Quest, og citerer præsident Theodore Roosevelt (27. oktober 1858 – 6. januar 1919) for, at ”en ægte jæger- og sportsånd er en større garanti for vilde dyrs bevarelse og beskyttelse end andre menneskers uforlignelige kærlig til naturen og dens skabninger”.

Han var enig med Roosevelt, som selv var en stor jæger og naturalist, som tog initiativ til Yellowstone Nationalpark i USA i 1872.

Abdoreza Pahlavi jagede med stor entusiasme i sit eget land, fra han var fyldt 14 år til shahens fald i 1979, og shahfamilien blev dømt ude af Iran.

Fra 1942 og frem føjedes udenlandske jagtmarker til.

Han jagede i samtlige afrikanske lande, der var åben for jagt, og i 1970-erne nedlagde han samtlige afrikanske spiralhornede arter, men han rejste imidlertid adskillige gange til Afrika for blot at nedlægge en greater kudu med horn over 65 inch.

Det lykkedes for ham at nedlægge flere sjældne arter end de fleste andre trofæjægere.

Han har således nedlagt arabisk thar, 12 tigre, heriblandt siberisk tiger, alle arter af markhor og alle vilde fårearter i Europa, Afrika, Asien og Nordamerika, ægyptisk ibex, banteng i Indonesien og gaur i Nepal.

Han var pionerjæger i Tian-Shan i Kina og Pamirregionen. Han har jaget i Pakistan, Kirghizistan, Sibirien, Uzbekistan, Mongoliet, Nordkorea, Nord- og Sydamerika, Alaska, Canada og de fleste europæiske lande, herunder Danmark.

På Wedellsborg Gods nedlagde han 22. oktober 1959 således en dåhjort med et gevir på 202 CIC-point.

Han har jaget sammen med store personligheder som Sydney Downey, Jack O’Connor, Elgin Gates, Herb Klein og James Mellon. Og det menes, at Abdoreza Pahlavi har flere toptrofæer i Boone and Crockett, Rowland Ward og SCI’s Recordbook end nogen nulevende jæger.

Personligt nedlagde prinsen, der boede sammen med sin kone, Prinsesse Pari Sima, det halve af året i Paris og den anden halvdel i Florida, USA, totalt set 260 trofæbærende vildtarter.

Abdoreza Pahlavi i Iran sammen med sin gode ven, Herb Klein (til venstre), der var den første modtager af The Weatherby Award i 1956. Fra The Weatherby, Safari Press.

Størsteparten af hans trofæer blev løbende doneret til naturhistorisk museum i Teheran, men alle hans personlige jagttrofæer, størsteparten af hans fotos og jagtoptegnelser gik tabt ved den islamiske revolution i Iran i 1979, hvor præstestyret med Khomeini i spidsen tog magten i landet, og shahens og shahfamilies tid i Iran kom til vejs ende.

Iran igen åben for jagt, men …

Abdoreza Pahlavis jagtresultater sætter ham i klasse med fx Rudolf Sand og C.J. McElroy.

Sidstnævnte tog initiativ til Safari Club International – SCI – som det er indiskutabelt, er verdens mest indflydelsesrige jagtorganisation, hvis vildtbevaringsprojekter matcher IGF’s initiativer, fordi de udover beskyttelse og bevarelse af truede vildtarter rundt om i verden, udgøres af rådgivning af regeringer i vildtforvaltningsmæssige anliggender, undervisning af studerende, reintroduktion af vildtarter i egne, hvor de er forsvundet og bekæmpelse af krybskytteri.

Ikke fordi Abdoreza Pahlavi havde royale aner, men fordi han med sine initiativer gjorde en markant forskel til gavn for truede vildtarter og jagt verden over, der rækker langt ind i fremtiden, hædrede SCI ham i 1984 med Hunting Hall of Fame, og i 1988 med International Hunting Award.

EPILOG:

Efter en længere årrække, hvor jagt for udlændinge i Iran var lukket ned, åbnede landet i nullerne igen for trofæjagt for udenlandske jægere.

Amerikanske jægere har dog været dømt ude siden 2011, men kunne fra 2018 atter rejse på jagt i Iran.

På grund af den nuværende krise mellem USA og Iran må det anses for utænkeligt, at amerikanske jægere i øjeblikket har fokus på jagt i Iran, som udsteder 150-500 tilladelser til trofæjagt for udlændinge pr. år til jagt på fx transcaspian urial, red sheep, armenian sheep, Isfahan sheep, Kerman sheep og Laristan sheep, men jagt i Iran er i den dyre ende af skalaen.

Trofæjagt organiseres på både stats- og privatejede revirer, og alt afhængig af terræntypen koster vildfårsjagt fra cirka 150.000 DKK under hegn til op imod 230.000 DKK på fri vildtbane.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...