Miljøministeren vil øge beskyttelsen af de oprindelige bestande af havørreder, navnligt på Sjælland, hvor fiskene trues af overfiskeri i fjordene …

Af Redaktionen
Esben Lunde Larsen skriver i et svar til Enhedslisten, at “han er optaget af, at ørreder får bedre muligheder for at gyde, og det gælder ikke mindst de oprindelige bestande”.
 
Ifølge flere eksperter er de oprindelige havørred-stammer i de sjællandske vandløb stærkt truede, bl.a. fordi så få fisk vender tilbage og gyder i de vandløb, som løber ud i eksempelvis Præsteø og Karrebæk fjorde.
 
– Der er således håb forude – både for lystfiskere og turisterhverv, fortæller biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Ebert, til DR Nyhederne.

Regler skal revideres

Reglerne for fredningsbælterne ved de sjællandske kyster er lige nu under revision, og det forventes, at fødevareministeren sender de nye regler i høring inden årsskiftet.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »